Det svarer nogenlunde til at spørge, hvilken hunderace er den bedste? Eller hvilken kaliber, som er den optimale. Ét er sikkert, der er tusinde meninger og voldsomme følelser involverede, når jægere diskuterer, hvad de synes bedst om, når det gælder vores vigtigste værktøjer til jagt. Jeg vil alligevel vove skindet og komme med min helt personlige mening om, hvilke tre geværer i klasserne jagtriffel, salonriffel og haglgevær jeg foretrækker. Det er altså ikke nogen test, men udtryk for min helt egen smag og behag, når det gælder våben efter over 40 år med jagttegn. Fælles for alle tre våben er dog, at der ikke er et eneste af dem, som jeg startede med som nyjæger. Og for andre nyjægere er det måske værd at have med i tankerne, når man står over for den første investering i det vigtigste værktøj til de kommende jagtoplevelser.
Mit bedste haglgevær – Zoli Kronos
Gennem årene har jeg haft en del haglgeværer. Lige fra en billig, spansk side by side til italiensk fuldblod. Nogle har været gode, andre passede bare ikke til mig, og atter andre har været en dårlig konstruktion. Det lækreste haglgevær, jeg har haft mellem hænderne, var faktisk en ny side by side. En Beretta 486 By Marc Newson i kaliber 20. Et fantastisk lækkert våben, men til en pris på 20.000 Euro også langt uden for min økonomiske rækkevidde. Det var mit nuværende haglgevær til gengæld ikke. Det købte jeg brugt for ca. 10 år siden for den nette sum af 5.000 kr. som led i en større handel.
En god handel
Det er også en italiener fra en våbenfabrikant lidt længere oppe ad gaden fra Beretta i Gardone Val Trompia. En Zoli Kronos med fast boring i kaliber 12/70 med opgraderet skæfte og 76 cm løb. Normalt koster denne model mindst tre gange så meget som brugt, så min betænkningstid skulle måles i millisekunder, da jeg fik den tilbudt. Dels er det, efter min mening, et meget smukt og stilrent gevær med den sorte baskyle og det smukke træ, og så passer det faktisk vældig godt til mig. Det lange løb gør, at, når der først kommer sving i bøssen, så følger man næsten automatisk med gennem målet.
Og lige præcis med haglgeværer – i modsætning til rifler – har jeg det sådan, at form og funktion gerne må gå op i en højere enhed. Zolis modeller har aftageligt aftrækkerhus, så det er utroligt nemt at servicere den indre mekanik. Modellen er egentlig lavet til at skyde tusindvis af skud efter lerduerne, så når man, som jeg, primært bruger den til jagt, så er den nærmest uopslidelig. En spritny model ligger omkring de 30.000 kr., så prisen er ikke totalt afskrækkende, hvis man ikke kan finde en brugt model og er lige så heldig som jeg.
Min bedste salonriffel – Winchester Wildcat
Jeg bruger faktisk min salonriffel ret meget. Dels fordi patronerne ikke koster en bondegård, rekylen er ikke-eksisterende, larmen med subsonisk ammunition og lyddæmper ligger på linje med et luftgevær, og så er den vældig effektiv til skader, krager og rågeunger samt til pürsch på fasaner og skovduer. Winchesteren er lidt speciel. Min model er ca. 15 år gammel og er faktisk en russisk TOZ 78, som har fået fjernet ringen ved forreste sigtemiddel og et andet stempel på løbet i USA. Men det ER en ægte russer i Amerika. Årsagen til, at jeg foretrækker denne .22’er, skyldes to ting: Præcision og vægt. Ofte siger man, at .22 rifler er ret kræsne med ammunitionen, og at man skal prøve sig frem, til man finder det, som riflen skyder godt med. Jeg har prøvet mange forskellige typer i min .22.: CCI Stinger, CCI Velocitor, Blazer, RWS Subsonic, Winchester Subsonic og meget andet. Og den har skudt fint med det hele. Fremragende med enkelte typer (Stinger bl.a.), men ganske fint og fuldt ud acceptabelt samlende generelt. Lige p.t. bruger jeg Winchester Subsonic, som den sætter inden for en 5-krone på 40 meter.
En letvægter
Den anden fordel er riflens vægt. Med geværrem, Sonic lyddæmper, en Bushnell 3-9×40 kikkert og magasin med 5 patroner vejer den ikke mere end cirka 2,8 kg. Det gør den utrolig behagelig at snige sig rundt med i buskadset, når man skal pürsche sig ind på en fasankok, og man bliver heller ikke træt i armene, når man står og sigter op i de svajende trækroner efter en skovdue eller en rågeunge. Wildcatten købte jeg fra ny for omkring et par tusinde inklusive en skodkikkert, som jeg hurtigt skiftede. Når man googler den på nettet, så ligger prisen for denne Winchester/TOZ stadig på et par tusinde i USA, hvor den er blevet lidt af et samlerobjekt, men man kan være heldig at finde en brugt til det halve i Danmark. Jeg mener, den er et fremragende stykke praktisk jagtværktøj til en meget overkommelig pris. Her har jeg ikke brug for krøllede graveringer, smukt træ og fine traditioner. Og det opfylder russeren fra Amerika.
