Fra patrontaskens dyb i haglstørrelserne 4 og 5: Fra venstre mod højre: stålhagl i plastik, bismuth i pap og med filtforladning, derpå stålhagl i pap, så stålhagl med nedbrydelig haglskål og i blåt endnu en gang stålhagl i plastik.

Her kommer Troels Kirkegaards bud på, hvordan man vælger haglpatron og -størrelse.

Af Troels Kirkegaard
Foto Troels Kirkegaard og Steen Andersen samt Rionegro og stock-enjoy/Shutterstock 

Vandrehistorier

Gennem tiden har jeg hørt mange alternative historier om, hvilke haglpatroner og -størrelser man bør benytte sig af. 

En af de lidt mere kuriøse er den med, at gæs kun bør skydes i bagskud med meget små hagl, da gæs om vinteren flyver med et ispanser på brystet, som haglene ikke kan slå igennem. Derfor skulle små hagl skudt ind bagfra fungere bedst.

Der er også historien om riffeljægeren, som kommer hjem med et nedlagt stykke råvildt, og da det skal forlægges, vælter det ud med 7´er hagl.  

Uden at kommentere yderligere på ovenstående historier, så lad os her blot konstatere, at der findes mange sære fortællinger om haglpatroner og deres virkning. Men de fleste er bare vandrehistorier, og de  bør ikke tillægges nogen større værdi i forhold til valget af haglpatroner og -størrelser.

Fra patrontaskens dyb i haglstørrelserne 4 og 5: Fra venstre mod højre: stålhagl i plastik, bismuth i pap og med filtforladning, derpå stålhagl i pap, så stålhagl med nedbrydelig haglskål og i blåt endnu en gang stålhagl i plastik.

De indledende spørgsmål

Det første spørgsmål, man bør stille sig selv, er, hvilke patroner er tilladt på den jagt, man skal deltage i? 

Er det en jagt, hvor der ikke må skydes med stålhagl, giver det sig selv, at man ikke skal vælge at tage stålhaglspatroner med, men derimod skovpatroner, der som oftest består af hagl lavet af bismuth.   

I samme ombæring kan det være værd lige at tænke på, om der på jagten er krav om brug af miljøpatroner med bionedbrydelige haglskåle.

Det næste, man bør overveje, er hvor meget rekyl, man finder behageligt, og hvordan rekylet påvirker ens skydning? 

Er kraftigt rekyl ikke noget, man bryder sig om, eller påvirker det ens skydning, bør man kigge sig om efter en patron, der ikke leverer kraftigt rekyl. 

Her kan det være en idé at rådføre sig med den sælger, hvor man sædvanligvis køber sin ammunition. 

Det vigtige i den sammenhæng er at finde en patron, som man synes er rar at skyde med. Ikke bare ét skud, men gerne flere uden at man står tilbage med følelsen af at have fået rykket skulderen af eller ikke at have fuld kontrol over geværet.

Højhastighedspatroner 

Nu vil nogen måske spørge, hvad så med højhastighedspatroner? 

Lad os starte med, at højhastighedspatroner går under en del forskellige navne afhængig af mærke og producent. 

Magnum, Hypersteel, Lightning Steel er blot et par af de navne, der betegner højhastighedspatroner. 

Står Danmarks Jægerforbunds film på Youtube fra 2016 om patronhastighed til troende, hvilket det i denne artikel antages, at den gør, giver højhastighedspatroner ingen fordel. Det påpeges i filmen, at 400 m/s er der, hvor stålhagl har den optimale effekt, samt at denne effekt ikke bliver forbedret ved at øge hastigheden. 

Meget forenklet sagt får man altså blot et større brag og rekyl ved brug af højhastighedspatroner. 

På en andejagt så denne skribent engang en medjæger få sprængt forskæftet på sin Baikal af Hyper Steel patroner, og jeg er lige siden gået uden om højhastighedspatroner, både for ikke at få samme oplevelse, men også fordi det større brag og rekyl, en højhastighedspatron afleverer, ikke giver mig en bedre jagtlig eller skydemæssig oplevelse. 

Betyder størrelsen noget?

Hvilken haglstørrelse bør man vælge? Det hurtige og enkle svar på dette spørgsmål er, hvilket vildt skal der jages? 

Engang, da jeg var på en bekkasinjagt, var der en jæger med, som skød bekkasiner med hagl i størrelse 3. Der var efterfølgende ikke meget tilbage af de små fugle at få med hjem til gryderne. 

Både for at opnå så effektiv en afslutning for vildtet som muligt, og hvis man ønsker vildt med hjem til gryderne, er det derfor en god idé at overveje, hvilken haglstørrelse der passer til det vildt, der skal jages. 

Her er et udsnit af patroner i forskellige størrelser og ladninger.

I den forbindelse kan det, hvis man er i tvivl, være værd at se efter på patronernes emballage, da nogle producenter er begyndt at anføre på pakningen, hvilken haglstørrelse de anbefaler til bestemt vildt. 

