ABONNER OG FÅ MERE ADGANG TILMELD NYHEDSBREV

Grådig og grænseløs jagt

Dengang jagt og vildtbegær ikke var underlagt nogen anvendelig kontrol.

Af Jens Ulrik Høgh.
Alle billeder stammer fra hans personlige samling af originale jagtfotos fra 1850-1950.

Transylvanien 1930’erne

Tre uniformerede skovfolk fra den kongelige skovstyrelse efter en ulamindelig succesrig nat på reviret. Det er ikke hver dag, man afslutter jagten med en parade af denne standard – og slet ikke, når jagten er afviklet over korn og kærv mellem vampyrer og varulve…

Transylvaniens vilde skove var et af Europas sidste utæmmede steder, og der var – og er – masser af vildt i dette sagnomspundne hjørne af Europa. Området er den dag i dag kendt for stærke vildtstammer af bjørn, ulv, vildsvin og kronvildt. Få år tidligere indgik Transylvanien i det østrig-ungarske imperium – det er derfor, at Steyr Mannlicher M95 serviceriflen optræder på fotoet…

Montana, USA 1911 eller 1912

Før licensjagterne blev en realitet i USA, var mentaliteten blandt mange jægere, at man som den mest selvfølgelige ting i verden forsøgte at nedlægge så meget vildt som muligt uden nogen tanke på fremtidens jagtmuligheder. På tiden, hvor billedet blev taget, var whitetail-bestanden i hele USA efter nutidige eksperters vurdering skudt ned til omkring 500.000 dyr. I vore dage – efter godt 100 år med styring af jagten – er der omkring 30 millioner whitetail hjorte i USA.

Belgisk Congo omkring 1900

Nogle mennesker tænder helt af, når buffeten er ”all you can eat”. De findes også i jægernes rækker, som billedet af denne embedsmand bag en kolossal stak frisk afskårne hoveder og ben illustrerer. Mon ikke medarbejderne på missionsstationen så småt blev trætte af lufttørret topi-antilope og zebra i tern?

Læs mere

Nyheder