TEKST: MORTEN S. KNUDSEN. FOTO: MORTEN S. KNUDSEN, MED FLERE.
En fremragende invitation
For mange år siden kom min far hjem fra Skotland med et stort smil om munden. Han havde ved en tilfældighed fået mulighed for at skyde kaniner over fritter, som det hedder, når det er fritter, som jager kaninerne ud af hullet. Det var spændende og svært, fortalte han mig. Siden da har jeg haft lyst til at prøve denne jagtform og arbejdet ihærdigt på mange muligheder siden. Jeg har talt med folk fra danske øer, folk i udlandet og nogen som kendte nogen. Men enten var der gået sygdom i bestanden, eller også var gården solgt eller vejret var forkert, og jeg var begyndt at tvivle på, om det nogensinde ville ske. Men lige pludselig gik det hele op i en højere enhed. Mattias fra Sverige skrev til mig, at nu var der sne og kaniner, så nu kunne frittejagten for alvor begynde, for vejret skulle være koldt med sne, for at vi for alvor kunne få kaninerne for, kunne jeg forstå på ham. Jeg skulle tage en kammerat med, og med en forret bestående af anstand på dåvildt og en dessert med haretramp, var hovedretten kaniner over fritte. Jeg kunne næsten ikke vente.
2 glade kaninjægere i kulden med fritter i transportkassen og kaniner ved siden af.
Nye jagtkammerater
Det er altid dejligt at komme på jagt nye steder, og jeg havde aldrig været på jagt med Mattias og hans kammerat Richard før. De var nogle gæve gutter, skulle det vise sig i løbet af dagen, og snakken gik lystigt, mens vi fik fyldt depoterne op ved det fine morgenbord, så vi var klar til kaninerne. Kaninjagt er afhængig af, at der er kaniner, og bestanden kan svinge meget. Det ene år er der få, så en del, og så rigtig mange, hvorefter der som regel går sygdom i bestanden, og så kollapser den, fortalte Mattias. Jeg hørt, at det også sker på Endelave og andre danske øer, hvor der er kaniner, så det handler altså om at være der, når bestanden er på toppen, for det kan hurtigt skifte. Bestanden hos Mattias var på vej op, og han regnede med, at der ville gå yderligere et år, før den igen ville blive ramt af sygdom og falde i antal.
Fritten har haft kontakt og revurderer situationen.
Fritte
En vigtig spiller i kaninjagt er fritterne, og Mattias havde selv haft nogle stykker. Dem havde hans hunde så leget lidt hårdhændet med, hvilket fik fatale følger for fritterne. Derfor havde han været nødt til at låne nogle nye fritter til dagens jagt, hvilket gjorde, at hverken han eller Richard kendte fritterne, og derfor ikke helt vidste, hvor hårdt eller blødt fritterne skulle håndteres. Det gav en del sjove situationer i løbet af dagen.
Kaniner er små, men hurtige.
Bevæbnet med blyhagl og 3 fritter gik vi så på kaninjagt rundt om Mattias’ gård. Det er den samme teknik som på gravjagt med en gravsøgende hund, som bliver sat ind ved et hul, og så dækker man alle de huller, man kan se og venter på, at ræven kommer ud. Her sendte vi så blot fritten ind og afventede, at kaninerne sprang fra et af de mange huller. På gravjagt, som jeg har dyrket i mere end 25 år, hører man som regel tydelige tegn fra hunden, når der er kontakt med ræven, og så er det med at være klar, for der går ikke længe, før ræven springer, hvis man er heldig. Sådan var det slet ikke med denne jagtform! Ind med fritten, og lige efter var kaninen ude af hullet, uden at der havde været en eneste lyd, som angav, at kaninen kom. Det var således med at handle hurtigt og skyde præcist samtidigt med at være meget påpasselig med sikkerheden, da vi var flere afsted sammen, og dækkede forskellige huller.
De første par huller lykkedes det os ikke at få tingene til at gå op. Kaninerne kom ikke ud umiddelbart, og når de gjorde, var de hurtigt væk, inde igen eller løb i retninger, hvor vi ikke kunne skyde. Men så gik vi over i den grusgrav, som ligger lige ved siden af Mattias’ gård. Her var der masser af kaniner, og de næste timer oplevede jeg en af de bedste jagtdage i mit jagtliv. Det var godt nok spændende, og der skulle reageres hurtigt og skydes hurtigt, men ofte ramte jeg forbi, da kaninen enten var nede i hullet igen, eller væk over alle bjerge. Det gav masser af chancer, som de to svenske venner var dygtige til at udnytte, og som dagen udviklede sig, kom vi danskere også godt efter det. Intensiteten i jagtformen var voldsom! Fra fritten var sat i hullet, til den første kanin sprang, gik der ofte kun 10-15 sekunder, og så gik det hurtigt, når kaninen løb fra et hul til det næste, så der kun var fra en halv til et par meter at nå at skyde på. Der skal skydes meget hurtigt, selv for en rævejæger, som jeg, der er vant til, at der intet sker længe, hvorefter det pludselig eksploderer.
