Jægerne betaler for forskning

Miljøminister Lea Wermelin hævede i 2021 jagttegnsafgiften fra 521 kroner til 676 kroner. En forhøjelse af statens indtægt på jagttegnet på cirka 26 millioner kroner. I det seneste opgjorte regnskabsår 2020 indkom der 93 millioner fra jagttegnsafgiften, og heraf blev der til administration alene brugt 18 millioner kr.

Nogle af de ekstra 26 millioner kroner, som forhøjelsen af jagttegnet resulterede i sidste år, kunne interesserede søge om midler fra i en projektsansøgningspulje, som blev frigivet kort før jul. I alt blev der uddelt godt 7,5 millioner kroner fra Miljøstyrelsen fra denne pulje til forskellige natur- og jagtrelaterede forskningsprojekter.
Som det fremgår nedenfor, er der en række vildforskningsprojekter, som over de kommende tre år skal gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Ålborg Universitet samt ikke mindst Aarhus Universitets Institut for Ecosicence, som har kontorer på Risø ved Roskilde (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser).

Jægerne betaler for forskning. Foto Frederic Muller og StudioMolekuul/Shutterstock.

Dronetælling af harer

Aalborg Universitet vil i samarbejde med Danmarks Jægerforbund afprøve dronetælling af harer i det åbne land og sammenligne resultatet med de såkaldte lysninger af harer – der foregår efter mørkets frembrud med store lyskastere. Desuden skal det undersøges, i hvor høj grad harerne har indtaget bebyggede områder, og hvad disse områder giver af fødegrundlag.

Sommertælling af grågæs

I 2018 blev den første internationale forvaltningsplan for den vesteuropæiske bestand af grågås, som de danske ynglefugle er en del af, udarbejdet under Vandfugleaftalens gåseforvaltningsplatform. Bestanden er opdelt i to forvaltningsenheder, og for at kunne understøtte en bæredygtig og fælles europæisk jagtforvaltning af bestanden ønskes det at opgøre bestanden sidst på ynglesæsonen, mens gæssene forekommer spredt i yngleområderne. En sådan sommerbestandsopgørelse af grågæs findes på nuværende tidspunkt hverken i Danmark eller de andre nordiske lande.

Selektiv fældefangst

Bestandsovervågning, vildtkamera og selektiv fældefangst af invasive arter projektledes af Danmarks Jægerforbund. Formålet er at videreudvikle og afprøve et fældesystem, der selektivt fanger invasive pattedyr, mens non-target arter, herunder fredede arter, skånes og undgår fangststress og eventuel selvskade ved længerevarende ophold (op til 12 timer) i en konventionel fælde.

Overvågning af pattedyrsbestande

I dette projekt er Danmarks Jægerforbund projektleder, og ideen er, at der skal udvikles og afprøves en metode til overvågning af pattedyrbestande (jagtbare og ikke jagtbare) via data fra et netværk af vildtkameraer hos de danske jægere.

Krondyr

Via dette projekt skal jægernes evne og vilje til at vurdere og registrere centrale demografiske karakteristika (som køn, alder, diegivning for hinder) undersøges, ligesom de konditionsmæssige (huld, vægt) parametre for nedlagte (eventuelt også levende) krondyr ved hjælp af forskellige metoder også skal undersøges.

PFAS er en forkortelse for en større gruppe af industrielt fremstillede stoffer der anvendes i mange forskellige sammenhænge i vores moderne verdens forbrugsting. Stofferne  er svært nedbrydelige, når de ender ude i naturen, og det gør de desværre i stor stil. Her er det den grafisk smukke strukturformel for Perfluorohexanesulfid syre.

Ansøgninger for 21 millioner kroner

Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen | miljø, affald, støj, luft og kemi – vand, natur og friluftsliv – miljøregulering af industri, skov og landbrug (mst.dk)) modtog ansøgninger for 21 millioner kroner til projektpuljen, men der var ikke penge til alle ideer. Blandt andet søgte Aarhus Universitets Institut for Ecoscience om midler til en pilotundersøgelse af PFAS i et par jagtbare vildtarter indsamlet i områder, hvor der er kendte PFAS-forureningskilder.

”Vi fik afslag på vores ansøgning sammen med en anden ansøgning om undersøgelse af PFAS i Oddere”, fortæller senior rådgiver ved Instituttet, Morten Elmeros, og fortsætter: ”Odder kunne ellers være en fin måde til at få et billede af PFAS-belastningen i toppen af en fødekæde generelt i det danske landskab.

