Foto: Mads Dengsø Jessen

Når du tager et Fjällräven-sæt på, er det lidt ligesom at sætte sig ind i en velkendt bil: Det hele sidder, hvor det plejer, men alligevel på en opgraderet måde.

Det samme gælder for det nye Lappland Pyrsch-sæt. Det er opgraderet særligt på materialerne, hvor ydersiden er en strikket uldblanding med en blød fleece inderst. Denne kombination er hele essensen ved sættet, for med de bløde materialer er du lydløs, helt lydløs, når du bevæger dig. Derfor også navnet Pyrsch.

En afledt funktion af det strikkede ydre er en meget god luftcirkulation, og du kan snildt bruge sættet til fx vandring eller jagt i fjeld og højland. Af samme årsag er jakken lidt længere bagpå, så den ikke kommer i karambolage med en rygsæk.

Hætte på en jagtjakke kan nogle gange være en bagdel. På Pyrsch fungerer den dog fint, og den følger godt med hovedets bevægelser, uden at du føler dig ’låst’ omkring nakken. Da halsen også er meget høj, kan den nedslåede hætte nærmest også gøre det ud for et halstørklæde.

Paneler og lommer

Lappland Pyrsch laves både i et herre- og damesnit, samt helt i grønt eller med signalorange paneler. I alle tilfælde koster bukserne 1.999 kr. og jakken 2.699 kr. Du kan læse mere på fjallraven.dk.

På både over- og underdel er der indsat paneler med Fjällrävens velkendte G-1000. Det vil sige, at albuer, skuldre, knæ og bag samt indersiden af anklerne kan klare rigtig meget slid. Ved knæ og bagdel er der desuden indsat en Hydratic-membran, så du ikke bliver alt for våd, hvis du kravler eller sidder ned.

Der er ingen inderlommer på sættet, og der er to

Man kan egentlige bedst beskrive Pyrsch som en varm og vamset trøje, der er blevet forstærket på de udsætte steder. Sådan vil du også bedst kunne vurdere, hvilket vejr du bedst kan bruge den i. For der gives ikke meget beskyttelse mod regnen, og vinden bliver også kun holdt ude på kroppen, mens den let kommer igennem på ærmerne. Med en mindre termojakke under bevarede den sin lydløshed, men kunne nu også klare ret meget vind.

brystlommer og to forlommer på jakken og to forlommer og to lårlommer på bukserne. Det er alt rigeligt, og det er nærmest en befrielse ikke at have en hær af lommer at ’miste’ sine ting i.

Desuden er der på knæene små lommer til knæpuder, og det er virkelig en fordel. Faktisk har jeg på alle mine pyrsch-bukser indsat knæpuder. De knæpuder, firmaerne fremstillet er dog en smule kraftige, og du kan fint nøjes med et stykke gammelt liggeunderlag, der er klippet til.

Fleksibelt specialprodukt

Fjällräven Lappland Pyrsch kan nok bedst betegnes som et fleksibelt specialprodukt. I sig selv er det et sæt, der vil gøre sig bedst forår og efterår, mens det nok bliver for varmt om sommeren og lidt køligt om vinteren.

Du skal derfor tænke særligt jakken som del af en lag-på-lag sæt, hvor du med de inderste lag kan regulere temperaturen. Er du buejæger, vil sættet heller ikke være helt tosset til pyrsch efter forårsbukken eller brunsthjorten.

Pasformen på jakken er virkelig god, og særligt ærmerne sidder rigtig godt på kroppen. De følger ubesværet dine bevægelser, og der er ikke noget, der strammer eller vrider sig, selv om du har hænderne over hovedet. Det vil klart være en fordel ved skydning til bevægeligt vildt, eller hvis du skal lave mere manuelt arbejde.

PLUS:

Virkelig lydløse: Der kan være en smule hype omkring, hvor lydløst et jagtsæt er. Men i Pyrsch-sættets tilfælde er det faktisk helt korrekt – stoffet siger ikke en lyd, når du bevæger dig gennem skoven. Kun støvlernes knitren afslører, hvor du er.

Pasform: Snittet på jakken er helt i top, og der er ikke noget, der hæmmer dine bevægelser. Det er dog lidt stort i størrelsen, så der er en lille tendens til, at du får mere hængerøv, end godt er.

Komfort: Sættet er utrolig behageligt at have på, og indersiden med microfleece er virkelig blød og behagelig.

MINUS:

Vind: Ærmerne tager ikke helt så meget vind som forventet, og det kan godt føles lidt koldt, hvis man står direkte i vinden. Et ekstra lag indenunder er en fordel.

Lige over hver bukselomme sidder der en mindre valk, og det samme gør der på rygstykket. Det er for, at du kan spænde dine seler fast, uden at de glider af stoffet. Gennemtænkt og meget svenskt!
På den nederste del af buksebenet er der indsyet et stykke kunststof, som er meget nubret. Det gør, at bukserne sidder bedre fast omkring støvlerne, og skulle også sikre, at der ikke kommer kryb og insekter ind til benet.