Af: Jens Ulrik Høgh – Foto: Jens Ulrik Høgh, Preben Henrichsen, Shutterstock & Kermit Roosevelt 

To sider af samme sag

Moderne jagt – som vi driver den overalt i den vestlige verden – er motiveret af vores trang til at opleve naturen som jægere.

Vi går ikke længere på jagt, fordi vi er sultne eller for at tjene penge til livets ophold. Vi gør det, fordi vi brænder for det. Det er en livsstil. 

Derfor er det ikke så underligt, at vi som jægere har et stærkt fælles ønske om at bevare grundlaget for vores passion. Vi vil gerne på jagt nu, til næste år, om ti år og om tre generationer. At bevare grundlaget for den lystbetonede jagt – naturlige leveområder med stærke vildtbestande – har derfor altid været både en forudsætning for og en konsekvens af denne form for jagt. Det er simpelthen i vores egen interesse ikke at overudnytte de tilgængelige ressourcer. Det ville jo være dumt at slagte ”guldkalven”. Jagten – altså efterstræbelsen af vilde dyr – er dog langtfra altid naturbevarende. 

naturbevarelse
Stort set alle arter af større rovdyr var skudt helt i bund i Nordamerika for godt et århundrede siden. dels var der ikke rigtigt nogen regler til at regulere jagten og dels var skindene værdifulde.