VED NIELS DYGAARD.
I September 2019 fik jeg mulighed for at komme på brunstjagt i Litauen. Jeg havde før været i Letland på bæverjagt, så jeg kendte til terrænet med de store, uberørte skove. Disse skove skulle vise sig at blive rammen for en spændende og udfordrende jagt.
Målet var en 5 kg hjort. Min riffel, der er i kaliber 7×65, var skudt ind, så det gjaldt bare om at komme afsted.
Min jagtguide og jeg harmonerede ganske fortrinligt sammen vel vidende, at vi overhovedet ikke forstod hinandens sprog. Tegnfagter og smartphone google oversættelse hjalp os på vej under jagterne.
Vi så flere kronhjorte den første dag, men de var alt for unge. På den anden dag havde vi en helt vildt spændende pürsch igennem en næsten ugennemtrængelig skov for at komme ud til et stort område, hvor der skulle være sølepladser og mulighed for en hjort. Intet held.
Senere på formiddagen pürschede vi igennem skoven, da vi hørte en hjort brøle. Mit hjerte bankede hver gang, jeg hørte den brøle derinde i skoven – og det lige i nærheden af os. Et urbrøl, der får selv nakkehårene til at rejse sig. Vinden var god, og vi kunne skimte hjorten inde mellem nogle træer og buske. Vi nåede ind på cirka 20 meter, uden at hjorten opdagede os. Jeg valgte ikke at skyde, da buske og træer stod så tæt, at det var uforsvarligt at afgive et skud.
Eftermiddagen gik med et opkald til min jagtkammerat, som overbevidste mig om, at jeg ville få en hjort under aftenens pürsch.
Min jagtguide og jeg var atter i skoven om aftenen. Pludselig så vi en hjort ude på 300 meter imellem nogle åbninger i skoven. Hjorten begyndte langsomt at bevæge sig længere ind i skoven. Hvilken retning ville den gå? Vi begyndte langsomt, at pürsche parallelt med den i håb om at få en god skudchance længere fremme. Hjorten begyndte at skråne ned mod os. Der var stille i skoven. Hjorten brølede ikke. Jeg husker, at jeg kunne høre grenene knække, når den gik frem igennem skoven. Mit hjerte bankede, og nakkehårene rejste sig. Hvor ville hjorten komme frem? Den trådte ud af buskadset cirka 45 meter fra mig – og med bredsiden til! Jeg listede riflen lige forsigtigt op i skydestokken, som min guide havde stillet den op. Nu måtte jeg bare med mit bankende hjerte have åndedrættet under kontrol. Jeg tog et par dybe indåndinger og kunne derefter roligt placere korset på bladet, hvorefter jeg trykkede af. Skuddet bragede ud i stilheden. Det gav et ryk i hjorten, som sprang frem, tumlede videre i nogle høje bregner og forsvandt ud af vores synsvidde. Alt var stille i skoven, indtil en sen efterårsmyg ødelage stilheden. Vi ventede en lille stund og gik så frem mod det sted, hvor hjorten var forsvundet i bregneskoven. Her var rigeligt med schweiss og nogle få meter inde i bregnerne lå den forendt.
Jeg gav et urbrøl fra mig næsten på samme tid som min jagtguide, da vi så den forendte hjort. Hvilken pürsch, min første kronhjort og et fantastisk trofæ, som senere blev målt op af Sten Breith til en guldmedalje. En fantastisk jagttur af den slags, man aldrig vil glemme.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
