TEKST: JENS CHR. ANDERSEN.
FOTO: NIELS PETER ANDERSEN OG MARTIN POULSEN SAMT IEL2/SHUTTERSTOCK.
På baitpladsen udlægges der foder af forskellig art f.eks. æg eller vildtrester, som mårhunde vil synes er spændende.
En baitplads består grundlæggende af en foderplads med et vildtkamera. Overfor er placeret et skjul eller jagttårn, hvor jægeren kan sidde med enten lys eller lysforstærkende sigtemidler og regulere fra. Lovgivningen om regulering af mårhunde giver mulighed for at regulere hele døgnet – og året rundt.
Derudover er også en lang række andre lovmæssige tiltag, som gør, at regulering af mårhunde ved anvendelse af baitpladser kan lade sig gøre.
Sådan må mårhunden reguleres
- Mårhunden må reguleres året rundt og hele døgnet
- Du må bruge riffel eller haglbøsse fra skydestiger og skydetårne.
- Du må skyde mårhunden på selve foderpladsen.
- Der må skydes mårhunde fra skjul.
- Det er lovligt at bruge lys både fastmonteret på en foderplads, men også med en lygte monteret på riffel eller haglbøsse.
- Det er muligt at søge dispensation til at erhverve, bære, besidde og anvende lysforstærkende sigtemidler til bekæmpelsen af mårhund og vaskebjørn.
Placering af baitplads til mårhund
Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle. Følsomme naturområder, som f.eks. vådområder og fuglereservater er særligt udsatte for mårhundens prædation i og med, at mårhunden er en sublim svømmer og kan svømme ud i disse følsomme yngleområder og gøre skade på faunaen. Mårhunden foretrækker at koncentrere sig i disse områder, og det er derfor oplagt at gøre en målrettet indsats for at bekæmpe dem her. Dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre en indsats for at bekæmpe dem i andre områder. Er mårhunden begyndt at komme på ens jagtrevir, vil det altid være oplagt at forsøge at bekæmpe dem.
Når man skal finde et egnet sted at placere sin baitplads i et område, skal man gøre sig overvejelser omkring oversigtsforhold, vindretning og adgangsforhold til baitpladsen.
Gode oversigtsforhold er vigtige, da mårhunde som regel kommer i par, og det er vigtigt at spotte begge parter. Har man tålmodighed og giver sig tid til, at begge parter er nået ind på baitpladsen, er der langt større chance for, at man kan nå at nedlægge dem begge lige efter hinanden, fordi mårhundene sjældent reagerer med flugt i skudøjeblikket. Så vælg et område som er relativt åbent, gerne med lidt småvegetation, og findes der et vådområde i nærheden, vil det være oplagt at etablere baitpladsen i nærheden af dette.
Adgangsforholdene til baitpladsen skal være overkommelige, og sørg for, at man kan komme lydløst ud til skydetårnet eller skjulet.
Vindretningen er helt afgørende for, om man får succes med sin baitplads, så skjulet skal være placeret rigtigt i forhold til den generelle vindretning i området, så mårhunden ikke får færten af dig.
Hvad skal man anvende som lokkemad på sin baitplads?
Mårhunden er et rovdyr og en ådselæder, og den er ikke kræsen, når det gælder, hvad man kan anvende til lokkemad. Der er da også mange bud på, hvad der kan bruges, og ligesom en lystfisker sværger til et bestemt blink eller spinner, ligeledes har reguleringsjægeren det også tit med, hvad han anvender som lokkemad til mårhunden.
Er lokkemaden af animalsk oprindelse, skal man dog være opmærksom på, at der nogle retningslinjer, som miljøstyrelsen har udstedt for, hvad der må bruges.
Følgende emner må anvendes på baitpladser eller i fælder mod forudgående registrering/meddelelse til Miljøstyrelsen:
- Foderpiller godkendt til brug i danske aquakulturbrug.
- Hårde oste, der er lavet af pasteuriseret mælk og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier. Fra mejeriet skal der følge et handelsdokument med, som skal gemmes i 2 år.
- Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km. fra baitplads.
- Hjortevildt og vildkanin fra nærområdet, nedlagt inden for en radius af 10 km. fra baitpladsen.
- Konsumæg fra dansk registrerede virksomheder.
