Jægeres demografiske sammensætning har ændret sig betydeligt i det sidste årti. Engang var der meget få kvindelige jægere, og mænd foretrak traditionelt jagtrejser, hvor der kun deltog voksne og mandlige deltagere. Tiderne har imidlertid ændret sig. Ikke alene er der i dag et stigende antal kvindelige jægere, men nutidens faderrolle har også ændret sig. Som et resultat heraf ønsker et stigende antal unge familier at lade jagt indgå i deres årlige ferie. Men så opstår problemet: der findes kun ganske få steder i verden, hvor jagten kan kombineres med familievenlige luksuriøse feriesteder. Men det findes faktisk: ”Heritage Resorts” på Mauritius er et af dem, og de har etableret et nært samarbejde med ”Le Chasseur Mauricien”, øens ældste jagt outfitter.
Den lille tropeø kan prale af en varieret fauna som blandet andet omfattende den majestætiske hjort, ”rusa deer”, vildsvin og talrige, eksotiske fugle som f.eks frankolin. Mit primære fokus var ”rusa´en”. Denne hjort, som også kaldes ”Java deer” blev indført til Mauritius i 1639 af øens hollandske koloniguvernør med det formål at ”skaffe kød”. Uden prædatorer til at true hjortene, tilpassede de sig hurtigt, og i dag skønner man, at der lever omkring 60.000 voksne dyr på øen. Men i dens oprindelsesland, Indonesien og på de fjerntliggende øer Java, Bali og Timor er arten klassificeret som ”truet” af den internationale organisation, ”Union for Conservation af Nature (IUNC). Dette skyldes tab og forringelse af dens levesteder og krybskytteri.
På Mauritius, trives den derimod takket være bæredygtig jagt, og øen er i dag hjemsted for 40 % af verdens rusa-bestand. I virkeligheden udtaler IUCN, at denne art er et ”økonomisk problem” på Mauritius på grund af de skader, den store bestand kan forvolde på de sårbare sukkerrørsafgøder. Derfor foreskriver loven, at rusa hjortene skal holdes inden for hegnede områder. ”Le Chasseur Mauricien” har siden 2013 haft et sådant område på 4.000 hektar i ”Fredéricia Nature” reservatet. Franskmanden Lionel Berthault, der står i spidsen for reservatet udtaler:” En af øens vigtigste eksportvarer er sukker, og derfor påbød regeringen at hegne for dyrene for at forhindre dem i at æde og gøre alvorlig skade på disse afgrøder, som dækker en tredjedel af øens areal. Hegnene vil ikke genere jægerne, for vores jagtområde er uhyre stort, så det svækker ingen måde jagtoplevelsen.”
Om Le Chasseur Mauricien
For 14 år siden indgik Lionel kompagniskab med Nicolas Chauveau, som har bestyret området i 26 år. Sammen har de skabt et meget flot og professionelt drevet outfitter-firma. For at beskytte hjorden på cirka 2500 dyr mod krybskytter og omstrejfende hunde har de ansat 11 vagtmænd og 4 gamekeepere. Ved utrætteligt at deltage i jagtmesser over hele jorden har ”Le Chasseur Mauricien” været med til at gøre Mauritius til en førsteklasses jagtdestination, og mere end 1000 jægere besøger nu Mauritius årligt. Den erfarne, professionelle jæger, Lionel har været på jagt på næsten alle kontinenter med sin bue og riffel:” Jeg har oplevet både gode og dårlige jagter, så jeg ved, hvad jægerne kræver, når de besøger et fremmed land for første gang med familien ”på slæb”.
