TEKST OG FOTO: ANDERS LARSEN.
Det er første weekend i oktober, og det er blevet tid til at tage jagten op på de helt store dykænder.
Mopa, Havkrydser, havjagt 16 og Barracuda er bare nogle af de mange typer af motorbåde, der bruges til havjagt, og hvilken type motorbåd, der er den allerbedste til dette formål, er der nok lige så mange meninger om, som der er havjægere.
Jeg skal ud sammen med Torben Raunstrup i hans Barracuda en tidlig søndag morgen, og da vi ankommer til havnen i Hundested, er der også en anden jæger, der er ved at gøre sig klar i sin Mopa.
Med snilde bliver traileren bakket ned fra rampen på havneanlægget, og båden glider langsomt ud i vandet. Alt ses igennem én gang til, motoren startes op og får lov til at gå i tomgang, så den varmer op, imens bilen køres væk og parkeres.
Edderfugle
Målet for i dag er helt klart edderfugle, men der også muligheder for fløjlsand og sortand. Havlit er som udgangspunkt først senere på sæsonen inde i fjorden her.
Muligvis vil også andre andearter komme for, men det er mere som udslag af tilfældigheder, for motorbådsjagt er en uforudsigelig jagtform, fortæller Torben.
Rapporter fra dagen før fortalte om fugle i området, men de havde ikke haft meget held med dem, og de havde også kæmpet med større bølger.
Solen er tæt på at bryde horisonten, da vi er kommet på plads i båden og er på vej ud på fjorden, mens vi nyder en dejlig varm kop kaffe på en af de første dage med nattefrost.
Der er ikke en sky på himlen, og DMI lover tre meter i sekundet fra øst, men vi skal dog ikke nå ret langt ud på fjorden, før vi må sande, at DMI endnu en gang har skudt lidt ved siden af.
Torben hiver to bøtter frem og begynder at hælde patroner i dem begge, ettere i den til højre og femmere i den til venstre. Etterne er til skud på vildtet i opfløjet, og femmerne er til at affange med, hvis det bliver nødvendigt, forklarer han.
Ingen hjælper
Det er en vigtig information og viden, for de store dykænder er skudstærke, og der skal store hagl til med kraft bagved for at sikre maximal skade på de vitale dele.
Femmerne er til at sikre en god dækning, hvis en anskydning skulle opstå, eller behovet for at affange en fugl bliver nødvendig. Den vil muligvis dykke eller kun præsentere sig småt på vandet, mens den trykker sig, og derfor skal der en god dækning af hagl til.
På vandet er alt op til jægeren og hans evner samt viden om vildtet, da han ikke kan fæstne sin lid til en hund, der afslutter arbejdet for ham.
I horisonten begynder små hvide prikker at vise sig, Torben har haft kikkerten fremme et stykke tid.
Der ligger en stor flok edderfugle længere ude, og nu begynder den indledende manøvre i sejlteknikken til de observerende fugle.
De ved allerede, at vi er på vej, men teknikken er at få dem til at tro, at vi ikke er farlige eller efter dem, og derfor slår vi kursen lidt af, så vi ikke sejler direkte til dem.
Et større taktisk spil begynder at tage form, hvor vinden skal være os i ryggen, så vi får opfløjet i vores retning. Solen skal helst ligge bag os eller ikke være imod os, så fuglene forsvinder i den.
Den position vil vi gerne udnytte for os selv, og så skal vi helst ikke skabe for mange bevægelser og skumsprøjt med båden.
En lille gruppe kokke spottes væk fra den større flok og bliver valgt som dagens første mål.
Det er lettere at komme til
Pürsch på vand
Langsomt lukkes afstanden til de tre kokke, som strækker halsen godt op for at finde ud af, hvad den store hvide skikkelse, som kommer med kurs forbi dem, nu er for noget.
Langsomt men sikkert vinder vi mere og mere det pres, som foregår mellem fuglene og os. De svømmer stadig med vindretningen, og vi lukker roligt afstanden ved at sejle ud mod siderne af dem.
Vi sikrer, at, hvis de vælger at vende rundt for at lette op i vinden, så er de næsten tvunget til at tage turen forbi os. Vi kryber ned bag skærmen på Barracudaen, og begge bøsser er ladet med etter hagl, og man mærker tydeligt i kroppen, at nu er det ved at være tid.
Finalen
Den sidste fase indledes. Til tider vender edderfuglene rundt med fronten op mod vinden, som indikation på, at de har fået nok nu og gerne vil lette.
Men det passer ikke helt os, så retningen lægges hurtigt til den anden side af kokkene, så de vender sig væk fra vinden igen.
På den måde styres det taktiske slag om at få lukket afstanden af til de store fugle, og vi skal tæt på, da afstanden virkelig kan snyde her ude på vandet. Fuglene er store, og du har intet andet end din egen vurdering til at bedømme afstanden med.
Så er det nu
Til sidst bliver det nok, og de tre kokke vender hurtigt rundt op mod vinden og begynder deres tunge løb hen over vandet på tværs af vores kurs. Vi rejser os begge, og jeg får afgivet første skud, som rammer edderfuglen hårdt bagtil, men inden jeg når at afgive mit andet skud, tager kokken et hovedspring i det blå og dykker.