Richard er ved at få sig en overraskelse, med sit ”fiskeri”!
Den har tænder!
På et tidspunkt da vi havde skudt de kaniner, der var fra et område, og ville videre til det næste område, skulle vi have fritten frem igen fra hullet og tilbage ned i transportkassen. Richard tog en nedlagt kanin, og brugte den til at ”fiske” fritten op igen med. Når fritten bed fat i kaninen, trak Richard den op, og så var både kanin og fritte ude af hullet. Det gik også godt de første mange gange, men ved et af hullerne trak fritten pludselig hårdt i kaninen, og Richard blev så overrasket, at han slap den. Kaninen forsvandt ned i hullet, og Richard turde ikke stikke hånden ned efter den, af skræk for at blive bidt. Det så virkelig morsomt ud. Vi drillede ham resten af dagen med, at vi faktisk havde nedlagt en kanin mere, end vi bar rundt på, og at vi havde mistet den til den farlige fritte!
Trætte fritter
Som dagen gik, og kaninerne blev presset ud fra hullerne af fritterne, blev fritterne mere og mere trætte og ville til sidst ikke presse kaninerne ud mere. De ville hellere blive nede i hullerne end være i deres transportkasse. Selv tricket med at fiske dem ud med en nedlagt kanin, kunne ikke få dem op fra hullet. Men der havde vores erfarne svenske venner et andet trick, hvor de satte et net hen over hullet, så fritterne kom op i kassen igen. Vi kunne så samle kassen med fritten op senere, og sætte den i transportkassen til de øvrige fritter. På den måde fik vi alle fritterne med hjem igen, da vi var færdige.
En flot parade, på en flot dag.
Afslutning
Dagen var ved at slutte, og før kaninjagten havde vi også nået at få et par timer med dåvildtjagt, hvor Mattias nedlagde en då. Vi andre så dåvildt, men det var desværre for langt borte. Efter kaninjagten spiste vi en udmærket frokost, og vi nåede også noget svensk harejagt, som jeg aldrig har prøvet før. Med 4 mand og nogle hunde gik vi ud over markerne, og forsøgte at nå frem til harerne, som sprang til højre og venstre. En enkelt holdt sit sæde lige længe nok, og den nåede Mattias at skyde. Så også denne jagtform gav udbytte til paraden.
Det var en flot afslutning på en glimrende jagtdag, som faktisk sluttede med, at vi fik lov til at tage både hare og kaniner med hjem. Der manglede dog en enkelt kanin, og den kommer Richard til at høre for i årevis.
Paraden blev dog imponerende med dåvildt, hare og en hel del kaniner. Efter en på alle måde fantastisk jagtdag, fik vi svenske kaniner på menuen, og de smagte dejligt både på jagten og ved middagsbordet.
Ammunitionen
- Blyhagl nr. 6 i 32 grams.
- Blyhagl er tilladt i Sverige.
- Forbruget på denne jagt var 3 patroner pr. kanin.
Jagten
- Kaninjagt i Sverige med fritte er mest udbredt i Skåne, Halland og Gotland, hvor de største bestande findes.
- Jagt med fritten er en jagtform, som egner sig bedst til 2 – 4 mand.
- Dagsprisen er 800 – 1500 kroner pr. mand.
- På www.jagtformidling.dk og lignende hjemmesider kan der en sjælden gang findes kaninjagt i Sverige og i Danmark.
- En del danske jagtforeninger har kaninjagt særligt Fanø, Endelave og andre øer.
Bestanden
- Svinger meget, da sygdomme som myxomatos reducerer bestanden voldsomt.
- På Mattias’ jagt i Skåne skydes der årligt mellem 50 – 100 kaniner.
- På denne jagt blev der nedlagt 8 kaniner.
Fritten
- Har en mundkurv på når den er i transportkassen.
- Kan være i hullet i cirka 10 minutter, så kommer den op.
- Kan godt arbejde sammen flere i hullerne.
