Svensk Sølvræv og Guldgrævling

VED NIELS DYGAARD.

Efter ved to foregående jagter at have nedlagt to elge var Ole Danielsen opsat på at lave et ægte hattrick. Sådan gik det dog ikke, til gengæld kunne han hjemføre både en ”guldgrævling” og en ”sølvræv”. Om denne jagt fortæller Ole:

Søndag den 11/10 2020 gik turen for andet år i træk til Eringsboda i Sverige til årets elgjagt. Forventningerne var skyhøje, det var tredje gang i mit liv, jeg var inviteret på elgjagt, året før havde jeg nedlagt en stor tyrekalv på 130 kg på samme revir. Mit første stykke vildt nedlagt med riffel var en elgkalv, skudt i Høydalsmo i Norge tilbage i 2002. Så håbet om at lave et ægte hattrick levede i bedste velgående. Vi er en lille fast gruppe af venner og jagtkammerater, der mødes til elg-, grise- og bukkejagt hos vores gode ven, Jens Henriksen – også kendt som om “Skrutteren” – der bor i Eringsboda.

Efter en god nats søvn stod vi tidligt op, vi skulle være ude på plads en til halvanden time før solopgang. Det var stjerneklart, og månen hang majestætisk over skoven og lyste svagt. Disen lå lavt over enge og lysninger i skoven. Da solen kom på himlen og fik magt, dampede det fra de kæmpestore sten, der af istidens gletsjere ligger spredt over hele området, de lignede sovende trolde, der åndede tungt i den kølige morgenluft.

Det var aftalt, at der den første morgen kun måtte skydes elg, dåvildt, kronvildt +100 kg, grise og medaljebukke, der var ingen grund til at forspilde chancen for elg på ”småvildt”. Der blev set 22 stykker råvildt på reviret den første morgen. Men ingen medaljebukke imellem. Ved 11-tiden var det aftalt at mødes på gårdspladsen til grillet korv og pils. Derefter var det tid til en lille morfar, inden vi igen skulle på plads i reviret kl. 15.

Naboerne havde også været ude fra morgenstunden og drevet med hunde. Det havde resulteret i en stor flot kvie. Alt postyret fra mennesker og hunde gjorde, at vildtet var som sunket i jorden om eftermiddagen. Intet blev der observeret, nu hvor det ellers var aftalt, at der måtte skydes alt råvildt.

Det var derfor ganske oplagt at bruge et par timer af natten til at ”bevogte” nogle af de græsmarker, som vores kammerat har aftale med de lokale bønder om at holde fri for gris.

Vi drog tre mand afsted til 3 små græsmarker, der med få hundrede meters afstand ligger i den anden ende af Eringsboda. Aftalen var kun at sidde to en halv time. Da vi næste morgen igen skulle tidligt op og på elgjagt. Men også her havde dagens jagtaktivitet på elg gjort, at grisene gemte sig dybt inde i skoven. Men 10 minutter før, at det var aftalt at køre hjem, kom en flot grævling smygende sig ind på marken. Den gik og rodede i de huller, grisene havde gravet. Da det jo var aftalt at slutte jagten, og jeg derved ikke ødelagde chancen for gris for de 2 kammerater, der sad på hver sin side, valgte jeg at skyde, skuddet sad perfekt, og grævlingen døde i knaldet.

Næste morgen startede igen med nogle timers anstandsjagt på elg, inden der om eftermiddagen skulle drives med hunde. Men heller ikke denne dag, blev der set elg. Flere stykker råvildt blev drevet rundt i terrænet, men uden at der bød sig skudchance.

Vi var således alle tre opsat på at bruge endnu nogle timer af natten på grisejagt. Men da det havde været en lang og krævende dag, blev det lidt senere, at vi kom på plads. Det var derfor aftalt, at vi kun ville side halvanden time. Efter en time og et kvarter kom en stor ræv snigende sig ind på marken, hvor et par store harer sad og åd af græsset. Selv om den sneg sig rundt om dem på kort afstand, viste de ingen tegn på panik. Efter at have nydt synet i nogle minutter, lod jeg skuddet gå, også ræven faldt på stedet. Den viste sig at mangle venstre forpote, men den var i særdeles god foderstand, vejede 14,5 kg og var meget flot i pelsen, og så ikke ud til at have lidt nogen nød.

Heller ikke de næste par dage bød på chance for elg på reviret. Jeg er ganske klar over, at jeg tidligere havde været ekstremt heldig at skyde elgkalv på hver jagttur. Men kunne ikke undsige mig for at være lidt slukøret ved, at det ikke lykkedes den tredje gang. Jeg har gennem årene skudt en del ræve og grævlinger. Min første grævling er blevet kogt af og hænger i min stue som trofæ. Men de fleste har jeg dog efterladt hos de to kammerater, jeg jager hos i Sverige. Men da jeg er så privilegeret at have en god ven, der for nyligt er begyndt som hobby-konservator, og ønsket om et garvet skind af både ræv og grævling er stort, valgte jeg heldigvis at tage begge dyr med hjem til pelsning og afkogning. Efter at have læst en artikel om medalje-ræv blev jeg nysgerrig og ville have begge trofæer målt op.

Nu var vi midt i en corona-nedlukning, og der var ingen arrangementer med trofæopmåling. Jeg ringede derfor til Sten og fik forklaret, hvordan ræv og grævling bliver målt op. Sten forklarede, at han havde en aftale med Hubertushuset om et arrangement med trofæopmåling, så snart det igen lod sig gøre. Jeg ringede derfor til Hubertushuset og aftalte med dem, at de skulle kontakte mig, når datoen var fastsat. Det blev så den16. april i år, hvor jeg allerede havde lagt andre jagtplaner. Det blev derfor aftalt med en kammerat, der selv havde 3 ræve til opmåling, at han ville medbringe mine 2 trofæer. Det var særdeles heldigt, da det viste sig. at grævlingen var en meget stor guldmedalje og ræven var sølv.