Min bedste jagtriffel – Mauser 03
Jeg har haft min Mauser 03 i lidt over 10 år. Jeg købte den samtidig med min Zoli Kronos, og jeg ved ikke rigtig, hvad der skete med sælgeren den dag. Jeg havde egentlig sat næsen op efter en Sako til 10.000 kr., men sælgeren havde 5-6 nye Mauser 03 stående og sagde, at jeg kunne da også få sådan en til samme pris. Eftersom det var et nedslag i prisen på 50 %, så tog det igen ikke mange millisekunders overvejelse at sige ja til den handel. Mauser 03 er ret anderledes end ”normale” Mausere. Tyskerne besluttede at lave en helt ny konstruktion, som skulle være lige så solid som den gamle 98’er, men moderne og med mulighed for kaliberskift. Det betyder, at bolthovedet kan udskiftes, så det passer til en anden kaliber, og løbet kan udskiftes på under 1 minut med en unbrakonøgle. Så skal man bare have et magasin, der passer til den nye kaliber, og man er kørende fra kaliber .223 til .458 Lott. Jeg valgte den kedelige, men ekstremt anvendelige, kaliber .308WIN, som fungerer fortræffeligt til alt fra ræv til kronvildt.
En sværvægter
Rekylen i den kaliber er meget overkommelig, da riflen er tung som bare pokker. Jeg har desuden monteret en Sonic Paradox 45, som har mindsket rekylen endnu mere. Men det betyder også, at riflen med fyldt magasin, geværrem, lyddæmper og en Leupold VX-R 3-9×50 klikker ind på næsten 5 kg på badevægten. Det ville nok have betydet, at, hvis min foretrukne jagtform var pürsch eller bjergjagt, så var den blevet udskiftet for længe siden. Men 99 % af min jagt med riffel er anstandsjagt, og mine armkræfter klarer dog stadig et få riflen transporteret til stigen og lagt i anslag, når det gælder. Ud over, at konstruktionen er fantastisk solid på en gennemført ”tysk” måde, hvor man ikke har sparet på stålet, så er min Mauser meget præcis og ganske ukritisk mht. ammunition. Jeg lagde oprindelig ud med Lapua Mega 12 gram, som den sætter inden for en femmer på 100 meter. Så skiftede jeg til hjemmerullede Hornady Interbond 10,6 gram, som den sætter inden for en femmer på 100 meter. Og nu er jeg igen skiftet, denne gang til Sonic Ballistic Hunt 9,7 gram, som den, surprise surprise, sæter inden for en femmer på 100 meter.
Artiklen fortsætter under annoncen
Pensioneret model
Mauser 03 er en gedigen riffel. Men det er også en dyr konstruktion, og det har desværre betydet, at Mauser stoppede produktionen af 03 modellen i 2020, og nu vil de fokusere på de simplere modeller 12 og 18, samt den gamle klassiske 98. Ærgerligt, for jeg mener, at 03’eren er en af de mest solide og holdbare konstruktioner, der er lavet. Til gengæld betyder det jo så, at når man én gang har fået fingre i en Mauser 03, så er der ikke rigtig en god grund til at købe en ny riffel. Måske en ny pibe og et nyt bolthoved, hvis man trænger til at afprøve en anden kaliber i sit setup, eller skal på storvildtjagt i Afrika. En Mauser 03 koster cirka det dobbelte af en 12 eller 18, men det er altså også en riffel i en helt anden klasse. Det er en riffel for livet.
Søg og du skal finde
Jeg er ikke i tvivl om, at mange jægere har andre våben, som de synes, er de bedste i hele verden. Og sådan skal det også være. Smag og behag er forskellig, og hvad der passer til mig, passer måske ikke til dig. Hvis vi alle var enige om, hvad der var det bedste, så ville våbenforretningerne godt nok være nogle kedelige steder at besøge. Til gengæld håber jeg, at ovenstående måske kan hjælpe nogle nyjægere. Tænk over, hvad du skal bruge geværet til. Hvordan passer det til dig? Det gælder især for haglgeværet. Man kan godt lære at skyde med et haglgevær, som ikke passer til en, men det er bare SÅ meget lettere at få succes med lerduer og fugle, når geværet falder rigtigt. Google er din ven. Søg på modellerne, læs anmeldelserne og tag anbefalingerne med et gran salt. Og et gevær behøver ikke være nyt for at være godt. Rigtig mange geværer, som har kostet kassen fra ny, kan fås til en overkommelig pris som brugt. Et rigtig godt sted at få informationer er skydebanerne. De fleste er faktisk glade (og lidt smigrede), hvis man spørger, om man må se deres gevær, og om de kan fortælle lidt om det. Det gælder både på lerduebanen og riffelbanen.
