Praktisk test af Beretta A400 Xtreme Plus på fjorden

Så er det blevet tid til den tredje og sidste semiautomat i denne omgang Beretta A400 Xtreme plus, som også er testens klart dyreste med en vejledende pris på kr. 21.999 Og lad det være sagt med det sammen: Mine forventninger er høje. Jeg kender flere strandjægere, der roser den til skyerne, men hvordan føles den, og hvad synes jeg om den?

Efter testen vil jeg give mit bud på, hvilken af de tre testede jeg vil gå efter, og om jeg vil skifte min nuværende Winchester SX4 ud med en af dem.

Lad os komme i gang.

Testen

1. Det umiddelbare indtryk

Den første tanke der kommer er: Må have, må eje. Med andre ord: Den er virkelig lækker. Ualmindelig gennemført i alle detaljer, ingen skarpe kanter, runde overgange alle steder og alligevel flot og skarp i sit udtryk. Ergonomisk er det da også den med flest muligheder for individuel tilpasning. Fin balance, blød bagkappe, og sort gripmateriale alle de steder, hvor det giver mening. Den oser af jagtattitude, robusthed og kvalitet. Aftrækkerbøjlen er ikke rigtig oversized, men den er stor nok. Boltudløser og boltaftrækkeren er til gengæld oversized. Jeg er især ret vild med boltudløserens form. Den giver en tryghed i at stof, eller fingre ikke kan komme i klemme i kampens hede, smart tænkt. Men som testens eneste, har den sikringen placeret foran aftrækkeren. Det forstår jeg simpelthen ikke logikken i. For mig betyder det, at fingeren skal forbi aftrækket, afsikre og så tilbage til aftrækkeren. Det synes jeg ikke er smart. Muligvis er det bare en vanesag, det vender jeg tilbage til i opsamlingen.

2. På vandet

Well den ser også godt ud i prammen. Når jeg lægger kinden til, ligger den perfekt. Vejret er også perfekt i dag: Let overskyet, vind omkring de 2 meter i sekundet og den kommer fra syd. Lader op med to stk. 32 gr. 3ére. Den samme patron som i testen med de to foregående. Der er kommet flere pibeænder ned nordfra, så jeg skal ikke stage i ret lang tid, før jeg kan begynde et kravl. Et ret kort enkelt kravl og en dublet er i hus. To pibeænder ligger nu på dækket. Repetitionen fungerer perfekt, den er hurtig, og da den er gasdrevet, er jeg hurtigt på fuglene igen. Ingen rekyl i ansigtet. Det hele ryger tilbage i skulderen, perfekt! Jeg stager lidt videre, og hurtigt opstår der en ny mulighed. Et kravl mere og en fugl mere. Der er ingen tvivl om at Beretta´en bare ligger godt til mig. Jeg er ikke nødt til at justere i forhold til min almindelige skydestilling. Der er ingen problemer med genladning, og rekylen er let. Eneste udfordring er afsikring. Den drillede mig, ikke at den ikke virkede. Den sidder bare forkert for mig. Tre fugle på dæk, så er der ingen grund til at skyde mere. Beretta´en har vist sit værd under de givne forhold.

3. Hjemvendt fra jagt

Som med de to andre skiller og samler jeg den flere gange, og ganske med de to andre, går det nemt. Jeg konstaterer, at der simpelthen ikke er nogen undskyldning for ikke at gøre det hver gang. Semiautomater i dag er bare nemme at skille ad, og det gælder også denne Beretta. Delende passer perfekt sammen, og ingen slør eller noget der knirker.

Jeg må bare sige, det er en lækker helstøbt semiautomat med god balance, både når jeg skuldrer den stående, siddende eller liggende i prammen. Den fremstår enormt effektiv, som et redskab, der kan tåle livet i prammen på fjorden, hvor udstyret ofte får en hård medfart og bliver udsat for saltvand, is, sne og sand. Behagelig rekyl og hurtig. Der er ikke ret meget dårligt at sige om den, men som med de to foregående har jeg også her lidt kritikpunkter. Det første er placeringen af sikringen. Den er for mig uheldig. mest fordi jeg er opdraget med, at man ikke har aftrækkerfingeren liggende på siden men sammen med de andre fingre på pistolgrebet. Det gør, som tidligere beskrevet at jeg skal forbi aftrækkeren for at afsikre, og det koster tid, som er væsentlig i forhold til haglgeværsjagt.

Det halve kritikpunkt er mest en bekymring omkring bagkappen. Det virker næsten som om, det er en neoprenbelægning, og den kan jeg godt være bange for kan blive slidt i stykker hurtigt.

Beretta´en er ligesom Franchi´en udstyret med 5 chokes.

