Klædt på til vildsvinejagt

AF CLAUS ”CLAUDE” S. ANDERSEN

FOTO CLAUS ”CLAUDE” S. ANDERSEN SAMT NATALIIA MELNYCHUK, PHOTOCECHCZ OG SVSHOT/SHUTTERSTOCK

”De jægere, som igennem årene er blevet dræbt af vildsvin, omkommer oftest som følge af forblødning”

Når du skal på jagt, uanset hvilken jagttype og vildt du jager, så er det vigtigt, at du har noget godt, varmt og funktionelt tøj på. Der er ikke noget mere træls end at småfryse eller være våd under en lang jagt. Eller endnu værre at fryse så meget, at rystelserne gør, at du ikke kan sigte ordentligt og få nedlagt den kæmpe keiler, der står helt stille ude på 50 meter.

Jagt på vildsvin kan gennemføres i døgnets 24 timer, alt efter de lokale regler, men da vildsvin er mest aktive i de mørke timer, vil du oftest have størst chance for at nedlægge et vildsvin i nattens mulm og kulde.

Det betyder, at temperaturen typisk er noget lavere end i dagtimerne, og du skal derfor klæde dig derefter. I nogle lande kan jagt på vildsvin være tilladt året rundt, og det kan derfor både være meget varmt eller meget koldt, alt efter hvornår på sæsonen du er på jagt.

Lag på lag princippet

Bag dette princip findes der flere teorier. Nogle siger, at man skal anvende tre lag. Andre siger flere lag. For eksempel anvender det amerikanske forsvar op til syv lag i deres Extended Cold Weather Clothing System. De forskellige lag kan kombineres på forskellig måde alt efter aktivitet.

Vi er alle forskellige og har forskellige temperaturmæssige behov. Nogle fryser, så snart der kommer en sky for solen, mens andre sveder i frostvejr. Det er vigtigt, at du kender dine egne behov for isolering mod elementerne, før du begynder at powershoppe, så du undgår at købe tøj, der er unødvendigt, og som derfor får lov til at ligge bagerst i skabet.

Med lag på lag princippet kan du tilføje eller fjerne lag, så du hele tiden har en god temperatur, og du ikke er våd eller fugtig af sved eller nedbør. Selv anvender jeg typisk 2-4 lag alt efter sæson og aktivitet.

Det kan være nødvendigt at have flere forskellige sæt jagttøj at vælge mellem, alt efter hvilke jagttyper du dyrker. Det er utroligt svært at klare sig med ét sæt jagttøj, hvis du dyrker bevægelsesjagt i Sydafrika om sommeren og elgjagt nord for Polarcirklen om vinteren.

Hvis du opbygger din påklædning efter sæson, aktivitet og behov, så vil du hurtigt opleve, at din jagt bliver mere behagelig, og du vil få flere positive oplevelser. Du behøver ikke nødvendigvis at investere i det dyreste af det dyreste, men funktionalitet, design og kvalitet følger ofte prisen. Du kan derfor ofte undgå ærgrelser ved at øge budgettet, hvis du forventer, at du skal dyrke meget jagt.

Det inderste lag

Det er primært sæsonen, der dikterer, hvad det inderste lag skal bestå af. Som udgangspunkt bør du sørge for, at det ikke er fremstillet af bomuld. Bomuld kan nemlig ikke lede fugten væk, men optager den derimod. Hvis dit inderste lag holder på fugten, vil du hurtigt komme til at føle dig fugtig og kølig.

Jeg foretrækker enten merinould eller en kombination af tekniske materialer og merinould.

Hvis vi starter fra neden med fødderne, så er det et af de udsatte områder på kroppen. Der er mange blodårer og ikke så meget beskyttelse i form af muskler og fedt. Derfor vil du hurtigt føle ubehag, når dine fødder er kolde og fugtige.

Det er mange forskellige typer sokker, du kan anvende. Det er ofte et spørgsmål om personlig præference, om du foretrækker lange sokker, eller det er de korte sokker, der virker bedst. Jeg er selv til forholdsvis lange sokker. Hvis de bliver for varme, så kan jeg trække dem ud over støvlerne eller skubbe dem ned. Hvis jeg begynder at fryse ved mine skinneben, eller der kommer kølig luft ind ved anklerne, så er det bare at trække strømperne op igen. Det kan jeg ikke gøre med korte strømper.

Jeg har med stor succes anvendt vandtætte og åndbare sokker.

Hvis du ikke bryder dig om vandtætte sokker, så anbefaler jeg sokker i merinould eller ren uld. De vil varme dine fødder, selvom de bliver våde. Merinould har også den fordel, at lugtgener undertrykkes i længere tid end med almindelige sokker.

Både i forsommeren, om efteråret og om vinteren kan det være en god ide at anvende langt undertøj, specielt hvis du skal være stillestående i længere tid. Der er masser af brands at vælge imellem, og de er ofte fremstillet af tekniske materialer, der transporterer fugten fra indersiden til ydersiden. 