Ønsker man udelukkende at anvende hunde-/kattepiller eller vegetabilske emner, er der ikke behov for en registrering.
Hvis man vil bruge andre typer af bait/lokkemad, kræver det en ansøgning til Fødevarestyrelsen.
Ansøgning om anvendelse af andet end hunde- og kattefoder, samt ost og vildt, der kommer fra lokalområdet – inden for en radius af 10 km. – fra sine baitpladser til mårhund, kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Erfaring med hundepiller som lokkemad til mårhund
Hundepiller er et godt bud på en praktisk og udmærket lokkemad. Det er er nemt at håndtere, det lugter ikke fælt og fås i små praktiske sække, som er lige til at smide ind i bagagerummet på bilen.
Lokkemaden graves ned så rovfugle, krager og skade ikke går i det. Mårhundene kan sagtens lugte det, selvom det er gravet ned. En nem og effektiv måde at grave lokkemaden ned på er ved at grave nogle tuer op og vippe dem rundt en 5 – 6 steder, jævnt fordelt på baitpladsen. Derefter kan man let gå og smide hundepillerne i hullerne og vippe tuerne tilbage igen.
Systematisk tilgang til regulering
Om du blot har en enkelt eller flere baitpladser, er det altid en god ide at gå systematisk til værks for at opnå den mest effektive regulering. Dette kan gøres ved at notere sig, hvornår mårhundene besøger baitpladserne, både med dato og tidspunkt. Mårhundene er vanedyr, og har mårhundene besøgt baitpladsen uforstyrret flere gange, kan man som regel regne med, at de dukker op igen den efterfølgende nat. Det er derfor smart at notere, hvornår de besøger baitpladserne, så man kan sætte sig ud i god tid, før mårhundene dukker op. Pas dog på med at blive for ivrig. Lad hellere mårhundene besøge baitpladsen et par gange, så de føler sig helt trygge. På den måde vil der være en mindre sandsynlighed for, at de aner uråd ved din tilstedeværelse, fremfor hvis du sætter dig ud dagen efter, du lige spottet en ny mårhund for første gang.
Undgå at sætte fært og bevar tålmodigheden
Mårhunden er ret følsom over for menneskefært, og man skal sørge for så vidt muligt ikke at sætte unødig fært i området. Så lad være med at besøge baitpladsen hver dag for at tjekke, om der har været aktivitet. Sørg også for få tisset af, inden du besøger baitpladsen, og hvis du ved, at du skal sidde mange timer, kan du medbringe en tom sodavandsflaske til at lade vandet i.
Hvilke tidspunkter på året er bedst at anvende baitpladser til regulering af mårhunde?
Den største chance for, at det lykkedes med mårhunderegulering fra baitpladser, er i vinterhalvåret og frem til det tidlige forår (februar-april). Mårhundene er i denne tid meget sultne, da der både er koldt og samtidig mindre føde at finde. Mårhundene har derfor øget interesse for at gå til baitpladserne i deres søgen efter føde. Iagttagelser viser, at det ofte er hunnen, der er ivrigst for at komme først til baitpladsen i denne tid. Det kan skyldes, at hun er drægtig og har brug for ekstra energi.
Vildtkamera er et must
Et godt vildtkamera med mms- funktion er en klar fordel, når du skal i gang med at anlægge en baitplads. Vildtkameraet skal i første omgang anvendes til at konstatere, om der i det hele taget er tale om mårhunde i området. Vildtkameraet hænger man op ved naturlige ledelinjer, det kan f.eks. være ved sivkanter, læhegn, skel, grøfter eller veje. Man kan med fordel hænge vildtkameraet lidt højere, end man plejer, for at kameraet får taget billeder på længere afstande og derved øger chancerne for at få et billede i kassen af mårhunden. Vildtkameraet skal helst være med mms funktion, så man undgår at skulle ud og tjekke billederne fysisk på baitpladsen, hvilket bevirker, at man laver unødig forstyrrelse i området. Mårhunden er udelukkende nataktiv, og det derfor en fordel, hvis man kan sætte vildtkameraet til at være inaktivt om dagen for ikke modtage billeder af skader, krager og andre dyr, der også har fået interesse for baitpladsen.