”The Frédericia Nature Reserve Logde” ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er en betagende udsigt over Det indiske Ocean. Overalt langs med lodgen gik der græssende rusahjorte, hvilket gav os det indtryk, at jagten ville blive let. Men vi tog gruelig fejl! Før vi tog afsted, fik vi en enkel frokost med pandestegt rusa og friskbagt brød, tilberedt på traditionel, mauritansk måde med soya og oyster sauce. Kødet var mørt og velsmagende. Øen har en befolkning på cirka 1 million, hvoraf de fleste er muslimer, kristne eller hinduer. Nogle af dem spiser ikke oksekød, andre ikke svinekød, men de spiser alle vildtkød. For mig handler jagt om at høste økologisk vildtkød, trofæer i medaljeklassen er aldrig mit eneste mål. Når det er sagt, skal det siges, at Lionel var ivrig efter, at jeg som et led i hans afskydningsplan skulle nedlægge en gammel guldmedaljehjort med et gevir med en stanglængde på 34 tommer. Ideelt set: et individ på mindst 8 år, som allerede havde videregivet sine gode gener og nu var ude over sin bedste, avlsdygtige alder.
Rusahjortens gevir er ganske stort sammenlignet med dens kropsstørrelse og meget karakteristisk med en typisk, lyreformet facon. Der er en brun sprosse, som ofte er buet og for enden af hver stang en gaffel.
Hjortene i dette område ænser næppe køretøjer, men de bliver let opskræmt og er yderst snedige, når det drejer sig om mennesker. Vi kørte i godt tre kvarter på en ikke asfalteret vej, som førte os op i bjergene. Med næsen presset konstant imod bilruden i 4-hjulstrækkeren var udsigten ud over oceanet utrolig smuk. Øen rummer et rigt dyreliv, vi så adskillige bizart udseeende flyvende hunde, farvestrålende parakitter og legesyge, langhalede makak-aber. Lionel og jeg forlod bilen og fortsatte til fods i vores jagt på byttet. Planen var at jage i et område ved en 300 år gammel, nedlagt sukkerrørsplantage. Til at begynde med studerede vi jagtområdet fra en af de mange hochsitze – der er omkring 250 på reviret. Så begyndte det uden varsel at styrtregne. Vi søgte ly under et væltet palmetræ, men ligeså hurtigt regnen var begyndt, holdt den op igen. Efter ti minutter var himlen igen skyfri og azurblå, hvilket fik rusahjortene til komme frem og græsse ude i det åbne landskab. I fire timer pyrschede vi langs skovbryn, vadede gennem sumpe, krydsede floder og trængte igennem tæt jungle, spejdende efter en rudel med en passende hjort. Vi så mange dyr undervejs – sneg os ind på nogle få, men så aldrig den helt rigtige hjort. I én rudel var der 12 dyr, hvoraf de ni græssede, mens tre var urolige og opmærksomme på en eventuel fare. De kunne bestemt ikke se os, da vi var skjult i den mørke, tætte skov. Der var heller ikke nogen vind, så de kunne ikke få færten af os. Vi skulle nu studere rudelen meget omhyggeligt for at sikre os, at den pågældende hjort ville opfylde afskydningsplanens krav. Pludselig opdagede en årvågen ravn os og gjorde flokken opmærksom på vores tilstedeværelse. Pokkers! Dyrene holdt øjeblikkeligt op med at græsse, blev urolige og løb ind i skoven. Hjertet sank i livet på mig.
Lionel sagde, at vi måtte videre til et andet sted. Vi gik hurtigt og foroverbøjede for at skjule os. Lionel hviskede til mig, at han kendte en genvej over til en anden flod, så at vi ikke behøvede at gå så langt. Jeg var allerede drivvåd og smurt ind i mudder, så en flod mere gjorde hverken fra eller til. Da vi var ovre, kravlede vi op ad en stejl, mudret brink til et sted, hvorfra vi havde et godt overblik.