Som tidligere nævnt er det også en mulighed at spørge sig for i butikken.

En tredje mulighed er at kigge på patronproducenternes hjemmesider. Der kan også findes hints om, hvilken størrelse og patronmodel producenten anbefaler til bestemt vildt. 

Sidst, men ikke mindst kan forskellige hjemmesider på nettet være en hjælp til at afgøre, hvilke haglstørrelser der kan anbefales til forskellige typer vildt. 

Nogle steder vil man også kunne opleve krav til, hvilke minimumsstørrelser der skal anvendes til bestemte typer af vildt. Eksempelvis er jeg med i noget jagt, hvor der er et krav gående på, at råvildt kun må skydes med haglstørrelse 3 eller derover. 

Hvad så hvis man skal på jagt efter snepper eller vildt i samme størrelse? 

Her kan det være en god ide at gå ned i haglstørrelse. Eksempelvis vil haglstørrelse 5 eller 6 kunne benyttes, for ikke fuldstændig at sønderskyde vildtet. 

Hvis jagten går efter fasaner, ænder eller harer, bliver valget af haglstørrelse lidt mindre entydigt.

Her kan det være godt at have både haglstørrelse 3, 4 og 5 med. Er det krikænder, der er i luften, kan haglstørrelse 5 være et godt valg, da krikanden ikke er en så stor fugl. Er det derimod harer, der bliver nedlagt, kan haglstørrelse 3-4 være et godt valg, da harerne selvsagt er et større stykke vildt end en krikand. 

Lad os bare slå fast, at det endegyldigt er umuligt at fastslå en allround haglstørrelse. Men er man tvunget til alligevel at vove et forslag, er det denne skribents erfaring, at haglstørrelse 4 er det bud, som kommer tættest på. 

Dog er det bedste råd, der kan gives i forhold til valg af haglstørrelse, at vælge haglstørrelse efter det vildt, der skal jages. 

Kort sagt så betyder størrelsen på haglene noget i forhold til det vildt, der skal nedlægges.

Mærke

Haglpatroner findes i et hav af forskellige mærker, eksempelvis Eley, Kent, Clever, Gamebore, Green Shot, Bornaghi, Mike Hammer med flere. Noget af det, mange spørger om på de sociale, er, hvorvidt det ene mærke er bedre end det andet. Til tider giver det mig stor morskab at sidde og læse diverse brugere kloge sig på dette i kommentarsporerne. Hvad den enkelt skytte skyder bedst med, afhænger af flere faktorer – ikke mindst af hvilken patron skyttens gevær fungerer bedst med. 

For at få svaret på, hvilken patron ens haglgevær leverer det bedste skudbillede med, er man nødt til at få lavet en papirtest, hvor haglpatronen affyres mod et stykke papir, hvorefter det er muligt at se patronens skudbillede. 

Det er således ikke patronmærket, men kombinationen af haglvåbnet og den patron, der giver det bedste skudbillede, der bør danne grundlag for valget. Det er denne skribents påstand, at det er de færreste, for ikke at sige ingen, der kan afgøre dette via de sociale medier.

Når det så er sagt, skal der her opfordres til at komme afsted og få lavet en papirtest af ens haglpatroner, da det er en virkelig lærerig oplevelse, som giver skytten en meget bedre forståelse for, hvordan haglgeværet sætter haglskuddet. 

En stor del af skydebanerne rundt om i landet giver brugerne mulighed for at få lavet en papirtest, og når testen skal udføres, kan det være en god ide at alliere sig med en instruktør. 

Alt det andet

Hvad så med gram, krudttype, massefylde på stål kontra bismuth, krudtopbevaringstemperatur og så videre?

Jo, det spiller en rolle, men man skal passe på ikke at tillægge disse faktorer overdrevent stor betydning. Ingen patron kan kompensere for en dårligt skydende jordforbindelse, og vejen til at blive godt skydende går via træning og korrekt tilpasset udstyr.

At det alt sammen er spændende emner at fortabe og fordybe sig i, skal jeg her medgive. Dog er det bare min erfaring, at det sjældent er det, der bliver spurgt til på de sociale medier. Nogle af disse faktorer er underordnede i forhold til, at skytten får fundet frem til en patron, der opleves som behagelig at skyde med, leverer et godt skudbillede i skyttens gevær og sidst, men ikke mindst giver skytten oplevelsen af fuld kontrol over sin skydning. 

Afslutningsvis må man bare erkende, at de sociale medier er gode til mange ting og at der sagtens kan erfaringsudveksles, drøftes og diskuteres her. Men når det kommer til, hvilken haglpatron den enkelt jæger bør vælge, må det valg basere sig på flere faktorer som tidligere nævnt, og ingen af de faktorer kan testes på de sociale medier.

Men heldigvis giver det både en undskyldning til at komme ud blandt medjægere, og en god undskyldning for at tage en ekstra tur på skydebanen over for familien, hvis der måtte være brug for en sådan.