TEKST OG FOTO: CLAUS ”CLAUDE” S. ANDERSEN
DEKLARATION:
Claus er befalingsmand i Forsvaret og detaljernes mand. Han er også jagt-aficionado, grejfreak, og så genlader han selv sin ammunition. Sammen med hustruen Freya har han været på jagt i Kalahariørkenen. Det var deres første tur til det store kontinent, og de havde forberedt sig grundigt. Her får du den grundige jagtskyttes erfaringer og tips til forberedelser.
Outfitter og kommunikation
Vi kom i kontakt med Orange River Hunting & Safaris, som har god vildtpleje og sørger for at være bæredygtige i forhold til vildtforvaltning, dyrevelfærd og sundhed. De er placeret meget afsides, terrænet minder meget om Arizona, som vi har besøgt de sidste 12 år, og så lægger de meget vægt på den personlige oplevelse, og ikke så meget på kommerciel jagt.
Vi har selv haft stor indflydelse i planlægningen af opholdet og har selv stået for alt papirarbejdet op til afrejsen for at kunne dele så mange erfaringer som muligt.
Vi havde ikke problemer med kommunikationen med dem. Den foregik på engelsk, og de oprettede en gruppe på et chatprogram, så vi løbende kunne kommunikere med hinanden. På den måde kunne vi skrive til dem og næsten med det samme få svar på vores spørgsmål. Det virkede perfekt under hele forberedelsen og også under vores rejse, hvor vi kunne holde dem opdateret om, hvor langt vi var nået, og om der var problemer undervejs.
Vi skrev mest med outfitterens datter, Rita, der stod for alt det praktiske. Hun gav en masse gode råd og kom med mange kontrolspørgsmål under forberedelsen, så vi alle var rimeligt sikre på, at alt var i orden.
Vaccinationer og andet
Da vi kendte det område, vi skulle være i, kunne vi se, at det ikke var nødvendigt med medicinsk beskyttelse mod malaria, og Rita fortalte også, at der ikke var risiko for malaria i området. Malaria er mest udbredt i Limpopo provinsen, der ligger i den nordøstlige del og Kwazulu-Natal provinsen, der ligger i den østlige del af Sydafrika. Vi skulle opholde os i Nord Kap provinsen, cirka 250 km. vest for Kimberley, som er i den nordvestlige del af Sydafrika. Vi fik informationen bekræftet gennem Statens Serum Institut, der linker til ”The South African National Travel Health Network”.
På Statens Serum Instituts hjemmeside kunne vi læse, at vi skulle have stivkrampe-, difteri- og hepatitis A vaccinationer. Da vi begge er grundvaccineret, skulle vi blot have vaccinationerne én uge før afrejse. Hvis du ikke er grundvaccineret, så skal difterivaccinationen gives mindst én måned før afrejse. Du bør tale med egen læge, om du er grundvaccineret, og om der er flere vaccinationer, du bør have, da det også varierer med længden af opholdet, og i hvilke områder du skal opholde dig.
Vi oplevede ikke at støde på myg overhovedet, og kun ganske få fluer under vores tur.
Stivkrampe skyldes infektion med en jordbakterie (Clostridium tetani), som findes næsten overalt på jorden. Bakterien danner et giftstof, som kan resultere i en livstruende krampetilstand.
Difteri skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae, og sygdommen viser sig som en akut infektion i de øvre luftveje. Difteribakterien danner et giftstof, som kan påvirke hjertemusklen, nyrerne og nervesystemet, og sygdommen kan være dødelig.
Hepatitis A er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis A virus. Mange smittede, især børn, får ikke symptomer, mens voksne i højere grad vil udvikle symptomer, for eksempel gulfarvning af huden (gulsot).
Kilde: Statens Serum Institut
Vejret og tøjvalg
Rita foreslog os, at vi enten kunne komme i april, maj, august eller september, da det var henholdsvis forårs- og efterårsperioderne med ikke alt for høje dagtemperaturer. Det passede perfekt med de tanker, vi selv havde gjort os, så vi valgte afrejse fra Danmark 31. juli og hjemkomst 8. august.
Temperaturerne kunne svinge mere end 25 grader hen over døgnet. De lave temperaturer på 10 grader fra solnedgang til 2-3 grader et par timer efter solopgang, og så temperaturer omkring 25-28 grader om eftermiddagen. Så det var vigtigt, at vi pakkede fornuftigt til at kunne klare de forskellige faser på døgnet.
