Af: Julie Hey
Fotos: Malin Liljeholm (Svenska Jägareförbundet), Henriette Marie Dresen og privat.
En rolig fyr med et koncentreret ydre og en dedikation til jagt og skydning, det kendetegner skeetskytten og OL-sølvmedaljevinderen Jesper Hansen. I den sene eftermiddagssol på skydebanen i København, er det, selv efter timers intensiv skydetræning, stadig en smilende og rolig skytte, som vanligt svinger geværet over skulderen og går mod bilen på parkeringspladsen, for igen at køre tværs over Sjælland til sin fødeby Svebølle i Nordvestsjælland. Sådan har Jesper Hansen gjort i over 25 år, og gør det stadig. Hans dagligdag er fuldt booket med træning og skydeundervisning af både ham selv og de skytter, som han underviser på Københavns Flugtskydebane. Så det er ikke kun et stort talent, men virkelig hårdt arbejde og træning, som ligger bag den afbalancerede og rolige Vestsjællænders flotte præstation.
”Træning og dedikation er nøgleordene,” føjer Jesper til vores samtale, om hvad der skal til for at komme helt til tops blandt flugtskydningens verdenselite og dermed nå det mål, som han satte sig i en tidlig alder.
”Man bliver nødt til at være 110% dedikeret, man går i gang med. Det går ikke at tro, at det nok skal gå, og at nogen kommer og fikser det for dig. Du er kun dig selv, og det, du kan eller vil præstere, afhænger kun af dig selv. Der skal en stor del selvdisciplin til, og det er der mange, som ikke anerkender,” konstaterer Jesper og reflekterer over, hvorledes hans vej ind i skydeverdenen udelukkende afhang af ham selv og hans egen målrettethed. Her var der ingen kære mor eller en uudtømmelig pengetank til patroner.
”Ungdommen i dag arbejder ikke hårdt nok for deres mål. Det er, som om det er blevet for nemt at blive god til noget. De ved ikke, hvad det vil sige virkelig at kæmpe for sine mål. Det er, som om mange af de unge mennesker giver op for tidligt, hvis det bliver bare en smule for svært. Det er egentligt bemærkelsesværdigt, at det har ændret sig så meget på de sidste 20-30 år. Det er: vind eller forsvind, og ikke træn videre og hårdere og nå dine mål. Det er altså virkelig sjovt, når det lykkes, og når man kan se og mærke, at man har kæmpet som en gal,” siger Jesper og konkluderer herefter: ”Det er jo ikke altid KUN skuddet, det handler om, men mere om HVORDAN vi kommer dertil, som er afgørende – og det er og skal ikke være nemt.”
Et knald der kaldte
Jesper Hansen fik allerede som 9-årig øjnene op for jagt.
”Det var jo den klassiske historie med, at jeg, som barn fik lov at komme med min far på jagt. Vi gik ofte på jagt efter skovduer på et stykke jord, som min farfar havde øst for Kalundborg. Når vi var derude, kunne man høre og fornemme skuddene fra den lokale skydebane, som ligger tæt ved.”
Så det var et naturlig kald eller rettere et knald, som trak den unge Jesper tættere på den lokale skydebane, Smakkerup. Til at starte med fik han kun lov til at være lerduekaster. Det var dengang, da maskinerne skulle lades manuelt, men snart fik Jesper greb om haglbøssens skæfte og lerduernes uforudsigelighed i luften. Men den unge dreng fik mere end kun skydetræning med hjem fra skydebanen.
”Alle de gode jagthistorier blev jo fortalt lige hen over hovedet på mig derude, når de gamle garvede jægere sad og snakkede. Jeg havde dengang ikke rigtig forståelsen for det med selve jagten, men jeg var meget fascineret af alle de vilde historier,” fortæller Jesper, som hurtigt fik vennerne overtalt til at tage jagttegn på den lokale ungdomsskole.
”Det var ikke på grund af skydningen eller jagten, at vi tog det jagttegn. Det var helt klart for den store viden om naturen og dyrene omkring os, som du får igennem undervisningen til jagttegn, og da vi alle var fra landet og havde natur omkring os i hverdagen, var det oplagt, at vi meldte os til jagttegnskursus,” husker Jesper tilbage og fortsætter:
”Det er de samme venner fra dengang, som jeg også går på jagt med i dag,” griner han og glæder sig over at kunne se sine gamle venner på jagt engang imellem, når tiden i den travle skyttes kalender tillader det.
Mål: OL-medalje
Jesper Hansens liv er hektisk og pakket med træningsprogrammer, og dertil kommer en fyldt kalender med datoer for professionelle skydekonkurrencer overalt i verden. Så det er med glæde, at han for en kort stund tænker 25 år tilbage i tiden, da han som blot 15-årig blev opfordret af flere professionelle skytter til at følge et talentudviklingsprogram i København, som ville arbejde for at udvikle nye unge talentfulde juniorer til sporten, Flugtskydning.
