Dansk jagt sidder med nøglen til fremtidens natur- og vildtforvaltning, men det kræver åbenhed og samarbejde.
Digitalisering
Man behøver ikke kigge længere end til metoden for optælling af vildt for at forstå, at dansk natur- og vildtforvaltning trænger til en digital overhaling. Jagt er en af de mindst digitaliserede industrier i Danmark, og det er en skam, når man sætter det i forhold til, hvor mange jægere vi har per indbygger herhjemme, hvor mange vi skal deles med om de få jagtområder vi har, og hvor meget værdifuldt data, der bare ligger og venter på at blive brugt til at udvikle natur og vildtbestande.
Jeg undrer mig personligt over, at det optællingsgrundlag, som styrelser og myndigheder bl.a. benytter til at sætte rammerne for natur- og vildtforvaltning, beror på estimater eller tynde datagrundlag, der kan ligge så langt fra de faktiske forhold, at det i praksis er tæt på umuligt at øge værdien af naturen og udvikle vildtbestandene.
Husmåren
Et godt og aktuelt eksempel er, at husmåren er rødlistet som ‘Næsten-truet (NT)’, fordi det estimerede vildtudbytte har været faldende med 2,3 % per år gennem de seneste 25 år. Vildtudbyttet for husmår er over tre generationer for arten (18 år) faldet med mere end 30 %. Det fald kunne kategorisere husmårens status som ‘Sårbar’ (VU).
Personligt kender jeg ingen andre end enkelte skytte-kollegaer, der jager husmår. “I gamle dage” blev der skrevet bøger om mårjagt (inklusiv husmår), så det er klart, at der har været en tid for det – hvilket så også har afspejlet sig i vildtudbyttestatistikken med flere nedlagte husmår i perioden. Men i dag er jagtformen enten ukendt eller i hvert fald uinteressant for de fleste, men det tager vildtudbyttestatistikken ikke højde for, og resultatet er et helt skævt billede af bestanden. Det er i øvrigt nærliggende at tro, at vi kan løbe ind i en lignende udfordring med ræven, som på mange måder er på vej i samme retning.
Kigger man alene på jagtudbytte-statistikker til fastsættelse af jagttider, støder man hurtigt på udfordringer som følge af mangelfuldt datagrundlag, da statistikerne ikke siger noget om jægeradfærd. Adfærden er i høj grad styret af, hvad der er populært at skyde i tiden, og det kan være et problem i forhold til eksempelvis ræven, som ikke for tiden er noget synderligt populært jagtbytte.
Når vi ikke har et retvisende billede af vores bestande, misser vi et potentiale for værdiforøgelse både i form af naturværdi for lodsejer og i form af udvikling af vildtbestande for jægere. Det betyder også, at den oplevede værdi for den almene dansker kunne være højere, herunder også potentialet for jagt- og naturturisme, og sidst men ikke mindst har det betydning for kvaliteten af selve vildtbestandene i al almindelighed.
Private aktører skal på banen
Inden for byudvikling benytter man begrebet Citizen Science til at beskrive det realtidsmæssige beslutningsgrundlag, der sker på baggrund af den løbende dataudveksling mellem borgere og myndigheder, som giver beslutningstagerne et realtids-billede at træffe beslutninger ud fra. Det kan kun lade sig gøre, hvis man lader private aktører byde ind med løsninger, som borgerne er villige til at betale for, altså ansporer til markedsdannelse fra myndighedernes side.
Det er med andre ord borgerne selv, der sidder med nøglen til udviklingen af det samfund, de er en del af, og myndighederne, der skal skabe rammerne for at private byder ind med løsninger. På samme måde er det de danske jægere selv, der sidder med nøglen til fremtidens natur- og vildtforvaltning, og myndighederne, der skal sikre rammerne for markedet.
Brug for åbne API’er og data
Hvordan kan man så konkret skabe rammerne for en markedsdannelse omkring udvikling af dansk natur, herunder vildtbestande?
Det handler først og fremmest om at åbne de offentlige systemer og gøre det muligt at udvikle nye services og produkter, der er koblet sammen med de bagvedliggende systemer via åbne API’er (værktøj til at benytte data fra den samme kilde på flere platforme). Fuldstændig ligesom man gjorde det i finanssektoren for 5-6 år siden, handler det om at gøre det muligt for private aktører at byde ind med løsninger, der gør det attraktivt for jægerne at dele data med hinanden og med myndighederne i bytte for højere kvalitet.
Når vi danner et marked, som private aktører kan byde ind på, begynder vi samtidig at danne datapunkter, som til gengæld gør det muligt for myndighederne at udvikle natur og vildtbestande mere effektivt, end det ellers ville være muligt. Det vil kunne tilføre dansk jagt og natur kæmpemæssig værdi, men man kan også sagtens forestille sig et nordisk eller europæisk marked og samarbejder mellem de enkelte landes myndigheder. Vildtet bevæger sig jo frit på tværs af landegrænser.
Vi kan lære af finanssektoren
Ligesom det skete i finanssektoren, vil nogle sikkert indvende, at private aktører i dansk jagt ikke bør have adgang til jægernes eller myndighedernes data, eller i det hele taget have indflydelse på, hvordan den danske natur og de danske vildtbestande udvikles. Men det er lige præcis pointen med denne klumme. Hvis vi ønsker at udvikle naturen herhjemme, er der behov for offentligt-private samarbejder, der kan sætte skub i digitaliseringen.
Bare se, hvad der skete, da banksektoren åbnede. Det blev startskuddet for en række digitale produkter og services, som resulterede i, at forbrugerne i dag i langt højere grad end tidligere har mulighed for selv at sammensætte deres produkter. Det er lidt det samme, der gør sig gældende her. Ved at tilbyde jægerne et udvalg af digitale værktøjer og produkter vil de løbende danne en masse datapunkter, som bidrager til et dynamisk øjebliksbillede, som på beslutningssiden gør det nemmere at udvikle vildt og natur, og på jægersiden giver nogle værktøjer, der gør det nemmere at håndtere dokumentationen omkring jagt, sjovere fordi der er flere interaktionsmuligheder og giver en følelse af at bidrage til den fælles udvikling.
Alt det her betyder ikke, at vi skal til at dele personlige oplysninger. Det er slet ikke nødvendigt. Vi skal bare åbne op for dataudvekslingen – jægere, myndigheder og private aktører imellem, så vi kan være fælles om at indsamle og behandle de data, der skal danne beslutningsgrundlag for videreudviklingen af dansk jagt og natur.
Læs også: Jagttegnsmidler går til forskning
