Det er længe siden, at Miroku kom med en haglbøsse med sideplader. Så vidt jeg husker, har de ikke produceret nogen, siden Miroku lavede model SP-120, som var en væsentligt dyrere bøsse end denne Miroku MK11.

For dem, der ikke måtte være bekendt med det, så skal jeg skynde mig at uddybe forskellen på sideplader og sidelåse. På overfladen ligner de hinanden. Sidepladerne er en efterligning af sidelåse. Sidelåse er plader, som bærer en låsemekanisme inde bag ved pladerne. En sideplade er en ren pynteplade, som ingen nyttefunktion har. Man kunne godt kalde dem for en fattigmandssidelås. Den ægte sidelåskonstruktion er væsentligt dyrere end den bokslås, der anvendes på dette våben.

Sidepladerne giver dog plads til nogle fordyrende graveringer. Begrebet ”fattig” er i denne sammenhæng relativt. Miroku MK11 har sideplader. Der er tale om en bokslås med sideplader.

Pendant til Browning Heritage

På mange måder er Miroku MK11 en pendant til Browning Heritage.
Miroku MK11 er udført i nogenlunde samme klasse af træ og graveringer som den nyeste udgave af Browning Heritage. Browning Heritage er lavet i to udgaver. Den første udgave var i lavere grad af luksus både, hvad angår graveringer og trægraduering. Der er efter min mening et ret stort spring mellem disse to udgaver.

Lavere

Miroku har valgt at lave den nye MK11 i rammen fra en Browning 725 lås. Det betyder, at baskulen er lavere i højden. Den kile i blokken, som modtager underlukken er smallere. Jeg mener, at forskellen på denne lavere baskule og deres vanlige baskule er lille. Mange af de italienske bøsser, som der bliver skelet til, har ikke lukkeknaster i bunden, og derfor kan de blive betragteligt lavere i baskulen. Jeg er personligt ikke tiltrukket af den lavere baskule. Jeg synes, der er noget meget klassisk over Brownings oprindelige dimensioner. MK11 er den eneste bøsse, Miroku har produceret med lav baskule. Låsemekanismen i den lavere baskule er ikke helt så stærk som låsemekanismen i den oprindelige baskule. De er dog begge nogle af de stærkeste mekanismer på markedet.

Fasaner og blomster er motiver på højre side af baskulen. Foto: Johannes Krarup og producenten

Skøn, skønnere

Jeg mener, at både natur og Vor Herre laver bedre kunst end mange kunstnere. Ikke at menneskelig kunst ikke til tider når til store højder. Det gør de! Graveringerne på denne bøsse er virkeligt flotte. De er dybe og fulde af udtryk. På den højre side af baskulen er der fasanmotiver. På den vestre side er der agerhøns. Men ellers er det florale motiver, som er de dominerende. De har også de dybeste graveringer. De skaber en smuk kontrast mellem sort farve og nyslået mønt. Skal man være lidt uforskammet kritisk, ville jeg ønske mig lidt finere graveringer på aftrækkerbøjlen, toplukkenøglen og de vinger, som sidder på piben. De er efter min mening for spartansk graveret. De graveringer løfter sig ikke op på niveau med de øvrige graveringer, der er på baskulen og metallet på forskæftet.

Er graveringerne skønne, så må jeg bare sige, at træet er skønnere. Der er ikke ét sted hverken på bagskæftet eller forskæftet, hvor der ikke er figurer i træet. Der er rene årer, som krøller sig hen over skæftet. Det er længe siden, jeg har skudt med en bøsse med så fint skæftetræ. Miroku må have været ude på lageret og finde deres bedste træ. Der er både fine skarpe mørke årer, der er tykke og fede årer, som bliver adskilt af brunt og lysebrunt træ i nuancer af cognac og lyst læder. Selv under netskæringerne kan de dybe årer ses. Det bliver de formodentlig ikke ved med at kunne, når håndsved og skæfteolie får det mørknet. Der er en oval plade til gravering af initialer. Den er lavet af sølv og er fuldstændig plan med skæftet. Den måtte gerne bære mine initialer.