Vi er naturligvis fortsat interessede i emnet, samler viden om det, og holder øje med, om der kommer andre muligheder for at få tilskud til at undersøge PFAS i vildearter,” slutter Morten Elmeros.

Jagttegnsmidlerne – regnskab 2020

Regnskabet for brugen af jagtegnsmidlerne i 2021 er endnu ikke færdigt, oplyser Miljøstyrelsen, men det skulle snart være klar til offentliggørelse. I 2020 indkom der 93 millioner kroner fra jagttegnsafgiften. Disse penge blev brugt således:

  1. Lovadministration 7 mio. kr.
  2. Jagttegnsadministration 11 mio. kr.
  3. Jagtviden, jagtrådgivning og vidensformidling 12 mio. kr.
  4. Prøver, jægeruddannelse og jagtudøvelse 18 mio. kr.
  5. Arts- og naturforvaltning                33 mio. kr.
  6. Forskning, udvikling og rådgivning   12 mio. kr.

 

HER ER LISTEN OVER ALLE DE PROJEKTER, DER IKKE FIK STØTTE I DENNE OMGANG – ALTSÅ LISTEN OVER ALT DET, VI IKKE BLIVER KLOGERE PÅ….

 Elektronisk fælde: Animal Control ApS:
Ansøgt om 78.750 kr.
Støjpåvirkning af fugle: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 500.000 kr.

Landsdækkende netværk af tællelav:  Danmarks Jægerforbund.
Ansøgt om 302.705 kr.

PFAS belastningen i danske oddere gennem 30 år og risikovurdering for effekter på odders helbred: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 349.771 kr.

Udbredelse af flåtbårne sygdomme i dansk vildt:
Ansøgt om 321.363 kr.

Næste generations vildtudbytteindberetningsteknologi og bestandsovervågning ved hjælp af citizen science og vildtkameraer:  Plature ApS:
Ansøgt om 850.000 kr.

Monitering og arealudnyttelse af gæs: Aalborg Universitet.
Ansøgt om 632.005 kr.

Et kig i glaskuglen: overvintrende vandfuglebestande i et klimaforandret Danmark: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 525.608 kr.

Sundhedstilstanden hos ederfugle i Østersøen:  Aarhus Universitet.
Ansøgt om 865.614 kr.

Undersøgelse af habitatvalg, landbrugsrelaterede konflikter og klimarelaterede trækmønstre hos grågås ved hjælp af GPS-mærkning:  Aarhus Universitet.
Ansøgt om 598.765 kr.

FOKUS vildt og klima: Københavns Universitet.
 Ansøgt om 1.785.486 kr.

Anskydning af kortnæbbet gås: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 607.717 kr.

Kronvildt Løvenholm Gods.
Ansøgt om 496.579 kr.

AU ECOS Kystdynamik og ynglefugle: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 444.485 kr.

Effektive afværgeforansstaltninger:  Animal Control ApS.
Ansøgt om 637.500 kr.

Danmarks pindsvin: Aalborg Universitet, Bioscience:
Ansøgt om 1.053.225 kr.

Forlængelse af monitering af udbytte af kronhjorte: Danmarks Jægerforbund.
Ansøgt om 432.653 kr.

Bestandsmonitering af hjortevildt og undersøgelse af interaktioner imellem arter på basis af trafikpåkørsler og citizen science observationer: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 247.590 kr.

DNAspor af odder, mink og mosegris. Aarhus Universitet.
Ansøgt om 549.100 kr.

Drone med termisk kamera. Aarhus Universitet.
Ansøgt om 559.450 kr.

Habitatselektion hos fire truede agerlands arter: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 498.170 kr.

Natholdet
Ansøgt om 450.425 kr.

Empirisk undersøgelse af tiltag for at opretholde en sund ederfuglebestand, samt jægernes villighed til nye tiltag: Miljøstyrelsen.
Ansøgt om 150.084 kr.

Undersøgelse af PFAS belastningen af Dansk Vildt og eksponering af danske jægere: Aarhus Universitet.
Ansøgt om 398.286 kr.

Skudforbrug:  Dansk Jagtakademi.
Ansøgt om 55.250 kr.

Læs også: Danmarks ulve skal GPS-mærkes

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: