Mange tusinde danskere når i deres jægerliv at komme på elgjagt i Sverige, og ikke så få kommer hjem med gode oplevelser og flotte trofæer. Men de store revirer og lange drev kan gøre det svært at overskue, om man fik det gode eller dårlige pas og det er ikke så få danskere, – inklusive denne skribent – som er draget hjem fra Nordland efter fire dages jagt med 10 timer på post om dagen uden at se så meget som en kalv, samtidig med, at de lokale jægere nedlagde 23 elge i de enorme terræner.
Med skam må man melde, at tankerne på den lange hjemtur og også kort drejede om, hvorvidt de lokale nu havde placeret ham den dumme dansker et helt håbløst sted, og at de nu sad og grinede i skægget over, hvor nemme danskere er at narre.
Det var naturligvis ikke sådan, det var foregået, men det kan faktisk være svært som dansker at forstå, hvad der er en god post på elgjagt og hvor man kan skyde en hvid pil efter at møde de store imponerende dyr.
Data fra 800 elge
Nu tegner ny svensk forskning et billede af, hvordan elgene bevæger sig rundt i terrænet, og hvor de foretrækker at opholde sig. Det er forskeren Desirée Guidobaldi Stenbacka fra det svenske landbrugsuniversitet (SLU), der, ved hjælp af GPS-data fra 800 svenske elge, har kortlagt, hvordan elgene bevæger sig rundt i de store svenske skovområder og hvad der påvirker deres bevægelsesmønstre i skovene.
Formålet med projektet, der er Stenbackas doktorafhandling, var at afklare, hvordan elgene tilpasser deres bevægelsesmønstre efter terrænet og menneskeskabt infrastruktur. Projektet har anvendt data fra 21 områder i Sverige. Områderne ligger i hele Sverige fra nord til syd og dække alle slags landskabstyper og økologiske zoner.
Godt at vide som jæger
Blandt de konklusioner, som danske jægere måske kan drage nytte af, er, at der faktisk ikke er et landsdækkende mønster for, hvor elgene vælger at opholde sig. Både zonen (temperaturerne) og den lokale biotop påvirker dyrenes vaner og der er meget store forskelle på, hvad man skal forvente af elge i Skåne og elge i Jemtland (afstand lige over 1.000 kilometer. Kører du yderligere 1.000 kilometer nordpå til Lapland er elgenes adfærd igen en helt anderledes)
En af de væsentlige faktorer er skovtypen. Elgene foretrækker ungskov. Gerne med en tæt underskov hvor der både er føde og skjul. De bevæger sig mindre i tung storskov eller granplantager, hvor der både er mindre dække og føde.
Elgene bevæger sig også forskelligt i terrænet alt efter årstiden. Om sommeren er landskabet mere tilgroet og lukket, mens det om vinteren er meget lettere at se og blive set på længere afstande.
Elge undgår veje
Læsning af de indsamlede GPS-data viser også, at elgene systematisk undviger veje. Her ses ellers ofte jagttårne til brug under de velorganiserede elgjagter. Det er måske ikke altid dem man som dansk gæstejæger skal vælge først.
Samtidig har bebyggelse og menneskers bevægelse i landskabet ikke overraskende stor betydning for elgenes færden, og hvor de vælger at opholde sig. I områder med bebyggelse er elgene mere fleksible og bevæger sig mere end de elge, der opholder sig i øde skovområder. Mennesker stresser tilsyneladende elgene, og får dem til at røre mere på sig.