Slank

På jagtbøsser fra Miroku har det i lang tid været almindeligt med tulipan forskæfte. Det er et skæfte, som har snabelfacon på det yderste af forskæftet. Snablen på en Miroku/Browning er diskret på den gode måde. Funktionelt er tulipanforskæftet som et stop for hånden, idet skæftet bliver bredere efter en indsnævring. Miroku er sprunget fra tulipanforskæftet på MK11. Her har man valgt et rendyrket slankt forskæfte, som har sine linjer ind mod piberne. Jeg er ikke så meget til brede forskæfter på haglbøsser, og derfor falder forskæftet på testbøssen i den grad i min smag.

Forskæftet er slankt og klassisk i udførelse.

Der er tre andre forhold, som jeg mener, er med til at skabe en robust skønhed på Miroku MK11. For det første har man helt undladt at flette lidt guld ind i graveringer eller på aftrækkeren (hvilket ofte delvist gnides af). For det andet har man valgt at holde en smal jagtskinne på løbene. For det tredje er der hverken ventilering i skinnen eller mellem piberne.

Graveringerne er fint ført igennem under bunden på baskulen.

Pistolgrebet er rimeligt neutralt. Der er ikke nogen wundhammer swell (bule i pistolgreb til håndudfyldning). Bagskæftet placerer sig i mellem et sporterskæfte og et slankt jagtskæfte.

Chokes

Piberne er forsynede med udskiftelige chokes. Det er Brownings Invector Plus chokes, som er et gennemprøvet system. Bøssen leveres med indvendige chokes (standard chokes). Chokesene er 60 mm. lange. Bøssen leveres med 5 chokes (Cyl., ¼ , ½ , ¾ og Fuld). Vil man opgradere disse chokes, kan man for eksempel købe Teague indvendige chokes, som er en reel opgradering. Udvendige chokes på denne bøsse vil efter min mening være et stilbrud, medmindre de er i absolut neutrale farver.

Aftrækkeren er i form udført hverken bredt som på en sportingbøsse eller smalt som på en trapbøsse.

Inerti

Miroku har valgt ikke at videreføre det mekaniske aftræk fra Browning 725 på MK11. Der er en inerti drevet omskifter i aftrækket. Det betyder, at bøssen skal affyres for at kunne slå over til den næste pibe. Det er rekylet, som forårsager dette skift. Jeg havde selv problemer med min Browning 725 på en agerhønejagt. Tre gange oplevede jeg, at den nederste pibe klikkede. Det mekaniske aftræk på 725’eren gjorde, at jeg kunne skyde agerhønsene i det andet skud, om end det var lidt sent og et langt skud. Havde bøssen været med inerti drevet omskifter, havde chancerne været forspildt. Hvis man kan få en bøsse med mekanisk aftrækker, er det at foretrække, men det er ikke en skelsættende forskel.

På vådt græs

Min bror, min nevø og jeg fik udgangstilladelse på familieferien og ville prøve kræfter med bekkasinerne. Vi var godt hjulpet af en labrador og en ruhåret hønsehund. Vi havde adgang til nogle små parceller med græsenge. Mellem græsengene var der enten striber med siv eller mosebevoksning med buske og birketræer. En bekkasin løftede sig mellem min bror og mig. Han gik mellem træerne, og jeg stod i kanten på græsengen. Vi trak begge bøsserne så hurtigt, vi kunne og slap skuddene lige så hurtigt. Efter et par drillerier landede vi på, at det måtte være min bror, der var først og skarpest.

Bekkasinerne var ikke for hurtige til Miroku 11 – i hvert fald ikke alle!

Vi skød i alt syv bekkasiner denne eftermiddag. Min ruhårede hønsehund, Abbey, blev klogere denne dag end jeg. Jeg blev egentlig ikke klogere på testbøssen. Miroku MK11 oplevede jeg egentlig, som jeg ville forvente. God funktionalitet. Knivskarp balance. En anelse massiv jagtbøsse. Den vejer 3.450 gram, og det er ikke let eller for tungt. Til en lang dag, hvor man skal gå meget, er en bøsse omkring de 3 kg absolut at foretrække. Abbey fik dog smag for bekkasinerne.