Vi valgte at pakke vores normale jagttøj og så supplere det med langt undertøj, en tynd dunjakke, handsker, varme sokker og en ansigtsmaske. Vi kunne så enten afklæde eller iklæde os flere forskellige lag, så vi hurtigt kunne have en passende påklædning i forhold til temperaturen. Vi vidste også, at vi kom til at gå en del, så vi var mest opmærksomme på køreturen om morgenen og om aftenen til og fra lejren og jagtområdet.
Diverse
Efter at have vejet vores tøj og ammunition, så begyndte vi at kigge på alle de andre ting, vi gerne ville medbringe. Det var blandt andet førstehjælpsgrej, Imodium, strømstik og omformer, powerbank, batterier, pandelamper, vandrensningssæt, visitkort, ekstra hukommelseskort, ekstra kabler til opladning, bagagevægt og andre småting
Håndbagage
Vi brugte vores jagtrygsække fra Vorn Equipment, og det virkede helt fint. Heri pakkede vi vores computere, kameraer, batterier, en ekstra t-shirt, tandbørste og en deodorant, da vi skulle flyve i mange timer.
Før vi gik gennem sikkerhedskontrollen, havde vi placeret alt, der skulle gennemlyses separat i hver sin plasticpose, så det var lige til at tage ud af rygsækken. På den måde sparede vi os selv for en masse stress, når der var travlt ved scanneren.
Ammunition, våben og tilbehør
Vi havde en kort samtale med outfitteren Hendrik om kaliber og ammunitionsvalg, og han mente, at vores forslag om en 175 grain (11,3 g) .308W TerminalShock kugle fra Dynamic Research Technologies (DRT) var helt fint til den type vildt vi skulle skyde.
Selvom Hendrik havde nogle udmærkede rifler, vi kunne leje, bestemte vi os for at medbringe vores egne rifler med egen optik og lyddæmpere.
Freya anvender en .308W Ruger M77 MK.II med en ZEISS Victory HT 2,5-10×50 og en Paradox 45 lyddæmper fra Nielsen Sonic. Jeg selv anvender en .308W Remington 700 SPS i et MOD X GEN. III chassis fra AB Arms, der er udstyret med en Vortex Razor HD II 3-18x50FFP 2C MRAD optik og en Paradox 50 lyddæmper.
Selvom vi begge anvender lyddæmper, bruger vi også høreværn. Vi er meget opmærksomme på ikke at miste noget af vores hørelse, da den ikke kan genetableres, hvis den først er mistet. Freya anvender Audiovox Soundscope Pro-tect iHunt, og jeg anvender et sæt Phonak Serenity DP+.
Vi medbragte også et par Vortex håndkikkerter, en Diamondback 10×42 og en Viper HD II 12×50 og én fælles Vortex Ranger 1800 laserafstandsmåler. Både håndkikkert og afstandsmåler er uundværlige i Sydafrika på grund af de store afstande, man kan se og skyde vildtet på.
Vi medbragte desuden firebenet skydestok fra PH-Jagt, og den var medvirkende til, at vi var i stand til at kunne lave nogle meget sikre skud på vildtet. Vores PH´er (Professional Hunter), Mel og Biela var meget interesserede i skydestokken, da de ikke havde set den type før.
Vi pakkede begge våben, lyddæmpere, skydestok, en Harris bipod og lidt værktøj til riflerne i en Peli Case 1720, hvor alle tingene passede perfekt ned i. Vi brugte en Peli Case 1200 Ammo til vores 50 stk. DRT Terminalshock og begge låse til vores rifler. Begge Peli Cases blev låst med wirelåse, der var TSA godkendte. På den måde ville lufthavnspersonalet være i stand til at åbne kasserne, uden vi var til stede.
Til sidst medbragte vi et par skarpe håndlavede jagtknive fra Millers Blades og en Garmin Foretrex 701 GPS med ballistisk beregner fra Applied Ballistics, så vi også kunne komme til at prøve lidt langdistanceskydning.
Papirarbejdet
Efter at have talt med flyselskabet og Rita fra Orange River Hunting & Safaris stod det os klart, at der var en del papirer, der skulle være styr på før vores afrejse.