Konklusion på testen af de tre semiautomater

Lad det værre sagt med det samme: Alle tre semiautomater kan bruges i prammen, uanset om du ligger på kravl, eller om du sidder på træk. Alle tre kan altså fint skyde ænder, og de kan det alle funktionelt lige godt. Der er alligevel en ganske klar vinder og en taber, og det gælder også, selv om jeg tager prisen med i betragtningen. Der er ikke tvivl om at prisforskellen er til at få øje på, når man holder de tre geværer i hånden.

I forhold til de tre kriterier jeg satte op, er det bare sådan at

Beretta´en er bedre forarbejdet og tilvirket end Franchien, som igen er bedre forarbejdet og tilvirket end Typhoon´en. Men Typhoon FPX er ikke dårlig!

Det er testens billigste, og det kan man godt se og mærke i sammenligningen.

Der er ganske enkelt sammenhæng mellem pris og kvalitet i den forstand, at den dyreste Beretta´en fremstår bedst i test. Francien er næstbedst, og Typhoonen kommer på tredjepladsen.

Franchi´en og Beretta´en er begge velafbalancerede og ikke mindst flotte og funktionelt i orden Det er jagtvåben med jagtattitude til forskel fra Typhoon´en, der i højere grad synes at være skabt til sportsskydning. Beretta A400 er bare bedre tilvirket, også bedre end Franchien. Den har bedre muligheder for tilpasning af skæftet, og så er den gasdrevet, hvilket giver minimal rekyl selv med magnum (12/76) Den er ikke fejlfri, jævnfør placering af sikringen, men den fremstår og virker bare mere helstøbt, i bedre kvalitet, og den er derfor min vinder.

Berettaen er altså vinderen af de tre. Det havde jeg reelt set også forventet med en prislap på kr 21.999,-

Men hvis jeg selv skulle ud at købe en af de tre, ville jeg alligevel vælge Franchi´en. Hvorfor, kommer jeg ind på om lidt.

Min Winchester

Som sagt synes jeg selv, at jeg har er verden bedste semiautomat og jeg er ikke ene om at synes, at den er fantastisk. Der er en grund til at Winchester SX4 er en af de mest solgte semiautomater i blandt andet Danmark.

Den er pålidelig, hamrende robust og gasdrevet, og altså med lille rekyl. Den indgyder tillid, og den har en super fin balance, og sikringen sidder, hvor jeg synes, den skal! Den fremstår også ret helstøbt, og så har den attitude som en robust maskine, der bare virker, uanset hvad man byder den.

Der er selvfølgelig forskel på Beretta´en og Winchester SX4. SX4 er mere grovkornet, hvad forarbejdningen angår, og så har den lidt grovere og dumme kanter. Kun forskæftet kan forlænges, der er ingen andre tilpasningsmuligheder. Til gengæld har den bevist sit værd og robusthed ved at have været på fjorden i hård frost, sne og regn. Den har endda også en enkelt gang været en tur i Fjorden.

Den grovkornede tilvirkning kommer i øvrigt til at virke perfekt til grovkornet brug. Strandjagt er hårdt ved udstyret. Altså attituden bliver bare mere rå med Winchester´en end med Beretta´en. Prismæssigt ligger Winchester´en ganske tæt på Franchi´en med en vejledende pris omkring 8999,- i camotryk versionen.

Hvis vi så samler det hele op i en anbefaling, hvad er den så egentlig:

Som tidligere skrevet er der ingen af de geværer der her er nævnt der ikke kan skyde ænder og gæs og, de vil alle kunne gøre det præcis så godt, som skyttens evner rækker. Derfor kommer vi heller ikke udenom at attitude, fornemmelse og følelsen for kvalitet, når man har dem i hånden, og ikke mindst prismærket har en stor betydning for valg af gevær.

Min anbefaling er klokkeklar. Du skal ud i jagtbutikkerne, mærke dem, holde dem i hånden. Brug god tid på dem, og lad gerne den fornemmelse du står med, når du holder dem i hånden have indflydelse.

Men vælg indenfor din økonomiske ramme. Lad være med at holde en Beretta i hånden, hvis ikke du har råd til den, for næsten alt andet vil virke ufærdigt bagefter.

Der findes i dag en hel del semiautomater i hver af de tre prisklasser, så der er reelle alternativer at måle op imod.

Så tilbage til hvorfor jeg vil vælge Franchi´en af de tre. Den er lækker, den føltes virkelig godt i hånden. Den udstråler tillid, og så ligger den ganske enkelt bare indenfor den økonomiske ramme, jeg vil bruge, så enkelt er det faktisk.

Men nu skal jeg ikke lige foreløbig ud og have en ny semiautomat, jeg har jo verdens bedste!