TEKST: NIELS DYGAARD. FOTO:
Efter nogle gange at have prøvet polsk bukkejagt i maj, var turen kommet til sammen med min fætter, Jan Vesterlund at prøve kræfter med brunstjagten i august. Vi havde aftalt at køre tidligt om morgenen, således at vi kunne ankomme til det polske revir om eftermiddagen, så vi lige kunne få lidt at spise, inden vi skulle mødes med tolken og guiderne. Tolken kunne fortælle, at det polske sommervejr havde lignet det danske, så det var kun ganske få steder de var kommet i gang med høsten. Der skulle dog mere til at ødelægge optimismen, så da vi havde hilst på guiderne og aftalt, hvem der skulle køre med hvem, gik turen til selve jagtreviret. Det første sted, vi ankommer til, er et rigtig lækkert terræn med en masse små enge adskilt af en række brede hegn, små skovstykker og enkelte små majsmarker. Allerede efter ganske få minutter spotter vi en fin buk, som går sammen med en rå. Da vi er ved at være inde på skudhold, forsvinder begge dyr imidlertid ind i en majsmark, inden det er muligt at få en reel skudchance.
Næste morgen er vi klar igen, og vi starter samme sted, hvor vi havde se bukken aftenen før. Og sørme om ikke heldet er med os, da bukken denne morgen har våget sig lidt længere ud på engen, hvor jeg har frit skud. Bukken går kun ganske få meter efter at være blevet ramt af en god bladkugle. Det var en rigtig fin seksender, som senere viser sig at være lige under en bronzemedalje.
Herefter kører vi videre mod et større engområde, hvor vi havde været tidligere, og hvor jeg ligeledes kunne fornemme, at der måske nok skulle gå en stor buk. På vejen derhen skal vi via en række grusveje køre over et større markområde, og vi er ikke kørt ret langt ind i området, før jeg får øje på en rigtig god buk, som går ude i en mark sammen med en rå.
Guiden får hurtig stoppet bilen, og jeg stiger forsigtig ud og får fat på skydestokken, mens guiden bliver siddende i bilen. Jeg får herefter pürschet mig hen til en position, hvorfra jeg har et rigtig godt skud til bukken. Allerede i bilen kunne jeg med det blotte øje se, at der var tale om en rigtig god buk, så da jeg fik riflen op i skydestokken, prøvede jeg bevidst at fokusere på bladet og ikke opsatsen – for ikke at få bukkefeber. Krydset i kikkerten hvilede roligt på bukkens blad, men da ca. halvdelen af kroppen var dækket af det høje korn, tøvede jeg med at sende kuglen af sted.
I næste øjeblik springer bukken over mod en majsmark, men heldigvis bliver råen stående, og bukken vender efter 20-30 meter lige så pludseligt om igen og begynder at løbe tilbage til råen. Jeg var nu fuldstændig klar til at afgive et skud, men lige da den når hen til råen, lægger den sig ned, inden jeg når at få en reel skudchance.
Jeg står lidt og venter, og prøver så, om jeg kan få bukken til at rejse sig med buttoloen, men efter et par forsøg tør jeg ikke prøve mere, da jeg kan se, at råen er blevet meget opmærksom på mig. Efter at havde ventet endnu et stykke tid, sker det så endelig, at bukken rejser sig igen. Denne gang tøver jeg ikke, men sender kuglen afsted i det øjeblik, krydset falder til ro midt på bladet. Bukken springer øjeblikkeligt fra stedet med retning mod den beskyttende majsmark, men som det første gang var tilfældet, vender den om efter 20-30 meter og løber tilbage mod råen. Jeg er klar til at afgive endnu et skud men kan se, at bukken bliver lavere og lavere, mens den løber i kornet, og pludselig vælter den omkuld og forsvinder i det høje korn. Jeg går derefter tilbage til guiden, som stadig sidder i bilen, og sammen går vi ud for at lede efter bukken. Det tog os lidt tid at finde den i det høje korn, men pludselig lå den der.
Og hvilken buk! Jeg kunne med det samme se, at den var noget ud over det sædvanlige, og absolut den største buk jeg havde set, de gange jeg har været i Polen. Da vi kommer tilbage til jagtklubben, kan jeg forstå, at de ikke tidligere havde set bukken i området, og at det var en af de største bukke, der var blevet skudt i området. Fordi det ikke var muligt at veje bukken, da det var sidste dag, blev den i første omgang vurderet til 800 gram. Da jagten var baseret på en fastpris, betød den eksakte vægt ikke så meget for mig, men jeg var ret sikker på, at jeg nok ikke lige ville få en sådan chance igen.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
