
DEN STORE JAGT, VILDT OG VÅBEN MESSE STÅR FOR DØREN, OG SOM NOGET HELT NYT ER TORSDAGEN inkluderet i programmet, hvor man holder åbent fra 14:00 – 20:00, og aftenen sluttes af med et foredrag af ingen ringere end Rane Willerslev, som er kendt for sine mange ekspeditioner ude i verden og hans store passion for jagt. Rane går på scenen 20:30 og alle med billet til jagtmessen har gratis adgang til foredraget.

Holts Auctions vurderer dine våben
Har du eller familien et våben stående, som I kunne tænke jer at få vurderet, kan man kvit og frit tage det med til messen. Her vil Nick Holt fra Holts Auctions vurdere ikke kun våben – moderne som antikke – men også jagtrelaterede effekter og trofæer og militarier.
Der er ingen nedre eller øvre grænser, så det er bare med at møde op. Det kunne jo være, at bedstefars gamle haglbøsse er et værdifuldt klenodie…..
Holts Auctions er verdens største platform for køb og salg af moderne og antikke jagt- og sportsvåben samt jagtrelaterede produkter, trofæer og militarier. Det engelske
auktionshusblev grundlagt 1993 og har købere og sælgere fra hele verden.

Auktionshuset er repræsenteret i Danmark af Tim Warner, som driver luksus våben- og jagtforretningen i to etager i centrum af København.
På messen vil Game and Gun blandt andet være tilstede med eksklusive haglvåben, rifler, skæftetræ samt alt og masser af -accessories til selskabsjagten.

Rifler, langdistance våben og haglgeværer og ammunition
Browning, Blaser,
Mauser, Fabarm, Sauer, Strasser, Savage og Winchester er blot nogle af de mærker man kan stifte bekendtskab med på messen, hvor importører, leverandører og jagtbutikker vil være klar til at fremvise nyheder.
Hos Våbensmeden vil der være stort udvalg i langedistance våben og et stort sortiment af Browning modeller.
Lyngs Jagtvåben præsenter i samarbejde med Blaser Group ligeledes et solidt udvalg af våben til såvel hagl- som riffeljagt.
Importørerne Ammotec og Guntex vil ligeledes fremvise både våben og ammunition, ligesom den danske producent J.Nielsen Sonic kommer med et sortiment af blyfri ammunition og deres serie af lyddæmpere. Og sidst men ikke mindst er der premiere på en helt dansk lyddæmper NDJ Soundbreaker M300 hos Hunters´ Point.


Håndkikkerter, sigtekikkerter, afstandsmålere og natsigter
Messen byder på et sandt overflødighedshorn af optik. ZEISS, Swarovski, Leica, Meopta, Kahles, Leupold, Pulsar og ANT vil alle stå klar med de seneste nyheder til dag og natjagt

Jagtrejser og jagtrejsauktion
Der er alt hvad hjertet kan begære for de rejselystne jægere.
Nordamerika er repræsenteret ved Williston Lake Outfitters og Birch Mountain Outfitter Canada og her kan man komme til vidtstrakte og nærmest eventyrlige revirer, hvor sortbjørne, elge og bjerggeder er blandt de iøjnefaldende attraktioner, som kan gøre jagtdrømmen til virkelighed.

Europa
Naturligvis er der flest jagtrejser at drømme om til de nære revirer. De, der kan nås med en kort flyvetur eller endnu lettere i bil. Og naturligvis er den polske bukkejagt, den skotske hjortejagt og den centraleuropæiske jagt på vildsvin stærkt tilstede ved blandt andet Aurora Jagtrejser, Hunters Club og Messer Hunting.
Det er også Holmelund Jagtrejser, som gerne vil præsentere nogle ganske ekstraordinære revirer.
Som iøjnefaldende eksempler kan fremhæves den græske kri kri ibex, der jages på en ø i det græske øhav og den østrigske alpestenbuk, som er så eksotisk, at tillægget på trofæprisen for hvert et CIC-point, der opnås, er sådan cirka 300 Euro.

Asien
På broen mellem Europa og Asien er Caliber 7 Safaris en af de outfittere, som har størst erfaring med at guide danske jægere til succes på jagten efter de tyrkiske vildsvin.
Jagten er en regulær teknisk jagt, hvor man i nattens mulm og mørke tilser talrige foderpladser, og i de tilfælde, hvor der er vildt, identificerer og eventuelt nedlægger det med termiske eller infrarøde sigtemidler.
Det er en vild jagtform, hvor jægerens taktiske overblik trumfes af den sorte nat, hvor man famler sig frem efter blot et kort øjeblik i de synsforstærkende instrumenter, som lyser det forstærkede billede så kraftige ind i ens øje, at man derefter er så godt som natteblind i en halv snes minutter.

Det er Engin Pehlivan, der driver Caliber 7 Safaris, som også arrangerer eksotiske jagtekspeditioner til det nære og fjerne Asien.

Afrika
Afrika har alle dages stået højt på de danske jægeres ønskeseddel, og der er da også
Et flot felt af udbydere:
Matswani Safaris, Dansborgs Safaris, Likhulu Safaris, Afrikaexperten og Ivy Safaris er nemlig stærkt til stede på messen, og er hver på deres måde specialister i at afvikle velorganiserede og resultateffektive jagtrejser til især Sydafrika og Namibia.
Jagtrejse auktion
Hillerød byder for første gang på Jagrejseauktion, hvor der kan bydes på både jagtrejser og jagtgrej. Auktionen er et samarbejde mellem SCI Kingdom of Denmark Chapter og Nordisk Safari Klub. Overskuddet fra auktionen går til lobby-arbejdet i EU for jagten, hvor SCI har netop fået ansat en lobbyist til at tale jagtens sag i EU parlamentet. Overskuddet fra Nordisk Safari Klubs donationer, går til at Jens Ulrik Høgh kan fortsætte sin utrættelig kamp for jagten i både ind- og udland.
Jagtrejseauktionen finder sted lørdag 12:30 og der er mere end 50 lots på bud. Se nogle af dem her.

Natsigter – Foredrag og nattunnel
Er man til natjagt, er der virkelig noget at kommer efter. Torsdagen står i natsigternes tegn. Fra kl.16-19:30 vil der være foredrag ved JAGT-JAKT, HikMicro, ZEISS og Pulsar.

16:00 Vildsvin, foderpladser, grej
Jagt-Jakt, Lasse Wagener

17:00 HIKMicro nyheder og teknologi,
XTRAHunt v/ Thomas Rasmussen.

18:00 Zeiss produkter og strategi,
Danni Stokbæk

19:00 Pulsar nyheder og retning

Frivillig jagtprøve for jagttegnsaspiranter
Er man ved at tage jagttegn kan man møde op fredag og lørdag, hvor man gratis
Kan prøve kræfter med en skriftlig jagtprøve og også teste afstandsbedømmelsen. Dette foregår under kyndig vejledning fra Jesper Søgaard fra jagttegn.com. Jagttegnsaspiranter har gratis adgang på jagtmessen.
Se alle udstillerne på jagtmessen her:






