Trods indsatsen fra både Naturstyrelsen og mange frivillige jægere ser det ud til, at bestanden af mårhunde vokser. Lokalformand opfordrer nu jægerne til at komme endnu mere ind i kampen.
TEKST: THOMAS JERICHOW. FOTO ROBERT MAZANTI
Trods en manglende invitation vokser antallet af mårhunde i Danmark støt. Det vurderer Robert Mazanti, der er koordinator i Facebook mårhundegruppen i Skanderborg. Han er en af de mange engagerede jægere, i Jylland, der gør en indsats for at holde de uønskede gæster under kontrol.
”Så vidt jeg kan se, har jægere fra mårhundegrupperne på Facebook allerede skudt mere end 4575 mårhunde i år mod 3367 på samme tid sidste år. Det er langt mere, end jeg forventede. Tager man de mårhunde med, der er skudt uden for de organiserede mårhundegrupper, bør det samlede antal være betydeligt højere”, forklarer Robert, der tager det som et tegn på en markant stigning i antallet af mårhunde i Jylland.
Og deri har han desværre ret. I jagtsæsonen 2018/2019 blev der medlagt 3.366 mårhunde i Danmark, i seneste jagtsæson viser den foreløbige opgørelse, at der er sket mere end en fordobling af afskydningen til 7.863 danske mårhunde.
Robert Mazanti er formand for Hørning og Omegns Jagtforening og gik for et par år siden helhjertet ind i indsatsen for at bekæmpe mårhundenes spredning i Danmark. En mårhundetæve kan nemt få 10 hvalpe om året. Hvalpene er kønsmodne allerede året efter. Det giver en imponerende vækstrate, hvis de små rovdyr får lov at husere som det passer dem.
”Jeg begyndte først at få øjnene op for problemet for 3-4 år siden, hvor jeg var til et foredrag om mårhunde, og om hvordan jagtforeningerne kunne hjælpe i bekæmpelsen. Vi lavede så en lokal baitplads til mårhunde, og allerede året efter skød vi 75 mårhunde i Skanderborg. Der fik jeg for alvor øjnene op for, hvor mange mårhunde der er rundt omkring,” fortæller Robert. Han fortsætter.
”Sidste år oplevede vi en situation ved en lille sø, hvor ænder, fasaner og alt andet liv pludselig forsvandt. Så skød vi ti mårhunde ved vandhullet, og nu er livet vendt tilbage omkring vandhullet, så effektive er de, hvis de får lov til det.”
Kommer sydfra
Mårhundene kommer oprindeligt fra Asien og er kommet til Danmark sydfra. Enkelte kan også være undsluppet fra mårhundefarme, der blev ulovlige i Danmark i 2011. De første frie mårhunde i Danmark blev observeret for mere end 20 år siden. Siden er det gået støt fremad for de effektive små jægere, og nu ser det ud, som om 2020 kan blive et nyt rekordår, når det gælder afskydning.
Mårhundene er meget effektive og dygtige jægere. De angriber dyreunger helt op til rålam og spiser æg og yngel fra stor set alle fugle. Da de kan svømme, er de også en trussel mod de andefugle, der lægger æg på holme og ude i søer. Ligeledes er padder på menuen.
Naturstyrelsen har i flere år været aktiv med at holde bestanden under kontrol. Blandt andet med de såkaldte judasmårhunde. De indfanges, kastreres, får en GPSsender på og slippes løs. Dyrene vil derefter bevæge sig rundt, indtil de finder en partner. Når de finder en partner, slår de sig ned og bliver relativt stationære. Senderen viser så, hvor mårhundeparret holder til, og partneren kan jages med hunde. Judasmårhunden skydes ikke og får lov at gå på jagt efter en ny partner.
De forræderiske judasmårhunde er dog næppe nok til at få bugt med den voksende bestand. Derfor opfordrer Robert Mazanti nu andre jægere til at engagere sig i bekæmpelsen.
”Jeg synes jagtforeninger og konsortier bør overveje, om ikke mårhundebekæmpelse burde være en fast del af deres rutiner og opgaver på samme måde som rydning, vedligeholdelse af jagtstiger og pleje af udsatte fasaner,” siger Robert.
Han er selv med til at hjælpe jagtforeninger og konsortier i gang med at bekæmpe mårhunde. Det sker ved, at han tager ud og fortæller, hvordan man gør og låner sine vildtkameraer ud i begyndelsen. Når de første mårhunde viser sig på kameraet, forstår de fleste, at der er et problem. Når de første to mårhunde er skudt, får Robert kameraet tilbage, og så er det op til foreningen at købe et nyt og få sat en procedure for mårhundebekæmpelse i gang.
Langt de fleste bekæmper mårhundene ved at oprette såkaldte baitpladser. Her spredes foder, og der sættes et kamera op. Ifølge Robert Mazanti vil man oftest først se mårhunden kigge forbi med jævne mellemrum, men til sidst kommer den fast på foderpladsen hver aften, og så er det tid at få skytten på plads. Robert Mazanti skyder med en kaliber 6,5×55, men kender også folk, der anvender kaliber .223 til mårhundejagt.
Siden først på året har det været lovligt at anvende natsigtekikkert under jagt på mårhunde. Kikkerten må være lysforstærkende, men ikke termisk. Til gengæld må skytten godt anvende termisk spotter, inden selve skuddet skal afgives.
Robert Mazanti anslår, at omkring 1.000 jægere er involverede i organiseret jagt på mårhunde rundt omkring i landet, mens omkring 2.000 sidste år indrapporterede mårhunde i deres vildtudbyttestatistik, men han ser plads til mange flere mårhundejægere.
”Det her problem går ikke væk. Tværtimod ser det ud til at vokse. Jeg vil opfordre alle jægere, der har mulighed for at bidrage til at overveje, om de kan gøre noget i den jagtforening eller det konsortium, de er medlem af. Vi skal have langt flere mårhunde taget væk, hvis bestanden ikke skal vokse yderligere,” siger den engagerede mårhundejæger. Han opfordrer jægerne til at tage kontakt til de lokale mårhundejagtgrupper på Facebook for at få hjælp og vejledning, når de skal i gang med mårhundebekæmpelse på reviret.
De første mårhunde er for længst identificeret på Fyn, og nylige meldinger tyder på fund af døde mårhunde også på Sjælland.
Se video af mårhundejagt med natsigtekikkert her:
Miljøstyrelsens regler for bekæmpelse af mårhund
- Mårhund er omfattet af bekendtgørelse af vildtskader.
- Mårhund må reguleres døgnet rundt og året rundt
- Mårhund må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med jagttegn jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om vildtskaders §32
- Mårhund må reguleres fra skydestiger og skydetårne med både riffel og glatløbet jagtgevær, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
- Mårhund må ikke reguleres fra køretøj uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen
- Ved regulering bør man tilstræbe at regulere unger før moderdyr
- For udvidede reguleringsmuligheder, som regulering fra hus, opsætning af rørfælde eller brug af bait skal Miljøstyrelsen kontaktes.
Læs ekstra artikel i Mit Jagtblad om REGULERING AF MÅRHUND PÅ BAITPLADSER
