VED NIELS DYGAARD.
Så lykkedes det!
Jeg har efterhånden et langt jægerliv bag mig og skudt en pæn portion bukke – riffeljagt er min store passion – dels herhjemme, dels mange gange i Skotland og en enkelt gang på forårsjagt i Polen med tre mindre seksendere som resultat. Ud af de mange bukke har jeg fået to opmålt til bronze, så jeg drømte stadig om en af fineste karat.
Min gode ven, John, som jeg har været på jagtrejser med flere gange, har gennem flere år været på brunstjagt på bukke i Polen, som han fortæller fascineret om, og har gang på gang spurgt, om jeg ikke skulle med. Til sidt lod jeg mig ”lokke”, så i år skulle det være. Vi bookede os på bukkebussen hos LB Jagtrejser. Jeg fik så yderligere lokket to af mine jagtvenner med, Leif og Jan, og da vi skulle være fem på distriktet, fik vi Per med. Fredag d. 2. august blev vi samlet op af bussen og kørte med en flok forventningsfulde jægere ombord mod Polen, hvor vi ville ankomme næste morgen. De første timer var meget underholdende med snak om vore forventninger, gode historier og en eller to af de kolde – vi skulle først på jagt næste aften. Efter en del timer blev snakken forvandlet til et anderledes kor.
Vi var så heldige at være de første, som skulle af ved vores hotel, som jeg kendte udmærket efter havde boet der flere gange på drivjagt. Vores tolk, som var en særdeles charmerende ung pige, tog imod os og var en god hjælp, da de fleste af guiderne ikke kunne andet end polsk. Jeg fik en guide, der også gerne ville jage til fods, så vi kørte ikke ret meget, hvorimod nogle af de andre guider helst ikke ville gå for langt. Da vi kom i gang med jagten, oplevede jeg at se så mange bukke, som jeg ikke havde drømt om – så forstod jeg John. Der var bukke overalt, så nok mellem 25 til 30 bukke på hver pürsch.
Jeg havde bestilt 5 bukke, og da vi havde seks pürscher, skulle jeg lægge forsigtigt ud. Så denne aften blev det til en fin gammel returbuk med nogle flotte stænger. Næste morgen d.4., som var min fødselsdag, fik jeg tolken til at spørge min guide, om han ikke kunne finde en ”fødselsdagsbuk” til mig. Med godt gang i buttoloen fik vi lokket en pæn seksender ind, som jeg skød på 15 meters afstand – fantastisk spændende jagt. Om aftenen skød jeg endnu en flot seksender, som vi også fik lokket helt ind, så det var en dejlig fødselsdag.
Men det skulle blive meget mere spændende. Om morgenen d. 5. pürschede vi rundt ved et vejbyggeri, og pludselig siger guiden, at der går en buk langt ude på en stubmark, så vi stiller an med riflen i Pouls 4 benede skydestok. Med guiden bag mig begynder han at pibe, og jeg skal love for, at der kommer gang i bukken. I fuld fart kommer den nærmere og nærmere, og jeg kan nu se, at den har meget mellem ørerne, så mit hjerte begynder at banke. Det her må ikke mislykkedes, men jeg bliver nervøs, da den kommer tættere på uden at sætte farten ned. Den stopper først 7 meter fra os – trods det, at vi ikke engang står dækket – så jeg kan sætte en kugle i brystet på den, hvorved den forender på stedet. Hold da op, sikke en buk! – måske ikke verdens kønneste, men hvor er den massiv, og som guiden siger ”Gold”.
Da vi kommer hjem til de andre, fornemmer jeg da en smule misundelse? – nej det gjorde jeg ikke. De var lykkelige på mine vegne, rigtige jagtkammerater. Som tolken sagde, der fik du da vist din fødselsdagsgave. Det må jeg sige ja til. Ved vejningen i Polen, hvor også præsidenten for distriktet var til stede, udtalte han, at den var rekord for dette område. Den blev vurderet til at være 9-10 år gammel. Jeg skød yderligere 2 bukke mere, så jeg endte på 6 bukke, hvor den sidste blev opmålt til bronze. Jeg var meget spændt på, hvad Else og Steen Breith ville opmåle den til. Som de sagde, havde de sjældent set en buk med så kraftige rosenstokke. Bukken blev opmålt til 156,9 point, så jeg fik min guldmedalje. Næste år d. 4. august runder jeg de 70 år, så gad vide?
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