Til flyselskabet udfyldte og indsendte vi en ”Declaration of Surrender of Firearms” sammen med følgende informationer:
- Vores hjemadresse
- Kopi af pas
- Information om type, kaliber og producent af vores jagtrifler
- Kopi af våbentilladelse
- Kopi af jagttegn
- Information om ammunition (type/antal/indpakning)
- Import licens for våben
Til SKAT udfyldte vi Tolddeklaration A og B. Begge skal afleveres ved SKATs Toldekspeditionssted i afgangslufthavnen. Du skal huske at medbringe del B under hele rejsen, da du skal aflevere den, når du kommer hjem. Det var det eneste sted, hvor det var nødvendigt at skrive vores lyddæmpere på.
Til South African Police Service (SAPS) udfyldte vi en SAPS 520 formular, som vi downloadede fra SAPS hjemmeside. Den er forholdsvis omfattende, og det kan godt virke lidt overvældende med alle de informationer, der skal noteres ned. Vi tog os god tid og lavede ingen fejl.
På formularen skal du udfylde følgende punkter før ankomst: D (kryds i ”temporary import or export permit”), E1 – E25.4, F1-13, G, I og J. Du skal huske, at du IKKE må underskrive formularen i pkt. J3, før den er kontrolleret af en betjent fra SAPS i ankomstlufthavnen. Du SKAL anvende sort kuglepen til at udfylde felterne. Medbring én eller to tomme kopier af SAPS 520, så har du mulighed for hurtigt at kunne rette eventuelle fejl. Det var ikke nødvendigt for os at notere lyddæmpere i SAPS 520.
Du skal medbringe følgende dokumentation til SAPS i ankomstlufthavnen:
- Pas
- Våbentilladelse
- Jagttegn
- EU Våbenpas
- Information om ammunition (type/antal)
- Dokumentation for hjemrejsedato
- Invitationsbrev fra outfitter
Vi havde medbragt to kopier af alle dokumenter, og det gjorde sagsgangen noget nemmere, da betjentene skal tage kopi af alt.
Udrejse procedurer i København
Vi rejste fra Københavns Lufthavn og ankom tre timer før afgang. Vi gik direkte til SKATs Toldekspeditionssted i Terminal 3 for at deklarere vores våben. Det tog kun 5 minutter og ingen problemer. SKATs medarbejder skulle se jagttegn og våbentilladelse, før han stemplede Tolddeklaration A og B. Vi fik udleveret del B og fik besked på at aflevere den ved ankomst til Danmark igen. Husk, at del B både skal stemples og underskrives.
Derefter gik vi ned til indtjekning ved Qatar Airways i Terminal 2. Vi stillede os i kø med de andre rejsende, men meget hurtigt kom der en meget hjælpsom medarbejder fra Qatar Airways og spurgte, om vi var Freya og Claus.
Han trak os ud af køen, så vi kunne blive behandlet alene, da indtjekning ville tage lidt længere tid for os på grund af jagtvåben. Han tog kopi af vores pas, våbentilladelser og jagttegn og skulle kende antallet og vægten af vores ammunition. Selvom vi allerede havde udfyldt ”Declaration of Surrender of Firearms” og indsendt den tidligere, skulle der udfyldes en ny. Det var dog meget hurtigt overstået, da vi havde medbragt en kopi, der så blev duplikeret.
Efter indtjekning blev vi fulgt tilbage til Terminal 3 ved siden af skranke 50 (stor bagage), hvor vores våbennumre blev kontrolleret af 2 venlige medarbejdere fra lufthavnens sikkerhedsstab. De scannede også vores håndbagage for at sikre, at der ikke var noget gemt ammunition eller andet, der kunne besværliggøre vores rejse. Det tog i alt cirka 40 minutter med papirer og del hele.
Mellemlanding i Doha
I Doha havde vi cirka 1 time til transfer. Det er lige lidt nok, da Doha er en kæmpe lufthavn. Vi kom med ved sidste udkald. Vi foreslår mindst to timers transit.
Ankomst til Sydafrika
I Cape Town hentede vi den almindelige bagage på bagagebåndet og gik hen til Våbenkontoret i samme hal. Der var to venlige betjente fra SAPS, der fik vores kopier af pas, våbentilladelser, EU Våbenpas, jagttegn og invitation fra outfitter.
Vi oplevede ingen problemer overhovedet, og de var meget hjælpsomme og venlige. Betjentene kontrollerede våbennumre og udfyldte herefter importtilladelserne. Vi fik to ekstra dage for at være på den sikre side, hvis nu flyet skulle være forsinket ved afrejse.
Ved indtjekning hos South African Airlink, på første sal, skulle vi tage ammunitionen ud af hovedbagagen og tjekke den ind separat, da det ikke er tilladt at have ammunition i hovedbagagen i Sydafrika. Vi skulle ikke betale ekstra for hverken den ekstra bagage eller andet.
