Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg tidligere har haft endog meget svært ved at se charmen i at begrænse sig selv på jagt – for eksempel ved at gå på buejagt frem for riffeljagt, at skyde med åbne sigtemidler frem for med kikkertsigte eller vælge en enkeltskudsriffel frem for en repeter-riffel. Ikke desto mindre er jeg nu selv faldet i samme hul. Jeg ventede i sensommeren 2020 i månedsvis på tilladelse til en klassisk tysk kipplauf-riffel … og jeg glædede mig som en lille førstegangs-morfar!
Vi spoler tiden frem til februar 2021. Jeg så ræven på den snedækkede mark fra huset – en stor hanræv på jagt efter gnavere under sneen. Det var en formiddag og den vinterfarvede snecamouflage var lagt frem til hastig udrykning i tilfælde af, at en chance opstod. Jeg sprang i tøjet og ilede til våbenskabet, fik riflen og tre patroner ud, tændte for lyset i kikkerten på vej ud igennem døren og løb så stille, som jeg kunne, i retning af folden bag husene, hvor jeg håbede på at afskære ræven vejen. Jeg havde én patron i riflen og to fastklemt imellem fingrene på venstre hånd.
Jeg luskede igennem det levende hegn og så ham med det samme. Afstanden var omkring 80 meter, og jeg foldede skydestokken ud, lagde stille an og spændte riflen op i samme bevægelse. Ræven var halvvejs dækket af en stor sten, men det varede ikke mange sekunder, inden den tog et stort spring frem. Skuddet faldt næsten øjeblikkeligt, og ræven faldt, hvor den stod, med et gennemskudt hjerte. Det var næsten for nemt, men det skal nok også ses i lyset af, at disse spontane vinterpürscher kun lykkes for mig i hvert femte eller sjette forsøg. Som regel trækker ræven det længste strå.
Det var den anden ræv og det tredje stykke vildt, jeg skød i den sæson med min Krieghoff Hubertus kipplauf-riffel. For hvert skud, jeg har affyret, er jeg blevet mere og mere begejstret for denne bevidst begrænsede løsning.
Gammeldags skrammel?
Det har ikke skortet på velmente advarsler fra min riffel-nørdede omgangskreds. Men jo flere, der stak til mig, desto mere stålsat blev jeg i min overbevisning om, at en enkeltskudsriffel ville tilføre mine jagter en ekstra kvalitet. Hvorfor? Helt enkelt fordi, der kun er et enkelt skud i bøssen. Og hvordan i alverden kan det gøre en positiv forskel? Det kan det, fordi det lægger yderligere pres på mig som jæger. Det første skud tæller endnu mere end nogensinde. En forbier vil som oftest resultere i et stykke vildt, der springer larmende ud i verden til en ny chance i livet. En anskydning vil være vanskeligere at følge op på. Sidstnævnte er selvfølgelig ikke positivt, medmindre bevidstheden om begrænsningerne medfører en betydeligt bedre praktisk præcision for de først afgivne skud… simpelthen fordi man helt ind i rygraden er bevidst om, at KUN perfekte skud tæller. Det satser jeg på!
Dybest set er den store forskel på ét eller flere skud i bøssen nok primært lokaliseret imellem mine egne ører. Med en repeterriffel kan jeg afgive fem skud på ti sekunder. Med kipplauf-riflen kan jeg afgive to eller tre. Når jeg tænker tilbage på de jagtsituationer, jeg har oplevet igennem årene, er der meget langt imellem de tilfælde, hvor en repeterriffel reelt har gjort en forskel …. med to generelle undtagelser: Drivjagt og jagt på ekstraordinært skudstærkt vildt. På helt almindelig pürschjagt er det i realiteten altid første skud, der afgør jagten. Man snyder kun sig selv, hvis man tror noget andet.
I øvrigt er der også jagtsituationer, hvor en præcis kipplauf-riffel faktisk er det objektivt bedste valg. Det gælder bjergjagter, hvor udfordringen ud over at sætte et præcist første skud på lang afstand i allerhøjeste grad også handler om at slæbe både riflen og sig selv op på skudhold af gemsen – eller hvad man nu er på jagt efter deroppe. En kipplauf-riffel er et relativt let våben. Det kan adskilles, bæres i en rygsæk og samles på sekunder uden frygt for tab af præcision – først og fremmest fordi kikkerten er monteret direkte på piben.
