Søren Rasmussen, biolog og medstifter af Albatros Travel, har skrevet bogen På sporet af den tabte natur. Bogen er et forsøg på at forklare, hvorfor det går, som det går med vores natur. Hvorfor der er nogen, der taler om den 6. masseuddøen, og hvad det egentlig betyder for menneskeheden.
Bogen består af 34 kapitler, som hver især handler om forskellige elementer i vores omgivelser. Det være sig landbrugets indflydelse, biodiversitet, betydningen af den genetiske mangfoldighed om meget andet. Det er både en styrke og en svaghed i bogen. En styrke, fordi det faktisk er lykkedes Søren Rasmussen at forklare nogle sammenhænge, som er rimelig komplekse for den uindviede. Men også en svaghed fordi jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der mangler en rød tråd og en sammenhænghæng mellem kapitlerne.
I bogen får både ur-jægere og landbruget én over nakken som årsag til arternes uddøen, hvilket fik mig til at tage kontakt til forfatteren, så jeg kunne få lidt mere at vide om baggrunden for bogen, og om Søren Rasmussens syn på jagt og jægere virkelig var så sort/hvidt.
Det er det heldigvis ikke! Søren Rasmussen har jagttegn og har et område på ikke mindre end 22.000 ha i Sydafrika med The Big Five – ikke til jagt, men til bevarelse af de ikoniske arter og alle de andre dele af floraen og faunaen, som følger med sådan et projekt. Og det betyder da også, at når der kommer for mange løver eller andet i området, vil de blive ”reguleret”.
Det viser sig også, at Rasmussen pointe egentlig er, at det er menneskeheden – ikke bare the usual suspects i form af landbrug og jægere – som er med til at accelerere tabet af natur. Det er klart, at når jordens befolkning stiger med cirka en milliard hvert tiende år, så kræver det en voldsom stigning i fødevareproduktionen. Men måske skal vi til at producere fødevarer på en anden måde, end vi gør nu. I stedet for animalsk protein, er det nærliggende at producere vegetabilsk protein, som kan brødføde langt flere mennesker på et langt mindre areal. Og Søren Rasmussen er også helt åben overfor den Sydafrikanske trofæ-jæger model, hvor store indhegninger bruges til at lave et reservoir for vilde dyr, som der ellers ikke ville være plads til i et landbrugslandskab, og hvor trofæ-dyrenes værdi financierer områderne. Målet er at skabe plads til natur. Hvis de vilde dyr har en værdi, der overstiger værdien af traditionel landbrugsproduktion, så ”producerer” man vilde dyr.
En af Rasmussens pointer er også, at uanset hvad vi gør, med Naturnationalparker, fredninger og ændringer i fødevareproduktionen, så er det bedste, vi kan håbe på, en forlængelse af status quo. Men der er ingen tvivl om, at verden ændrer sig. Det har den altid gjort før os, og det vil den uden tvivl fortsætte med at gøre. Det første menneskelignende væsen opstod for 3-4 mio. år siden, hvilket er ingenting set i den store sammenhæng. Det store spørgsmål er, om vi med vores accelererende udnyttelse af kloden forsvinder i løbet af de næste tusind år.
Læs På sporet af den tabte natur hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvad det egentlig er, der foregår omkring os i naturen lige nu.
240 sider, 299,95 kr. Kan købes i de fleste boghandler. Udgivet af Gads Forlag.