Derefter gik vi over til et nyt våbenkontor på samme etage. Her skulle våbennumre og ammunition kontrolleres igen, før det blev lastet på indenrigsflyveren. Der var heller ingen problemer her, og personalet var meget venligt og hjælpsomt. Det tog i alt omkring 2 timer fra vi var landet, til alt var tjekket ind igen.
Vi havde 5 timers transit i Cape Town, så nu var der tid til at gå en god lang tur i lufthavnen for at strække benene og så lige spise en let frokost, før vi skulle videre til Kimberley.
Kimberley Lufthavn
Efter ankomst til Kimberley, der er en meget lille lufthavn, fik vi vores hovedbagage og gik ud til check-in skrankerne, hvor det lille våbenkontor ligger. Der sad der en venlig medarbejder, der udleverede vores våbenkuffert, efter han havde kontrolleret ammunition, serienumre og vores importtilladelse fra SAPS. Det tog i alt 5 minutter og var problemløst.
Så der var ingen problemer overhovedet ved indrejse gennem København – Cape Town og Kimberley.
Hjemrejsen
Afrejsen fra Kimberley var lige så problemløs. Medarbejderen på våbenkontoret kunne genkende vores våben og skulle kun hurtigt kontrollere, at vi stadig havde vores importtilladelse. Han var glad for, at vi havde doneret den resterende DRT TerminalShock ammunition til vores dygtige PH’er fra Orange River Hunting and Safaris. På den måde skulle vi ikke til at sende vores ammunitions-boks separat, men kunne nøjes med at sende hovedbagage og riffelkuffert med de to jagtrifler.
Cape Town International
Ved ankomst til Cape Town International fulgte vi skiltene til våbenkontoret, hvor vi skulle have vores våben udleveret efter indenrigsflyvningen. Det var nu ikke svært at finde, da det jo var det samme sted, hvor vi havde indleveret dem, da vi skulle flyve indenrigs den første dag, vi ankom.
Efter cirka 5-10 minutters ventetid fik vi vores våben udleveret og skulle underskrive i den store bog, hvor SAPS registrerer alle våbenbevægelser.
Indtjekning ved Qatar Airways
Vi havde planlagt tre timers transit i Cape Town, men vi valgte alligevel at gå til indtjekning, så vi kunne få afleveret våben og hovedbagage så hurtigt som muligt. Ved skranken blev vi betjent af en venlig medarbejder.
Hun var måske ikke så erfaren i udfyldelse af de forskellige formularer, og vi forklarede måske ikke godt nok, at vi hver havde én riffel i samme riffelkuffert. Vi forsøgte at forklare hende, at der skulle laves to sæt dokumenter, et sæt for Freya og et sæt for mig. Hun forsøgte at finde hoved og hale i alle dokumenterne og skulle hele tiden have en kollega til at lave kopier af originaldokumenterne (pas, våbentilladelse, SAPS importtilladelse samt ”Declaration of Surrender of Firearms”).
Efter cirka 30 minutter mente hun, at alt var klart, og vi forklarede hende igen, at kufferten indeholdt to rifler, og at det kun var den ene, der tilhørte mig. Endelig forstod hun det, og så skulle Freya til at udfylde alle papirerne også. Til medarbejderens ros skal det siges, at da hun endelig forstod sagens sammenhæng, så var hun meget hjælpsom og udfyldte så meget, hun kunne for Freya, så det tog kun yderligere 10 minutter.
Det var meget vigtigt for hende at få bekræftet, at vi ikke havde ammunition, afskudte hylstre eller krudt med tilbage, samt at riflerne lå i kufferten, så de nemt kunne identificeres ved gennemlysning. De måtte altså ikke ligge oven på hinanden, men skulle ligge ved siden af hinanden. Det var heldigvis ikke noget problem, og efter en lille time var vi færdige med alt papirarbejdet.
Vi blev derefter fulgt hen til våbenkontoret af en venlig sikkerhedsmedarbejder, hvor vi en time tidligere havde fået våbnene udleveret. Han kontrollerede vores serienumre på riflen i forhold til SAPS importtilladelse, og så var alt klart til at blive sendt mod Danmark.