Torben slår hurtigt bak. Han fortæller mig, at det er for ikke at drive ind over fuglen, og vi vil gerne undgå, at kokken kommer op på solsiden. Fjer ligger ud over vandoverfladen som tegn fra skuddet og kunne næsten antages som schweiss på vandet. Med ét retter Torben sin bøsse – nu ladet med femmer hagl – mod vandet. Et brag lukker handlen, og edderfuglen ligger forendt på vandoverfladen.
Sorte ænder
Turen går videre sydvest på, og flere fugle dukker op i kikkerten, og kursen lægges igen. Der er kommet noget mere gang i vandet, og små hvide toppe på bølgerne begynder nu også at vise sig.
Torben spotter sortænder og fløjlsænder lidt væk fra os, og nye chance opstår, men fuglene letter længe, før der opstår en reel mulighed, og dette er et scenarie, der gentager flere gange.
De større bølger gør, at vi laver mere postyr på vandet, end hvad fuglene gider at finde sig i, og det er bare endnu et element, vi bliver nødt til at arbejde med sammen med vildtet. Man kunne godt ønske sig lidt mindre bølger, fortæller Torben, men det skal ikke være vindstille, for så bliver det også umuligt.
Vi vælger at søge væk fra det urolige vand, da det ikke giver gode jagtbetingelser på motorbådsjagt, og risikoen for anskydninger tilmed stiger, som vandet bliver mere og mere uroligt.
Selskabelig jagt
Heldigvis er motorbådsjagt en utrolig hyggelig og ret social jagtform, så selv om fuglene slår af, og vi søger mod mere roligt vand, får vi bare mere tid til at hygge med en masse jagtfortællinger og teorier, mens vi nyder alle elementerne ude på vandet.
Pludselig kommer fire sortænder i hast forbi os, og vi får hurtigt rejst os op, Torben dublerer, og jeg selv får en enkelt i to skud. Der går ikke længe, før næsten samme situation gentager sig, og vi kan hente endnu tre sortænder ind. Stille og roligt begynder antallet af nedlagt vildt at vokse bag på Barracudaen.
Vi sejler til flere sortænder undervejs, hvor de flere gange vælger at dykke frem for at prøve at lette. Det er formodentlig, fordi deres svingfjer ikke er færdigudviklede endnu, og dem vælger vi derfor ikke at skyde til.
Storvildtet
Vi sætter så småt kursen mod havn igen, og på tilbagevejen bliver det også til en hel del chancer til edderfugle, men nu sejler vi selv op mod vinden, og derfor må vi taktisk tage hele den store rundkreds om fuglene, før afstanden lukkes.
På en 100 til 150 meters afstand cirkler vi langsomt til en lille flok edderfugle for at ende op med vinden i ryggen og så igen at lukke afstanden.
Det er en manøvre, der tager tid og kræver tålmodighed, og også her er der fugle, der slår af, inden vi er kommet rundt om dem. Så må man bare starte forfra og prøve én gang til.
Det lykkedes at afslutte en hel del muligheder til edderfuglene på turen på vej tilbage, og det mere rolige vand giver klart bedre skudmuligheder samt træf.
Fortrinlig jagt
Motorbådsjagten er helt klart en meget spændende jagtform, hvor der kan ske alt eller intet.
Den kræver måske ikke den store fysik af selve jægeren, men til gengæld kræver den fuld opmærksomhed og stærke kritiske overvejelser over for egne handlinger i de forskellige jagtsituationer, der opstår ude på vandet.
Jægeren bør derudover være godt sejlende samt kende sit vand og udstyr til fingerspidserne, da alt afhænger af jægerens kunnen og viden. Ønsker man at lære motorbådsjagtens kunst, så vil jeg klart anbefale at opsøge dem, der kan og spørge, om man kunne få en tur sammen med dem først.
Erfarne motorbådsjægere har en helt uovertruffen viden, som kan være afgørende for både en god oplevelse som for en sikker tur uden ulykker og uden en masse anskydninger.
Praktiske overvejelser
Motorbådsjagt må kun drives i de zoner, hvor det er tilladt. Din båd må ikke kunne sejle hurtigere end 18 kilometer i timen, og under selve jagten må den kun fremføres med 5 kilometer i timen.
Derudover bør du være bekendt med de almindelige søfartsregler og primært betragte dig selv som sejler, da det sådan set er det, du laver det meste af tiden.
Normalt skyder jeg selv med en halvautomat, den havde jeg undladt på denne tur. Halvautomaten er en virkelig god bøsse ude på vandet, til motorbådsjagt ville jeg have mine betænkeligheder over evnen til at rydde ordentligt op efter den. Anbefalet choke er 3/4 til 1/1. Jeg vil dog gå så langt som til at sige, at 1/2 til 1/1 til denne jagtform også er et godt valg.
Jagtformen er utrolig spændende og kan dyrkes af alle, så hvis du elsker naturen og at se livet på vandet stå op, så er jagt fra motorbåd en jagt, du bør prøve af mindst en enkelt gang i din jagtlige karriere.