”Det var en sjov tid. Jeg kan huske, at jeg tænke, at det her går da meget godt. Det kan jeg sgu da godt finde ud af,” smiler Jesper, som allerede dengang satte sig selv mange delmål i forhold til sin egen præstation og skydning. Vendepunktet kom efter at han havde set Ole Riber Rasmussen skyde skeet til OL i Atlanta i 1996, og der satte Jesper satte sig et ultimativt og vildt fremtidsmål: En OL-medalje til Danmark i skeet.
Den unge skytte kæmpede videre med sine vilde mål, som han klogt delte op i etaper.
”For det går ikke at ville tage det hele på en gang. Du bliver nødt til at være fokuseret på én ting ad gangen og arbejde koncentreret for det ene mål,” siger Jesper, hvis indstilling og arbejdsindsats hurtigt viste sig at være den rette opskrift. Jesper Hansen bliver Dansk juniormester året efter, og et par år senere deltager han for første gang i EM for juniorer i Frankrig.
”Det var den vildeste oplevelse at komme udenlands og skyde og ikke mindst at møde andre skytter fra hele verden. Jeg har i teorien altid være inspireret af at se andre skytter skyde, observere deres skydeteknik, se hvad de gør, og hvad jeg kan lære af dem,” fortæller Jesper.
”Man lærer jo ikke noget af at sidde hjemme i sofaen,” griner han og fortsætter:
”Det gælder om, at udfordre sig selv hele tiden. At komme ud og træne på alverdens skydebaner, hvor du hele tiden skal skyde lerduer i forskellige vinkler og højder med varierende hastigheder og på vekslende afstande. Du skal lære at læse både duen, vinden og ikke mindst omgivelserne. Det gælder hele tiden om at arbejde med sig selv og geværet og dermed finde frem til den korrekte teknik, som fungerer for dig. Du skal nå derhen, hvor hjernen automatisk siger ’tryk’, og hvor du ikke tænker, for det er der slet ikke tid til,” forklarer Jesper indgående, imens han stift og fokuseret kigger ud over den skeetbane, som han har betrådt igennem det meste af sit liv, og hvor han selv underviser andre unge skytter med samme drømme og måske mål som han selv.
Og målene blev nået. Ét efter ét, hvor Jesper Hansen efterfølgende har vundet utallige medaljer i skeet ved internationale stævner, DM, EM og VM, og ikke mindst endelig kunnet indfri en drengedrøm i sommer i Tokyo med OL-medaljen om halsen.
En kærlig skovdue
Det er det gyldne haglgevær, som banker for Jespers hjerte, og har gjort det siden, at den første lille skovdue faldt ned på jagten med far, Per. Jespers første haglgevær var en gammel Merkel s/s kaliber 20, som havde gået i arv fra Jespers farfar, og som havde tradition for at være første gevær til familiens nyjægere. Med det gamle gevær i hånden var der netop én speciel oplevelse, som vakte Jespers store interesse for hagljagt.
”Jeg kan huske første gang, at jeg skød et stykke vildt. Vi sad og gemte os, på jagt efter de drilske skovduer, og BANG, så lige pludselig faldt den ned. Jeg syntes, at det var så stort, at jeg kunne ramme den lillebitte due oppe i luften. Fornemmelsen af at træde ud fra sit skjul og samle den lille due op var helt vild. Jeg sad bare der med duen i hånden og var dybt koncentreret om at nyde øjeblikket, alt imens resten af skovduerne fløj over hovedet på mig.”
Det var ikke følelsen af, at have nedlagt sit første vildt, men hele oplevelsen af selve jagten i naturen, som dengang gjorde jagtoplevelsen fuldendt for den unge jæger.
Siden den dag er det i jagtens tegn blevet til rigtig mange skovduer, ænder, råger, gæs og fasaner, for det er udelukkende hagljagt, som har Jesper Hansens store interesse fortæller han.
”Alt hvad der flyver, det er lige mig,” smiler Jesper. ”Riffeljagt siger mig til gengæld overhovedet ikke noget. Jeg nyder at kigge på dyrene i naturen, og jeg synes, at det er en meget større oplevelse at kunne nyde råvildtet og kronvildtet udenfor vinduet hver dag, end at skyde dem og hænge dem op på væggen.”
Det er også på jagt, at Jesper lader op mentalt. At være i naturen og nyde den på tætteste hold er med til, at Jesper Hansen kan yde sit optimale på skydebanen som professionel skytte rundt om i verden.
”Det mentale spiller en stor rolle for at kunne præstere hver gang på topplan. Og der er koldt på toppen, da alle skytter er individualister,” erkender den erfarne skeetskytte.
”Man skal derfor huske at gøre, hvad der er godt for en selv, for at kunne koble af og komme væk mentalt. Man søger automatisk alene-tid, og på den måde udvikler man sig mentalt og bliver fokuseret og klar. Her hjælper jagten mig.”
På tur efter tjur
På trods af de millioner af haglskud han har afgivet igennem årene, så var det på en hagljagt efter tjur i Sverige i august, Jesper Hansen fik sin hidtil største jagtoplevelse.
