Kim Petersen er igennem 15 år kommet på jagt i Tyskland hos sin gode ven, Horst D., der har et fantastisk jagtrevir på ikke mindre end 560 hektar, hvor man kan møde stort set alle vildtarter. Hele året er der chance for vildsvin. Om efteråret er der også gode jagtmuligheder på kronvildt. Muflon findes der også. De ses dog kun sjældent – tiest om natten, hvor de bare ikke må jages. Endelig er der en stor bestand af råvildt med særdeles gode bukke – så gode, at der hvert år skydes medajlebukke, og det var netop en af dem, Kim og Horst var gået efter på en tidlig morgenjagt. Hvordan denne jagt forløb – og det med et helt uventet resultat, fortæller Kim her.
Afgrøderne på markerne dernede varierer fra år til år. Når det er ærter, majs, hvede eller raps, er det klart de steder, vi bruger mest tid på. Når bukkene er i brunst, er det mest nogle store engarealer, vi koncentrerer os om. Det er hvert år et fantastisk skue at opleve, når de konkurrerer med hinanden om råernes gunst.
Det er stadig mørkt, da vi kravler op i hver sin hochsitz. De står i et af de omtalte engområder med en afstand på cirka 250 meter imellem sig. Begge placeret i forbindelse med et vandhul med forskellig busk- og kratbevoksning. Efterhånden som dagslyset stille bryder frem, bliver der en stor aktivitet omkring os. Der er råvildt overalt dog intet på forsvarligt skudhold endnu.
Omkring solopgang er der en hund, der begynder at hetze inde i naboskoven cirka 400 meter fra os. Det står på i et par minutter, og der bliver nu en masse uro i skovkanten, og ud fra skoven bryder pludselig en stor rudel muflon deriblandt både får, lam og en meget stor vædder. De kommer ud på engen på den anden side af det sted, hvor Horst sidder. Her stopper de op, men de er dog for langt væk, til at han kan skyde til dem.
På grund af hetzen i skoven er de meget urolige. Nu sætter de igen i gang og løber lige forbi ham. De stopper endnu engang for at sikre, men er nu kun på cirka 100 meter væk, og da er Horst ikke sen til at slippe kuglen. Han havde straks set, at den store vædder var i afskydningsklassen, så han tøvede ikke.
I skuddet kan jeg tydeligt se den tegne. Den løber blot cirka 30 meter, stopper op og vælter så om på siden. Det var en vild oplevelse at sidde der på afstand og se det hele. Vi gjorde også begge store øjne, da vi kom hen til den, for det var ikke bare en stor, men en megastor vædder, der lå der på engen foran os. Hvilken oplevelse!
Hetzen inde i skoven, fik vi senere at vide, var i forbindelse med en eftersøgning på en kronhjort, som aftenen før var blevet anskudt derinde i statsskoven. For os – og da ikke mindst for Horst – var det et heldigt tidspunkt for vores jagt der på engen.
Jeg glæder mig, hver gang jeg er dernede og har meget frie tøjler med hensyn til afskydning, så hvem ved måske er det en dag mig, der skal have målt en muflonvædder op hos Sten Breith.