Efter at have sendt et par stykker på vingerne tog den pludselig stand. Foran hunden kunne jeg se et rodstykke, som stak op af græsset. Jeg tænkte kort ved mig selv om hunden: ”Du ser syner eller er blevet bedraget”. Pludselig lettede en bekkasin på fuld blus. Jeg halede instinktivt og improviserende ind på den lille fugl. Skuddet gik uden de store tanker. Fuglen krøllede flere kolbøtter af sig og vippede ind i sivene. De små fjer dalede som snefnug mod det våde græs. Abbey gentog standen endnu engang. Nu tænkte jeg, mon den husker duften næste gang, vi tramper på vådt græs? Det håber jeg.

Aftentræk

På en vindstille aften, hvor det begyndte at mørkne, ventede jeg optimistisk på, at ænder skulle trække ind til søen. Det blev til en pibeand og en krikand. Bøssen virkede til at fungere fint på andetrækket, selvom jeg ved et par chancer på krikænder ville have ønsket, at bøssen var lidt lettere (så fik jeg lirket en undskyldning over på bøssen). Der findes ikke en haglbøsse, som kan gøre alt, selvom jeg vil sige, at denne Miroku MK11 er tæt på, måske endnu tættere på, hvis den havde 71 cm piber. Det vil gøre den lidt hurtigere. En tanke sneg sig dog ind i mig. Her på et aftentræk, hvor man kun kan se skygger, og alt er i mørke toner, er en bøsse med så smukke graveringer og træ spildt. Men solen står op igen og, så fremkaldes skønheden.

Et stille aftentræk gav en pibeand og en krikand.

Tal!

Med fare for at udstille mig selv som en tosse, så vil jeg gerne anbefale en øvelse eller et hjælpemiddel til haglbøsseskydningen, som jeg selv benytter mig af. En af de afgørende færdigheder en god haglbøsseskytte bør mestre, det er at læse fuglens flugt. Er det et stigende sideskud? Er det et dalende bagskud?

Når man analyserer fuglens flugt, så kan man godt tale til sig selv. Jeg er af den overbevisning, at denne selvtale kan være hjælpende og klarende for tankerne. Meget ofte, når vi er godt skydende, så er det, fordi vi skyder instinktivt med den erfaring, vi har fra jagt og træning. Med selvtale mener jeg, at man sætter ord på, hvad der sker under skydningen. Hvis naboposten er tilstrækkeligt langt væk, så kan man godt tale højlydt til sig selv. Denne korrigerende tale, tror jeg, kan hjælpe med, at man faktisk gør det, som ellers mangler i ens skydning. Ligesom jeg har kommandoer til min jagthund, har jeg også kommandoer til mig selv under skydningen.  ”Husk svinget!”, ”Hold højt, den er stigende!”, ”Den er ikke spids, hold til siden!”, ”Sving igennem, hvis du vil med i betragtningen!”, ”Hold igen, den bremser!”.

23 gram

På en fasanjagt fik jeg mulighed for at skyde testbøssen med hurtigtgående lette patroner. Patronerne i kal. 12 var ladet til omkring 500 m/s med 23 gram stålhagl i str. 5. Jeg kunne tydeligt mærke forskel på en 32 gram patron, når jeg indimellem skiftede over og skød med et par af dem. Der er en markant lavere rekyl med 23 gram patroner. Jeg undrer mig ikke over, hvorfor disse patroner ikke bliver brugt noget mere. Det er ikke producenten, der er problemet. Det står mig klart, at det er de danske jægeres ureflekterede tilgang til haglpatroner. Vi har i mere en 20 år haft blyforbud i forhold til haglpatroner, og alligevel har haglskytterne ikke forstået omstillingen. En 24 gram stålhaglspatron har flere hagl end en 32 gram blyhaglspatron. Hvem manglede hagldækning i gamle dage, når de brugte en 32 grams patron? Det manglede man kun, hvis man skulle skyde med store hagl. Rigtig mange bliver ved med at overføre ladningsvægt fra blyhaglspatronerne. Det er forkert.