Skjul eller jagttårn til regulering af mårhund
Det er lovligt både at anvende skydetårn og skjul til at regulere mårhunde fra. Det er meget forskelligt, hvad folk anvender, og der er fordele og ulemper ved begge. Skydetårne og skydestiger er velegnede til baitpladser, hvor man har brug for at komme lidt op i højden for at få overblik. Det kan også være nødvendigt for at få et bedre kuglefang. Det er særligt vigtigt om natten, da omgivelserne og perspektiverne let kan snyde en. Ulemperne ved anvendelse af skydetårne og skydestiger kan være, at man sidder meget åbent. På vindudsatte steder kan det være særdeles ubehageligt at sidde mange timer om natten og fryse. Det generelle afstandskrav på 130 meter til nabo gælder også for stiger og tårne til baitpladser, hvilket kan begrænse mulighederne for optimal regulering.
Den anden mulighed er at anvende skjul. Skjul kan udføres på mange måder. Det kan være et sløringsnet, man spænder op imellem to pæle, som man kan sidde bagved på sin jagtstol. Til mårhunderegulering ses dog andre eksempler og mere avancerede typer for skjul. Det typiske skjul til mårhunderegulering på baitpladser er udført i en kasseform med en dør og små vinduer, foran og til begge sider. Mange jægere vil have prøvet denne type skjul i forbindelse med vildsvinejagt i vores nabolande.
Denne type skjul er ideel, da man kan sidde i ly for regn og blæst. Din evne til at sidde stille og vente afgøres af din komfort.
Jo bedre beskyttet og varmt du sidder, desto længere tid gider du at sidde der. Nogle skjul har endda låger, så man kan lukke for træk. Andre kasser er lavet aflange, så man kan sidde flere personer indeni, eller man har muligheden for at snuppe sig en lur, mens man venter på mårhunden, som kommer sent på natten. Der er også set flere eksempler på flytbare skjul i form af ombyggede trailere og campingvogne. For at kunne regulere mårhund fra skjul, der er lavet som en kasse med karakter af et ”bygningsværk”, er det afgørende, at det har en flytbar konstruktion. Skjul og stiger kan bygges selv og kan desuden købes som færdige samlesæt af professionelle udbydere.
Lys eller lysforstærkende sigtekikkerter
Fra i år (2020) er det blevet muligt at søge dispensation til anvendelse af lysforstærkende sigtemidler til bekæmpelsen af mårhund og vaskebjørn. Dette nye redskab er helt klart en stor hjælp til reguleringsjægeren, som nu får bedre muligheder for at spotte og artsbedømme mårhundene på langt større afstande end tidligere.
Er man ikke i besiddelse af nogen form for lysforstærkende sigtemidler, kan man benytte sig af lys, som enten er monteret på riffelkikkerten eller ude på selve baitpladsen. Afstanden mellem baitplads og skjul er typisk 50-80 meter, og det kan de fleste kraftige lommelygter lyse op, hvis der ikke er tåge eller diset.
Valg af kaliber til mårhunderegulering
Mårhunden må reguleres med kalibre helt ned til kaliber 17 HMR. Større kaliber er dog at foretrække, fordi målet med reguleringen er en effektiv regulering og ikke et pelsskind. Det er ikke nødvendigt at gå ud og investere i et specielt kaliber til lige nøjagtig mårhunderegulering. Anvend i stedet for det samme kaliber, som du f.eks. anvender til nedlæggelse af klovbærende vildarter. Det kan være kaliber 6,5×55, 308, 30.06 eller 9,3×62. De større kaliber har flere fordele, men grundlæggende er den væsentligste fordel, at større kaliber giver mindre risiko for anskydninger.
Når der skydes om natten, er det svært at se vegetationen, og det er derfor også en fordel at anvende større kaliber, som ikke ændrer retning så let, hvis kuglen skulle ramme en gren eller et græsstrå undervejs. En anden stor fordel ved de lidt større kalibre er, at mårhunden lettere går ned i skuddet. Man kan derved hurtigere konstatere, om mårhunden er truffet med en dødelig kugle og derefter gå videre til at skyde dens partner, som ofte også befinder sig på baitpladsen samtidig. Skulle det vise sig, at mårhunden ikke er til at finde ved anskudsstedet, giver de større kalibre som regel også mere schweiss og gør det lettere at eftersøge for jægeren eller schweisshundefører.
Mere om mårhunde
Mårhund på kornet
Success med mårhunderegulering i Hedensted