Jeg kommer nok til at nedlægge lidt mindre vildt, end jeg plejer. Men jagterne bliver mere spændende…. Og da jeg i bund og grund har skudt mere, end jeg med rimelighed kunne have forventet at skyde i løbet af et produktivt jægerliv, så gør det ikke noget, at tempoet daler en anelse. Tværtimod. Jeg skal jo også økonomisere med både vægplads og fryserkapacitet. Desuden er jeg sikker på, at den ekstra spænding på pürscherne tilfører dyreryggen en ekstra smagsdimension…
Går jeg helt i kloster?
Men rolig nu, jeg har ingen intentioner om at blive vegetar eller det, der er værre. Repeterrifler bliver også i fremtiden en vigtig del af mit personlige jagtvåbenarsenal. Der er masser af situationer, hvor jeg helst ikke vil begrænses til et enkelt skud i bøssen. Det gælder helt oplagt driv- og trykjagter, hundyrsjagter med det formål at nedlægge mange dyr til fryseren samt jagt på særligt skudstærkt og ikke mindst farligt vildt. Men på en del af pürsch- og anstandsjagter satser jeg på at blive bedste venner med kipplauf-riflen.
Der er tale om en Krieghoff Hubertus med blåneret baskyle og klassisk tysk skæfte med bayersk kindpude. En gennemprøvet konstruktion med et solidt ry for driftssikkerhed og præcision. Jeg valgte en riffel i kaliber 7x65R, fordi det er en klassisk og velafbalanceret fladtskydende kaliber udviklet specifikt til knæklåsvåben med lavere kammertryk end de typiske repeterriffelkalibre og rand for driftsikker udtrækning. 7x65R blev udviklet af Wilhelm Brennecke i 1917. Kaliberet er udviklet som en rand-version af den populære kaliber 7×64 fra samme år. Den minder i ballistisk henseende på mange måder om en 270 Winchester med rand. Den er hårdtslående nok til at nedlægge alt europæisk vildt og alle arter af plainsgame i Afrika og bjergvildt i hele verden. Samtidig er den rigeligt fladtskydende nok til at begå sig på jagter i bjerge og på store åbne vidder.
Riflen er født med en følsom stiksnelle, og det viste sig hurtigt, at den skyder fantastisk med Norma ECO-Strike fabriksladninger. Jeg valgte at forsøge mig først med denne, da jeg har særdeles gode praktiske erfaringer med disse blyfrie ladninger i kaliber .300 Winchester magnum. Indtil videre må jeg konstatere, at de skyder lige så godt i denne lidt lettere kaliber.
Den simple konstruktion med kikkerten monteret direkte på løbet giver særdeles gode forudsætninger for ekstrem god præcision med det først afgivne skud. For mig er kompromisløs præcision en afgørende del af forudsætningerne for et succesfyldt parløb med en enkeltskudsriffel. Der er ikke plads til middelmådighed på den front.
Der er monteret en Zeiss HT 2,5-10×50 med skinne på riflen. Jeg kunne i princippet have valgt en mindre kikkert, men på den anden side ønsker jeg også all-round kapacitet. Den lysstærke kikkert er mere eller mindre optimal til pürschjagt og tillader såvel lange skud som jagt i rigtigt dårligt lys.
Kan den skyde?
Jeg har i skrivende stund jaget med den smækre Hubertus i godt et halvt år. På grund af diverse rejserestriktioner er det udelukkende blevet til jagt i Sverige. Jeg har afgivet fem skud til vildt resulterende i tre nedlagte vildsvin og to ræve. Jeg har afgivet flere kontrolskud end skud på jagt, men efter utallige adskillelser tester jeg ikke længere træfpunktet, hver eneste gang jeg samler våbnet. I realiteten har jeg ikke én eneste gang oplevet træfpunktsændringer efter adskillelse på mere en mellem en og to centimeter på 100 meter. Det er helt lige meget.
Præcisionen har jeg heller ingen klager over. Fra kold pibe bliver treskudsgrupperne med ECO-Strike omkring 20 mm. Skyder jeg tre skud hurtigt efter hinanden, lukker gruppen op til 30-40 mm. På 400 meter er det med andre ord en koldskudspræcision på omkring +/- 40 mm. Mere end rigeligt godt nok til jagt på ekstreme afstande.
Samtlige fem skud har givet gennemskud. Ikke så overraskende på rævene, men grisene har alle haft en levende vægt på 60-80 kg, og er blevet skudt på 40-110 meters afstand. Kød- og pelsødelæggelsen er meget begrænset. Jeg har ingen betænkeligheder ved at anvende denne udstyrskombination til alt fra småvildt til elg og eland. Jeg ser derfor heller ingen som helst grund til at eksperimentere med andre typer af ammunition til denne riffel på nuværende tidspunkt, for hvorfor pille ved noget, der fungerer?
FOTOS GITTE HØGH