23 gram haglpatroner i en Miroku MK11 er en dødbringende cocktail.

Jeg forstår ikke, hvorfor 23 gram patroner ikke er billigere end 32 gram patroner. Der er trods alt en tredjedel mindre materiale-udgift til hagl. Ammunitionsproducenterne og butikkerne begrunder ellers prisstigninger på ammunition med stigende udgifter til materialer. Jeg vil gerne udfordre læserne til på almindelige fuglejagter at prøve 23-24 gram patroner i kal. 12.

Sneppeflop

På fasanjagten stod jeg på post på den tredjesidste såt. En fasan fløj op langs skyttekæden. Den var blevet lettet af den sidste mand, som kom på posten. Vi havde fået at vide, at der måtte skydes, når vi var sat på post. Fasanen fik et par salutter fra de to naboposter. Jeg startede også med en salut, men fik sparket lidt mere gang i svinget, og det andet skud sendte fasanen sovende ind i nogle graner. Jeg åbnede bøssen og ejektorerne slyngede de tomme hylstre ud i det tørre græs foran mig. Jeg fik genladt og stod i nogle minutter, indtil der fra driverne blev råbt ”tiro”. Jeg husker aldrig det udtryk brugt i Jylland på fællesjagter i min yngre dage. Det var først ved min jagtlige ankomst til Sjælland for 20 år siden, at jeg måtte slå udtrykket op i ordbogen. Et andet lidt spøjst køberhavner-udtryk krævede dog ikke nogen ordbogsopslag: ”Find så pipperne” (sagt med københavner-accent).

Tiro

Over de halv-høje graner kom en høne stigende til vejrs imod mig. Jeg trak igennem og lod haglene blæse en hård storm mod hønen. Den ramte jorden tre meter foran mig. Instinktivt åbnede jeg bøssen, og en irriterende følelses af ærgrelse skyllede igennem min krop. I min øjenkrog til højre, kunne jeg se en sneppe flakse sig imellem mig og min nabopost. Jeg skulle ikke have åbnet bøssen. Jeg følte mig som en dreng, der taber sin femkrone ned i kloakristen lige på vej ind i slikforretningen og må gå slukøret hjem uden snolder. Kort efter måtte jeg reflekterende skamme mig over, at jeg ikke viste hønen den behørige taknemlighed og blev opslugt af grådighed efter en sneppe!

Agerhøns og florale motiver dekorerer flot venstre side af baskulen. Den tvedelte dråbe i forlængelse af sidepladen er også pænt dimensioneret.

70 % luxus

Prisen på 59.995 kroner afspejler først og fremmest skønhedsmæssig luksus. Hvis du forventer, at du kommer til at skyde bedre med denne bøsse end med en anden standard Miroku haglbøsse, så bliver du skuffet. Op i mod 70 procent af prisen i denne bøsse er liebhaveri. Det er først og fremmest i form af træ, graveringer og lidt ekstra håndfinish. Der er kun lidt ekstra finish på den mekaniske front. Der er lavet lidt facetslibninger på ejektorbladet og en smule på pibeblokken.

Jeg har set Miroku MK11 sammen med en Miroku MK 38 Grade 5. Gabet mellem disse to i træ og graveringer svarer til forskellen mellem en Grade 1 og Grade 5. Netskæringerne på MK11 er håndskårne. Miroku oplyser, at model MK11 har skæftetræ i Grade 5. Det er i hvert fald en underdrivelse. Skæftetræet på testbøssen ligger i en helt anden liga. Den ligger væsentligt højere, end hvad jeg har set af træ på bøsser, der skulle være i Grade 6.

Miroku MK11 leveres i en fin Negrini kuffert med kodelås, så den kan bruges ved flytransport. PRODUCTS | Miroku Firearms Mfg. Co. (miroku-mfg.co.jp)

Læs også: TEST af haglbøsser

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: