Det omfattende arbejde med at revidere jagttider for det danske vildt er på vej ind i sidste fase, inden det skal munde ud i nye jagttider næste år. Denne uge afslutter Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe (heriblandt Danmarks Jægerforbund) arbejdet med at gennemgå samtlige arter, således at grundlaget for en indstilling til ministeren for Grøn Trepart er på plads.
Udgangspunkt for processen er de input, som Danmarks Jægerforbund modtog fra kredsene i efteråret 2023
Jægerforbundet, som spiller en nøglerolle i processen, fortæller at:
”Tilgangen til arbejdet med jagttider består af en overordnet vurdering af det jagtlige udtag i forhold til bestandenes tilstand, men både tætheder, fordeling mellem unge og gamle dyr samt kønsfordeling indgår også i datagrundlaget. Denne viden giver – set over tid – mulighed for en vurdering af jagtens bæredygtighed, og for mange arter er tidsfaktoren vigtig, da lange perioder er nødvendige for at kunne vurdere bestandsudviklingen.
Vurderingen sker på baggrund af de data, der findes. Det vil sige data fra bl.a. vildtudbyttestatistikken. Der tages dog højde for, at nogle arter er påvirkede af jægeradfærd. Altså, at jægere fravælger at nedlægge specifikke arter, fordi de gerne vil have en større bestand lokalt, inden der sker et udtag. Udover vildtudbyttet bidrager data fra forskellige bestandsovervågninger på nationalt og internationalt niveau. Det gælder bl.a. data fra NOVNA (Program under styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø for overvågning af Danmarks natur, herunder Natura 2000-områder), DOF’s punkttællinger samt jægerforbundets markvildtsindsats.
Årsager til tilbagegang i vildtbestande
For langt de fleste arter, der ses i tilbagegang, er den primære årsag mangel på egnede levesteder eller forringet kvalitet af de eksisterende biotoper. Jagten spiller kun en begrænset rolle i tilbagegangen, da den i de fleste tilfælde er kompensatorisk – det vil sige, at den blot erstatter anden naturlig dødelighed. Derfor vil en reduktion i jagtudtaget ikke have nævneværdig langsigtet effekt på bestandene hos de arter, hvor tilbagegangen skyldes manglende eller utilstrækkelige levesteder.
Hare og agerhøns
For både hare og agerhøne gælder det, at man lokalt vurderer, at bestandene skal stige inden man jager dem, Det er nemlig meget forskelligt fra lokalitet til lokalitet, hvordan bestandsniveauerne er. Disse lokale vurderinger og bidrag til viden om bestandene er en naturlig del af godt jægerhåndværk, ligesom man aldrig nedlægger flere agerhøns fra en flok, end at der altid er syv tilbage.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og jægerforbundet har påtaget sig at komme med et oplæg til en jagt- og genopretningsplan for hare og agerhøns til den faglige arbejdsgruppe, som skal indgå i drøftelserne for revision af jagttid på de to arter. DCE´s vurdering er, at den jagttid, vi allerede har, er bæredygtig.
Råvildtet
Tilbagegangen i råvildtbestandene skyldes formentlig flere faktorer, herunder alt for høje lokale tætheder, som fører til mistrivsel. Dette forværres yderligere af skæv afskydning og fodring. I flere områder er bæreevnen for råvildtet tilsyneladende nået, blandt andet fordi biotoperne for råvildt flere steder er forringet, og der opleves øget konkurrence fra især en voksende bestand af dåvildt. Desuden ser man lokalt en tilbageholdenhed i afskydningen – særligt af råer – fordi bestandene er kollapset eller meget lave. Her prioriterer man at genopbygge bestanden, før jagten intensiveres igen.
DCE har vurderet, at den nuværende jagttid for råvildt er bæredygtig.
Ræv
Tilbagegangen i rævebestanden skyldes formentlig flere forskellige faktorer, men der mangler fortsat bedre datagrundlag for at kunne fastslå tendenserne i de levende bestande med sikkerhed. Ræveskab og hvalpesyge, kombineret med øget konkurrence fra mårhund, vurderes at være blandt de væsentligste årsager til tilbagegangen. Data fra Danmarks Jægerforbunds markvildtprojekt indikerer en svag stigning i bestandstæthederne. Yderligere tællinger, som i øjeblikket gennemføres i forbindelse med haretællinger, hvor ræve også registreres, vil fremover bidrage til et mere solidt datagrundlag. Forventningen er, at de reviderede jagttider træder i kraft i juli 2026.
Du kan læse rapporten VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK – Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2026. som er grundlaget for revisionen HER >