Noget af det bedste, jeg har prøvet, er undertøj med indbygget varme. Forskellife brands har forskellige fordele og ulemper, men uanset hvilket sæt varmeundertøj du vælger, vil jeg dog mene, at fordelene langt overstiger ulemperne, – også uanset at prisen kan være høj. Der er bare noget lækkert over at kunne sidde på jagten og mærke varmen sprede sig, selvom der er koldt omkring dig.

Det mellemste lag

Dit almindelige jagttøj er det, jeg betragter som mellemlaget. Det kan være jagtbukser, T-shirt (både kort- og langærmet), en trøje og eventuelt jakke. Alt efter om dit jagttøj er vind og vandtæt, så behøver du måske ikke flere lag. Hvis du går på jagt om vinteren, så har du sandsynligvis brug for et ekstra lag eller to, enten under eller over dit jagttøj.

Du vil i de fleste tilfælde kunne anvende ganske almindeligt jagttøj til vildsvinejagt, hvis du er opmærksom på nogle få ting. Vildsvin kan, når de er sårede, bange eller trængt op i et hjørne, være særdeles aggressive. Heldigvis er det ikke særligt ofte, at det ender med et sammenstød, men hvis uheldet er ude, kan resultatet være fatalt.

Der er adskillige brands, der fremstiller bukser, der er sikrede mod vildsvineangreb.

Sådan får du succes med din træning

I sæsonen 2019/2020 blev der i Sverige og Tyskland nedlagt henholdsvis ca. 146.000 og 820.000 vildsvin.

Jeg har ikke kunnet finde statistik over, hvor mange personer, der blev skadet af vildsvin, men Agria Dyreforsikring i Sverige oplyser, at 254 hunde blev dræbt eller såret af vildsvin i 2020.

Agria Dyreforsikring oplyser også, at der er et større mørketal med hensyn til hunde, der er blevet såret eller dræbt i forbindelse med vildsvinejagt i Sverige.

Alle vildsvin har skarpe tænder, og hos ornen krummer hjørnetænderne i over- og underkæben opad og rager ud af munden. Ældre søer kan også have krumme hjørnetænder.

Når et vildsvin angriber et menneske, uanset om det er en frischling, überläufer eller en stor keiler, løber det imod personen for at fjerne truslen.

Når det er inden for rækkevidde, hugger det med stor kraft sidelæns og op. Resultatet bliver i mange tilfælde, at en af de skarpe tænder begraves i låret lige over knæet, hvorefter den opadgående del af stødet skaber et dybt sår, som i værste fald først stopper i lysken.

Lysken er udstyret med en stor hovedpulsåre, og de jægere, som igennem årene er blevet dræbt af vildsvin, omkommer da også oftest som følge af forblødning.

Overlever man, er man som minimum tilføjet et dybt og uregelmæssigt sår fyldt med jordbakterier. Helingen kan tage lang tid, og det er sjældent, man undgår varige men.

Fakta

Når himlen åbner sig, og det står ned i stænger, eller du kampsveder under en lang pürsch, hvad er det så lige at vandsøjletryk og åndbarhed betyder?

VANDSØJLETRYK
For at et materiale kan kaldes for vandtæt, skal det som minimum kunne holde til et vandsøjletryk på over 1.500 mm.

Når man taler om vandsøjletryk, henviser det til, hvor stor en mængde vand målt i millimeter, som én kvadratcentimeter af et stykke stof kan holde til, før vandet trænger igennem. Jo højere vandsøjletrykket er, desto mere vand kan stoffet holde til.

Hvis man beskriver vandtætheden eller vandsøjletryk på et stykke stof til at være 5.000 mm, betyder det, at højden af den vandsøjle, som kan presses ned på én kvadratcentimeter af materialet, uden at gennembryde det, er 5.000 millimeter eller fem meter høj.
Nedenstående kan ses som en grov tommelfingerregel for vandsøjletryk, før vandet begynder at trænge igennem enkelte steder.

Du skal dog være opmærksom på, at det vandsøjletryk, som angives på tøjet, gælder for helt nyt tøj i ubrugt stand. Efterhånden som tøjet bliver slidt, så vil evnen til at stoppe vandet formindskes. For at afhjælpe det kan du vaske og genimprægnere tøjet, hvis vaskeanvisningen tillader det.

ÅNDBARHED

Åndbarheden bliver målt som den mængde vand, som kan gennemtrænge stoffet pr. kvadratmeter over 24 timer. Et stykke stof med en åndbarhed på 5.000 MVP tillader 5.000 gram (5 liter) vand at fordampe igennem en kvadratmeter stof over en periode på 24 timer.

Åndbarhed vil derfor nogle gange angives som fx 5.000g/m2/24h, eller 5.000 MVP (Engelsk: Moisture Vapour Permeability eller ”fugt og damp gennemtrængningsevne”)

Under normal fysisk aktivitet kræves der en åndbarhed på ca. 5.000 MVP for at holde sig tør, uden anden udluftning eller ventilation. Ved mere fysisk krævende aktivitet skal MVP selvfølgelig være højere, eller du skal have mulighed for at ventilere kroppen ved hjælp af åbninger i tøjet.