Rudlen stod ganske rigtigt neden for os bare 80 meter væk. Lionel pegede på en hjort, der stod lidt for sig selv med front imod os. I liggende stilling benyttede jeg Lionels kikkert som en intermistisk skydestok. 2 sekunder senere vendte hjorten siden til. Jeg trykkede blidt og roligt på aftrækkeren. Hjorten krummede ryg, før den stak i løb – et klassisk lungeskud. Vi fandt ganske rigtigt den forendte hjort lige inden for skovbrynet. Jeg følte mig uendelig stolt over at have ”høstet” min første rusahjort og var også meget glad for at have æret den ved at give den en god kugle. Til trods for, hvad medierne måske siger om jagt, føler jeg en stor tilfredshed ved, at ansvarsbevidste jægere har taget vare på denne truede art og håber, at den forsat vil trives på her på Mauritius. Det er muligvis en bitter pille at sluge for nogle, men jagt går faktisk smukt hånd i hånd med beskyttelse og bevarelse af truede dyrearter.
To af gamekeeperne, Oliver Marco og Xavier de Beritault mødte os ved det til formålet byggede slagtehus for at forlægge hjorten og klargøre kødet til kølerummet. Jeg hjalp til, så meget jeg kunne.
Vi tog derefter tilbage til hotellet for at hente min datter i børnenes klub. Jagtområdet lå blot ti minutters bilkørsel derfra. Hvad der gør dette tilbud så enestående er, at de jungleklædte bakker, som vildtet lever i, ligger blot to miles fra det præmievindende resort og de uberørte strande. Et hurtigt brusebad, efterfølgende omklædning og pludselig var vi tre tilbage i Annabellas restaurant, hvor vi nød lokale delikatesser som palmehjerter, og gravet vildlaks, mens vi genoplevede jagten trin for trin. Hvilken dag!
Den næste dag besluttede vi at ville slappe af og som en familie nyde hotellets faciliteter. Vores luksusværelse vendte ud mod en pragtfuld strand med roligt vand. Der var en opvarmet pool til de små og luksusmassage til min mand og mig i ægtepar-suiten ved hotellets ”Seven Colours Spa”. Hvad mere kunne en jagtglad familie ønske sig af en ferie?
Om opholdet
”Heritage Resorts” under hotelkæden ”Small Luxury Hotels of the World” har to 5-stjernede hoteller i området, kaldet “Domaine de Bel Ombre”, beliggende i den vilde, sydlige del af Mauritius.” Det afrikansk inspirerede ”Heritage Awali Golf & Spa Resort” passer bedst til børnefamilier og ”Heritage Le Telfair Golf & Resort” henvender sig med dets kolonistil især til par og gæster som værdsætter gastronomien. Da jeg var på Mauritius sammen med min mand og vores 11 måneder gamle baby, boede vi på førstnævnte hotel. Det var midt i juni, så det var i lavsæsonen, hvilket betød, at der langt fra var fuldt belagt. Temperaturen var ganske behagelig – omkring 25-27 grader, og så var der næsten ingen moskitoer.
To dages jagt på en passende rusahjort koster 5.790 €. Heri medregnet 7 nætter for 2 voksne og 1-2 børn (under 12 år) kommer med gratis afhængig af sæson på ”Heritage Le Telfair Golf & Resort” med halvpension eller på ”Heritage Awali Golf & Resort” med helpension. Det inkluderer også trofæpræparation, transfers, jagttegn, låneriffel, ammunition og jagt på småvildt.
Mit udstyr
Sauer 202 Lux. Kaliber .308 www.sauer.de
Leica Visus 2.5-10×42, riffelkikkert www.leica-sportoptics.com
Leica Ultravid 8×42, “Safari Edition”, binoculær kikkert www.leica-sportoptics.com
Hornady Precision Hunter, 11,5 gram www.hornady.com
Selena er forkæmper for bæredygtig og etisk jagt over hele kloden og går imod alle former for illegal jagt og fordømmer enhver form for jagt, der truer en art eller dens habitat. Før hun tager afsted på en jagtrejse, sikrer hun sig, at det drejer sig om fair jagt, at der en vildforvaltningsplan for området, at kød og andre dele fra det nedlagte dyr udnyttes og ikke går til spilde, at jagten kommer det lokale samfund til gode.