”Det var helt klart den vildeste jagtoplevelse i mit liv,” konstaterer Jesper og fortæller begejstret videre: ”At gå på jagt i de vilde svenske fjelde efter tjur, som jo er en ældgammel urfugl, er en helt anderledes form for jagt end den slags klapjagt, som vi er vant til her i Danmark. Vi gik jo rundt en hel dag i fjeldene, og det var virkelig hårdt. Ikke mindst for hundene, som jo gør alt arbejdet. Det er imponerende at se hundene arbejde og se hvordan de får fært og har fornemmelse for, om fuglen er der eller ej. Tænk, at det kan tage så lang tid at skyde en fugl! Vi gik og gik og gik og fik virkelig lov til at arbejde for hele tiden at være klar. Klar til at skyde – men så alligevel ingen fugl. Jeg tror, at den intense oplevelse og spænding er samme fornemmelse som bukkejægerne må have, når de er på pürschjagt. Vi fortsatte til fods, og vi var godt brugte og slidte i kroppen, da chancen pludselig bød sig. Tjuren lettede, fløj op imellem klipper og stensætninger for at vende rundt og flyve direkte tilbage over os, men skjult bag sten og træer. Her var det, at jeg var så heldig at kunne bruge af min baggrund og erfaring som skeetskytte. For selv om tjuren er en stor fugl, så er den som en raket, der kommer ræsende mod dig. Det er jo en vild fugl, og det var fantastisk at mærke den helt specielle rus, man får i kroppen, da jeg til sidst stod med den store fugl i armene.”
Teknikkens mester
At skyde tjur er ikke bare noget man gør. Så Jespers erfaring som en af verdens hurtigste og dygtigste skytter kom ham virkelig til nytte den dag i august.
”Skeeten hjælper mig med min hurtighed og min reaktionsevne, når jeg er på jagt. Men den skydeteknik, som jeg bruger i skeet, vil jeg aldrig kunne bruge på jagt. Man bruger en helt anden teknik, og det er svært at få folk til at forstå, at den teknik, som jeg bruger på skeetbanen, ikke kan overføres til jagt.”
Og Jesper er en sand mester ud i de forskellige skydeteknikker og -discipliner. Bogstavelig talt. For han har vundet Danmarksmesterskabet i alle de fire discipliner OL-Trap, Sporting, Jagtskydning og OL-skeet.
”Teknikkerne i de forskellige skydediscipliner er vidt forskellige,” forklarer han. ”Du har hurtigheden fra skeet. Vinklerne og afstandene fra Sporting. Bevægelsen, reaktionen og opfattelsen er vigtige i OL-trap, og i jagtskydningen arbejder vi med mentaliteten og koncentrationen. Men det fælles træk er og bliver et kernetræf. Det er det, som er afgørende,” slutter Jesper og lukker nænsomt kuffertens låg om sin skinnende Beretta. Det er ikke, som forventet, den allernyeste model pimpet med det dyreste gear, men blot en gammel Beretta-model, som Danmarks bedste skeetskytte turnerer rundt med.
”Min Beretta og jeg er bare samskydende. Det er det haglgevær, som virker for mig. Det er ikke afgørende, om man har det dyreste udstyr, men at det virker, når man skal bruge det.”
Silas og far
Jesper skal hjemad mod barndommens by Svebølle, hvor resten af familien også bor. Familien omfatter også hunden Silas, en ung gul labrador på 4 år, der også elsker jagt.
”Det er vigtigt at have hund med, når man går på jagt, så man sikrer sig, at alt, hvad man skyder, bliver samlet op,” siger han og viser stolt et billede af jagthunden Silas i aktion.
”Jeg har aldrig været på jagt uden hund, og Silas og jeg har et helt specielt sammenhold og et dejligt samarbejde. Jeg rejser jo meget, så det er godt at have gode venner og familie tæt på, som hjælper med pasning af Silas, – men han ved udmærket godt hvem far er,” griner den hundeglade ejer.
Så for Jesper Hansen blev en tidlig debut på jagt efter skovduer til et kald på en professionel karriere, som startede på den lokale skydebane på den anden side af skovhegnet. En karriere som kræver livslang dedikation til egne mål og en daglig kamp for at holde hovedet koldt i pressede situationer både til danske mesterskaber, i alle slags skydediscipliner, på tjurjagt i Sverige, til stævner på alverdens skydebaner og ikke mindst i Tokyo 2021. TRÆF!
Deklaration
Vores jagt- og madskribent, Julie Hey, har skabt artikelserien ”JÆGER MED HJERTE” for at blive klogere på, hvad jagt betyder for forskellige jægere med anderledes hverv, personlige baggrunde og tilgange til jagt. En farverig palet af jagtinteresserede mennesker, som alle har forskellige oplevelser og historier om jagt med i patrontasken. Selv er Julie Hey ’Jæger med Hjerte’ og optaget af samværet blandt mennesker med gode jagthistorier – gerne over et vildt godt måltid.
Om Jesper Hansen
Navn: Jesper Hansen (40 år)
Bopæl: Svebølle, Vestsjælland
Erhverv: Professionel skeetskytte og skydeinstruktør i Københavns Flugtskytte Klub. Oprindeligt udlært klejnsmed.