Yderste lag

At kalde sidste lag for yderlaget er lidt en sandhed med modifikationer. Jeg anvender gerne mine jagtsæt som yderlag, da de ofte er vind- og vandtætte. Så har jeg enten en ekstra fleece, dynejakke eller andet indenunder, hvis det bliver nødvendigt.

Specielt i Norden er det er vigtigt, at det yderste lag er vind- og vandtæt. Det betyder, at du ikke bliver våd, kold eller underafkølet under jagten. For at beskytte dig mod elementerne, kan du i teorien anvende enhver jakke og bukser over dit jagttøj, hvis det ikke er tilstrækkeligt vind- og vandtæt.

Det meste jagttøj er efterhånden enten vind- og vandtæt, eller behandlet så det som minimum er vandafvisende. For mig betyder det, at lagene indenunder skal skabe så meget stillestående luft som muligt, da det isolerer bedst.

En kvalitets dyne- eller fleecejakke har reddet mange jagter for mig, og jeg anbefaler, at du ikke sparer på kvaliteten her. De har virkeligt været en game changer, når temperaturen er faldet. Specielt dynejakkerne fylder og vejer ingenting, men giver optimal isolering.

Der findes masser af andre brands, der fremstiller både dyne- og fleecejakker/veste, og jeg kan kun råde dig til at prøve flere forskellige under dit jagttøj for at finde den, der passer dig bedst.

Når det virkeligt bliver ekstremt, så har jeg et vintersæt fra svenske Taiga, komplet med overtræksstøvler. Det klarer selv de hårdeste frostgrader i kombination med de andre lag.

Fødder/Hænder/Hals/Hoved

Dine ekstremiteter skal selvfølgelig også beskyttes. Jeg har beskrevet sokkerne, men lad os se på støvlerne. Du risikerer at skulle bevæge dig gennem hårdt terræn efter vildsvin, hvis du er på bevægelsesjagt, og derfor er det vigtigt, at dine fødder er godt beskyttet.

Ved vildsvinejagt vil jeg anbefale læderstøvler. Du kan imprægnere dem, så de bliver næsten 100 % vandtætte og dermed holde dine fødder tørre. Mange læderstøvler har en GoreTex membran, der gør, at de både er vandtætte og åndbare. Ulempen med GoreTex er, at, hvis støvlerne bliver våde indvendigt, kan det være vanskeligt at få dem tørre inden for 12 timer, før du skal på jagt igen.

Hvis du husker tilbage, til da du var et barn, så kan du garanteret huske, at mor altid sørgede for, at du havde vanter, halstørklæde og en hue på, når du skulle ud om vinteren og i dårligt vejr. Jeg kan også huske snoren gennem mine jakkeærmer, så jeg ikke tabte vanterne, når jeg skulle tørre min næse, og det er faktisk en rigtig god ting at sikre sit grej. Tak til min mor for at have lært mig det.

Hænderne skal beskyttes af nogle gode handsker eller luffer, gerne med mulighed for at kunne fritlægge din aftrækkerfinger. Om du anvender luffer eller handsker er et personligt valg.

Luffer giver typisk mere varme til fingrene, mens handskerne giver mere bevægelighed. Personligt foretrækker jeg handsker, og af den grund fryser jeg måske også lidt mere om hænderne, end det er nødvendigt.

Én af de rigtigt gode udviklinger, jeg har set de seneste år, er anvendelsen af halsedisser/facemasks, elefanthuer og beanies. Hovedet og halsregionener er altid udsat for elementernes påvirkning, og det er vigtigt, at disse steder kan holdes både varme og tørre.

Selv den tyndeste halsedisse gør en kæmpe forskel. Specielt hvis vinden er kold, så giver den masser af beskyttelse og varme, selvom stoffet er ultratyndt. Jeg medbringer ofte et par stykker af dem, sammen med en elefanthue.

På toppen af hovedet er det godt at avende en beanie eller cap, hvis det regner. Hvis du forventer at skulle bevæge dig meget, så medbring en ekstra beanie. Så har du mulighed for at skifte imellem dem. En tør beanie giver meget bedre isolering end en fugtig.

Ud over at beskytte hals og hoved med halsedisse og hue så sørger jeg for, at mindst ét af mine lag er udstyret med en hætte. Hvis du sidder ude på en jagt og begynder at fryse, vil du ofte opleve en kæmpe forskel, hvis du kan trække en hætte op omkring hovedet.

Du skal primært sørge for, at du ikke fryser og bliver fugtig. Jo mere tøj du kan regulere, enten med udluftning, eller ved at ændre på lagenes sammensætning des bedre.

Når du kender dine egne behov, og hvis du laver lidt forarbejde før din vildsvinejagt og undersøger forventede vejrforhold, så kan du nemt klæde dig på, så du kan være ude i mange timer uden at føle ubehag.