Foto: Per Finn Nielsen, Johannes Krarup og Shutterstock

Løs den bundne jord” Sådan skriver den jagtgale sognepræst fra Øst- og Midtjylland – Steen Steensen Blicher – i sin kendte vintersang – ”Det er hvidt herude”. Heri udtrykker han længsel efter foråret. Men kragejægeren nyder vinterjagten på krager. Kyndelmisse falder d. 2. februar, og det indvarsler for mange jægere jagten på ræv og krager. Vinteren kan ofte være hårdest i denne tid. Men tøvejret kan nogle gange godt sætte lidt skub i kragerne. De kan også trække, hvis de ved, at der er føde tilgængelig et specifikt sted, selvom sneen har lagt sig som et dyne over landskabet.

Sådan var det også for mig i år. Efter en uge med sne, kom der et brat skifte med tøvejr, og i løbet af én dag var det meste af sneen smeltet. På en køretur kunne jeg konstatere, at kragerne flyttede på sig. Derfor blev næste morgen afsat til kragerne. Allerede halvanden time før solopgang var jeg i gang med at sætte lokkefugle og skjul op. Efter at jeg var færdig med opsætningen, sad jeg i bilen et kvarters tid. Der var ingen grund til at fryse, inden det forhåbentligt gik løs.

Ved solopgang kom der en krage flyvende ind bagfra til min vestre side. Den fløj rimeligt højt, og da jeg læste, at den ville se mig, valgte jeg at afgive skud til den. Kragen gav ikke den mindste lyd fra sig, da den svævede ind i døden og faldt til jorden som en dartpil.

180 grader

Et par krager så jeg trække i en linje over til nogle træer i en remise. Linjen var desværre ikke hen over mig. En musvåge gik også målrettet over mod mit skjul og mine lokkere men slog af, da den var blot 15 meter fra mig.

Skråt til venstre for mig kom der en krage ind til mig. Jeg gik allerede ned på knæ i skjulet, mens fuglen var på lang afstand, og holdt bøssen klar i retning mod kragen, så jeg blot skulle kaste bøssen til kinden. Men nogle gange er det, som om det er kragen, der styrer spillet. Den fløj en bue rundt om skjulet næsten 180 grader bag ved mig. Det gjorde den samtidig med, at den afsondrede opsætningen i en høj flyvning over skjulet. Først da kragen kom bag ved skjulet, var fuglen tæt nok på, til at jeg kunne skyde. Det betød, at jeg måtte rejse mig og vende mig 180 grader og afgive et skud, inden fuglen var slået af og drevet uden for skudafstand. Dette lykkedes også denne morgen. Der var ingen stivhed i kroppen. Min ruhårede hønsehund, Abbey sad og ventede spændt på, hvad udfaldet blev. Jeg steg op og fik piberne langet ind forbi kragen og lod skuddet gå instinktivt. Kragen tumlede mod jorden og gav et dump, da den ramte jorden. Hunden fik sit svar og suste afsted for at finde kragen.

Abbey kom med kragen. Min hund er rimelig hård i gummerne. Det er en konsekvens af, at jeg har haft den med på kragejagt alt for tidligt. Den har haft et par anskudte krager i munden, og kragerne har bidt den i kindtøjet og i ørene. Når krager bider, så bider hunden igen. Så jeg må leve med, at den giver fuglene lidt ”massage” på vejen ind. Det er næsten ikke til at få den vænnet fra det. Det er i hvert fald ikke lykkedes indtil nu.

Ingen tegn

Der er endnu ingen tegn på, at kragerne er begyndt med at byde op til parringsdans. Det er som regel bedst i marts. Denne morgen var der kun én af kragerne, som svarede på mit kald. Der var rimelig tavshed fra dem. Jeg fik en krage mere for, som opdagede mig. Men jeg nåede heldigvis også at opdage den. Den blev desværre kun vingeskudt, da den slog af. Hunden ser ikke, hvor den faldt ned, og så suste den afsted efter en befaling. Den søger, indtil den ser kragen tage et hop i luften. Så er denne krages hærgen slut.

Lunefulde væsener

Kragerne er generelt ret sky. De er også gode til at afkode, om man har gode eller slette motiver. De er noget af det mest paranoide af det vildt, vi jager. De er kun overgået af husskaden og gæs. Der er dog undtagelser. Jeg husker engang, jeg gik på haretramp en dag, hvor jeg langsomt gik langs en halvanden meter høj skrænt. Jeg så en krage komme i min retning. Den var formodentlig 200 meter fra mig. Jeg stillede mig op ad en lav tjørn i skellet og vendte ryggen til den. Kragen kom helt ind på 20 meter, inden jeg lagde bøssen an og skød den.