Mens vi stod ved check-in, så vi, at der var en anden jæger, der stod ved en anden skranke, hvor medarbejderen havde sat bagagetag på hans riffelkuffert ,hvor bærehåndtaget var en del af de to halvdele af den åbne kuffert. Det betød, at den ikke kunne åbnes ved sikkerhedskontrollen, uden at bagagetaggen blev ødelagt. Han var derfor nødt til at få udskrevet en ny bagagetag, der blev klistret på hans geværkuffert. Vores Peli Case 1720 har et håndtag, der kun er fæstet til den ene halvdel af kufferten, så det problem havde vi heldigvis ikke. Vær dog opmærksom, hvis du har en riffelkuffert som den anden jæger.
Det tog i alt cirka halvanden time, fra vi landede i Cape Town International til, at vores våben var chekket ind til Danmark. Det kunne måske have været nået på én time, hvis der ikke havde været lidt sprog- og forståelsesproblemer. Vi holdt dog humøret højt hele tiden og forsøgte at hjælpe så meget, vi kunne.
Københavns Lufthavn
Vi ankom, godt trætte til Københavns Lufthavn og fik hurtigt vores hovedbagage. På infoskærmen kunne vi se, hvem der var bagage-handler for bagagen, og vi gik derefter til deres skanke for bagage i bagagehallen.
Her skulle vi blot bevise, at våbnene tilhørte os. Det gjorde vi ved hjælp af bagagetaggen og våbentilladelserne. Så vi fik hurtigt udleveret vores våbenkuffert.
Herefter var det bare at gå gennem den røde udgang ved SKATs toldekspedition.
Tips til at forbedre din sundhed
Vær venlig, hjælpsom og imødekommende. Uanset hvor trætte vi var under turen, forsøgte vi altid at indlede samtalerne med et smil, når vi henvendte os til de forskellige medarbejdere. Vi gav altid hånd og forsøgte at være så behjælpelige som muligt. Det er helt sikkert, at det gjorde en stor forskel.
- Lav to kopier af alle dokumenter og medbring også en ikke-udfyldt kopi af SAPS 520 formularen. Så kan du forkorte tiden ved check-in, hvis de accepterer kopien, og du kan hurtigt udfylde dele af SAPS 520 formularen, hvis du har lavet en fejl.
- Sørg for, at du har ALLE nødvendige dokumenter med, og at du har udfyldt både Weapons Release Formular til flyselskabet og de nødvendige punkter i SAPS 520 formularen. Det er ikke sikkert, at flyselskabet vil anvende din ”Declaration of Surrender of Firearms”, men det sparer en masse tid, hvis de bruger den. Det hjalp os i Københavns Lufthavn.
- Afsæt minimum tre timer ved alle lufthavne, hvor våben skal chekkes ind. Der kan sagtens være flere jægere, der skal have chekket våben ind, eller der kan opstå sprog- eller forståelsesproblemer. Personalet fra flyselskaberne skal også tage en masse kopier af originaldokumenter.
- Afsæt minimum to timer til transfer i Doha lufthavn, hvis du flyver den vej. Lufthavnen er stor, og der går noget tid med transport i lufthavnen.
- Pak ammunitionen i en kasse, der kan sendes separat. Det er nødvendigt, når du tjekker ind i Sydafrika. Vi brugte en PeliCase 1200 Ammo kasse.
- Hav styr på din ammunition, både afskudt og ikke-afskudt under dit ophold. Overvej, om du skal donere din ikke-afskudte ammunition til outfitteren eller din PH. Det gør tingene meget nemmere, når du rejser hjem, og du undgår, at der ligger en patron eller hylster i dit jagttøj eller i bunden af din bagage, når det skal igennem sikkerhedskontrollen. Vi afleverede alle ikke-afskudte patroner og hylstre, 50 styk i alt. Det var det samme antal, vi havde medbragt, så vi vidste med 100 % sikkerhed, at der ikke blev problemer med det under hjemtransporten.
- Der blev ikke stillet spørgsmålstegn til vores medbragte lyddæmpere, og de skulle kun registreres ved SKAT, da vi rejste ud af Danmark.
- Husk EU våbenpas. Det kan godt være, at det ikke skal bruges ved udrejse, men det kan det ved indrejse i Danmark igen. Mange steder i udlandet – selv uden for EU – vil myndighedspersoner ofte se passet. Du kan anvende det som dokumentation for, at våbnet tilhører dig, ved udlevering i Københavns Lufthavn.
Dette var vores erfaringer efter en fantastisk jagtrejse til Sydafrika.
Hvis du har brug for hjælp eller ønsker yderligere informationer om, hvordan vi forberedte os, er du meget velkommen til at kontakte os.
Knæk & bræk
Claus ”Claude” S. Andersen
