Månedens Trofæ spansk mankefår

Tag med Klaus Bjerregaard Friis til Spanien efter mankefår – en spændende tur, hvor han også kom på krybskyttejagt. Her kan du læse hans beretning om denne jagt, hvor det også lykkedes ham at nedlægge en guldmedaljevædder, opmålt til 128.6/8 SCI-point af Sten Breith.

AF: NIELS DYGAARD

Så blev det den 14. oktober 2016, og jeg letter for anden gang i et fly med kurs mod Spanien. Denne gang gælder det Mankefår. Jeg lander i Valencia og bliver som aftalt afhentet af min guide, Javier. Vi kører til Alicante, hvor jeg bliver indlogeret på et hotel og får en god nats søvn. Næste dag bliver jeg afhentet af Javier kl. 06.30, og vi kører op mod bjergene. Undervejs gør vi ophold i en lille landsby for at få en kop kaffe på den lokale kaffebar. Her vil Javier lige spørge de lokale, om de har set nogle får i bjergene. Han får desværre ikke noget bekræftende svar, så vi kører videre. Efter en halv times kørsel parkerer vi bilen og begynder at gå ind i dalen for og se, om der nogle får her. Det er der ikke, så vi må op på toppen for at se, om der er nogle der. Nu begynder det imidlertid at regne. Det havde ikke regnet her i 1,5 år, og så skulle det lige netop regne den dag, hvor vi skulle på jagt.

Javier siger til mig, at det er ikke godt, for nu vil fårene søge ly det tætte buskads på grund af regnen. Vi går rundt i bjergene det meste af dagen uden at vi ser nogen får. Men så ved halv fem tiden klarer det op, og nu ser vi flere mankefår, som vi straks går efter. Da vi er ved at være inde på skudhold af dem, forsvinder de imidlertid over en bakkekam, og vi ser dem ikke mere. Vi går tilbage til bilen, da det nu er ved at blive mørkt og jeg bliver sat af på mit hotel. ”Vi ses i morgen kl. 06.30,” siger Javier.

Næste morgen bliver jeg afhentet som aftalt, og så tager vi igen på kaffebar, hvor vi mødes med Javiers kammerat, som skal hjælpe os med at observere. Vi kører om på den anden side af det bjerg, hvor vi var dagen før. Det blev et herligt solskinsvejr, og vi ser en del får på bjergskråningen, men de skal helst være lige op over toppen, for det er her, at Javier har jagtretten. Efter et stykke tid kører vi op over bjerget for at se, om vi kan være heldige at møde dem der, men de er ikke at se. Vi sidder så og spotter over mod det sted, hvor vi var dagen før, og her får vi øje på en god vædder, som ligger og soler sig på bjergsiden. Men vi får samtidig øje på to jægere nede i dalen, som tydeligvis også har set vædderen. Vi ringer straks til ham, som Javier har lejet området af og derefter til politiet. Nu var det lige pludselig ikke jagt på mankefår, vi var på men jagt på krybskytter! Vi kører i fuld fart ned i dalen og parkerer bag ved krybskytternes bil, så de ikke kan komme væk, og så går det ellers over stok og sten hen af bjergsiden for at indhente dem. Det lykkes os. Vi finder et kort frem og viser de 2 jægere – anden guide og hans klient – at de var på gale veje. De var omtrent nået 4 kilometer ind på Javiers område, så de blev fulgt ned til bilen og ud af området, så vi kunne optage jagten igen.

Vi ser derefter 8 mankefår med to gode væddere oppe på bjergsiden, men vinden blæser op mod dem, så vi kører tilbage til det sted, hvor vi kom fra. Derfra begynder vi nu opstigningen mod dem. Pyha, jeg havde helt glemt, hvor stejle de spanske bjerge også kan være. Efter en times tid er vi kommet så tæt på flokken, som det er muligt, men nu har de siesta under træerne, og så kan vi jo også lige få pusten. Efter en halv times tid rejser en af vædderne sig og går ud i det fri, hvor den står med siden til på 274 meters afstand. Ikke en afstand jeg er vant til at skyde på, men hvo intet vover! Og heldet stod mig bi. Den løber cirka 80 meter, men vi kan se en stor rød plet på siden af den, og så vælter den til stor jubel og glæde for os alle tre. Der er en dyb kløft foran os, så vi må tilbage til bilen og køre rundt om bjerget og så begynde en ny opstigning. Efter næsten 2 timer står vi ved min vædder med udsigt over de skønne, spanske bjerge. Vi får taget en masse billeder, pelser og forlægger mankefåret og får fyldt vores rygsække med kød og trofæet – og så går det ellers nedad igen. Derefter kører vi til den nærmeste bjerglandsby. Javier kender et godt sted, hvor de laver en rigtig god paella, og her sætter vi os på en sydvendt terrasse, hvor vi i 25 graders varme nyder det gode måltid og tænker tilbage på nogle begivenhedsrige dage.




Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?

Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk

Læs mere

Nyheder