For kragejægeren gælder det om at overbyde kragens paranoia. Det gøres primært ved at bruge et kragekald og lokke den til visuelt med lokkefugle. Meningen er at vække kragens jalousi og trang til at hævde sin magt. Kunsten er at tirre kragen og skubbe til dens dominansadfærd. En opstilling kan også gøre, at det ser ud som om, at kragerne er i gang med at indtage faldvildt. Lokkekrager omkring et rådyrskind kan også være et fristende syn for en krage. En lokkeugle eller en udstoppet ræv kan også få tirret kragens moppeadfærd. De elsker at chikanere andre rovfugle og rovdyr. En krage på en medestang, som er sat op i et træ, og som signalerer en vagtsom krage, kan også gøre tricket.

Eventyrøksen

Trolddommen fra ældgamle dage kunne i et eventyr betyde, at hver gang helten slog med øksen mod et træ, så voksede der yderligere ti grene frem på træet. Kragejagt er også lidt af en eventyrfortælling. For hver gang, man skyder en krage, kan man roligt regne med, at der på ens jagtmarker er mere dyreliv.

Nogle jægere foretrækker camouflage på deres bøsser, det har jeg ikke fundet nødvendigt. Jeg er måske også en anelse konservativ.

Skruppelløs

Krager er på mange måder en af de mest barske fugle i vores fauna. De har ikke modtaget kurser i dyrevelfærd. Deres yndlingsmåltider i foråret er friske æg fra andres reder, fugleunger og kyllinger. De er altædende – planter, biller, orm, ådsler og mindre fugle og dyr. Selvom de er mætte, kan de blot dræbe små ællinger og lade dem ligge – bare for fornøjelsens skyld. De er utroligt hårde ved småfugle og vildtet.

Mange veje

Krager kan også skydes i jagttiden. Jeg har ofte skudt krager under duejagten. Jeg gør ganske enkelt det, at jeg laver to sektioner af lokkefugle – én med duer og én med krager og råger. Man skyder sjældnere kragerne, hvis man under duejagten ikke har sat kragelokkere ud.

Kragerne kan man også være heldig at skyde på andetræk ved skumringen om morgen og om aftenen. De kan godt gå i god højde. Men de er ikke så årvågne og ser ikke så godt ved solopgang og solnedgang.

Bedrift

Jeg er af den utvetydige overbevisning, at det er en større jægerlig bedrift at skyde 5 gråkrager en morgen end at skyde 15 fasaner på en klapjagt. Hvis fasanerne flyver godt, så kan de være en stor skydeudfordring. Men kragerne kan også byde på deres særegne skydeudfordringer. Når krager slår af, så kan det godt stille sine krav til skytten om at træffe. Her skal man kunne mestre evnen til at improvisere. Har du ikke prøvet kragejagt, så tag ud i vinteren og det spæde forår. Hvilken skam det er, at unge jægere mellem 16-18 år ikke har denne mulighed. Denne jagtform er en utrolig lærerig jagt, hvor man lærer principper, man kan bruge til andre jagtformer.

For mig er det klart, at Blichers ord er dækkende for mit sind: ”inderlig jeg længes…”.

Det er koldt herude:
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

(St. St. Blicher – 1838 Trækfuglene)

Kragerne holder sig gerne i nærheden af steder, hvor husdyr bliver fodret. Her kan der ofte være et stort træk med mange fugle på paraden.

De døde kragers ti bud

  1. Gå på jagt fra morgenen af.
  2. Vær på plads med din opstilling en halv time før skydetid.
  3. Brug gerne forskellige kragekald.
  4. Kig ikke op på kragerne og hold dig i ro, hvis kragerne flyver højt ind over skjulet.
  5. Vend lokkekragerne op mod vinden.
  6. Dit skjul skal være bedre camouflerende end på f.eks. duejagt.
  7. Brug gerne skudte krager (evt. nedfrosset fra sidste jagt) som lokkefugle – evt. på en duesvupper.
  8. Når du ser kragen igennem camouflagenettet, så husk, at de er længere ude, end det ser ud.
  9. Krager, som flyver højere, ser mere og er mere agtpågivende, end den der flyver lavt.
  10. Brug evt. andre lokkere som f.eks. husskade, råger evt. en krageugle eller udstoppet ræv.

Et kragekald eller to er et must på kragejagten. Der er en vigtig pointe, man skal tage med sig, når man køber et kragekald. Kragekald laves forskelligt alt efter, hvor på kloden man bor. Det er derfor vigtigt, at man sørger for, at kragekaldet er lavet til vores krager her i Nordeuropa.

Kragekald fås både i syntetisk materiale og i træ. De er begge rigtig gode kald. Trækaldene har en æstetisk charme. Bemærk også, at kragekaldene har varierende rækkevidde (lydstyrke). Nogle egner sig bedre til at kalde på kragen, når den er på lang afstand, andre er bedre, når kragen er tæt på.

Bladet i kragekaldet kan sætte sig og strejke. Det er derfor en god idé at have mere en ét kald hængende om halsen.

De fleste kragekald giver en mere dyb og ægte kragelyd, når man gurgler eller kruser med stemmen samtid med, at man blæser. Man kan sige den første stavelse i ”Krage” men uden vokal.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: