Siden 1967 har det ikke været muligt for danske falkonerer at udøve den over 4000 år gamle jagtform. En jagtform som praktiseres stort set over hele verden med undtagelse af Skandinavien. De danske falkonerer har i mange år arbejdet for en genindførsel af falkejagten blandt andet ved at være tilstede på diverse messer og jagtrelaterede arrangementer for at fortælle publikum om, hvordan man driver jagt med falke. Denne formidlingen har båret frugt, da den almindelige dansker generelt er for en genindførsel af falkejagt. Jagt med rovfugle indeholder mange facetter, og ligesom det giver god mening at bruge menneskets bedste ven hunden til jagt, falder jagt med falke meget godt i tråd med helheden i disse økologiske og bæredygtige tider.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har fremsat forslag om en snarlig genindførsel af jagt med rovfugle, ligesom der er fremsat ønske om en prøveperiode for buejagt på dåvildt og kronvildt.
Lovforslaget giver ikke et “wildcard” til de danske falkonerer forstået derhen, at det vil være udvalgte arter, som man vil kunne få tilladelse til at bruge til praktisk falkejagt.
Jagten med rovfugle deles typisk op således:
Den klassiske jagt med falk
Her er det falk, hund og falkoner, som arbejder sammen. Falkoneren bærer sin falk på handsken, og hunden sættes i gang med at afsøge arealet, som der jages på. Falken bærer en hætte – en form for “transportmiddel”, som har flere funktioner. Med hætten på forholder falken sig i ro, og når hætten tages af, er den klar til jagt, præcis ligesom hunden er klar over, at den skal luftes, når man tager remmen ned fra knagen og går hen mod døren.
VIDEO: “Falconry 2 | Hunting with Goshawks, Peregrine Falcons and Harris’ Hawks”
På jagten tages hætten af falken, når hunden har stand for en fugl i terrænet, og herefter sendes falken straks i luften. En falk har lange smalle vinger, og selvom den er ufattelig hurtig, har den ikke den samme mulighed for at dreje og korrigere lige så hurtigt som en kortvinget fugl som f.eks. agerhønen. Derfor har falken størst mulighed for at få succes, hvis den stiger højt op over byttedyret for derfra at styrtdykke med voldsom fart ned mod det. Ved disse angreb opnår falken ofte en fart på flere hundrede kilometer i timen, således målte man i 2009 en amerikansk vandrefalk til at have en fart af 433 kilometer i timen! Mange har den opfattelse, at falken rammer sit byttedyr med brystet, men en sådan kollision ville falken ikke overleve. Falken slår byttet i luften med fangerne (klørene) og fastholder det, hvorefter den lander med det på jorden. Byttedyret er som regel stendødt. Denne jagtform lyder jo tilforladelig og ganske enkel, men det kan være en meget svær disciplin. Falken kan være lidt ude af position, byttedyret kan være løbet, eller hunden rejser fuglen for tidligt. Det er ved denne jagtform uhyre vigtigt, at falken lærer sammenspillet med hunden:
Der hvor hunden er, findes byttet.
Jagt med høg/ våge
Duehøge bruges ofte til kanin og harejagt. Duehøgen har modsat falken relativt korte, brede vinger og er derfor lynhurtig på den korte bane. Til kaninjagt bruger man ofte en fritte, som sendes ned i kaninhullet. Falkoneren står roligt med sin høg på handsken lidt derfra og venter. Kaninen kommer op, og falkoneren sender høgen afsted efter den. Jagten er ganske kort, og høgen må virkelig være skarp for være med! Har høgen ikke held til at slå byttet, flyver den op i et træ, og falkoneren kalder den tilbage til handsken til et andet forsøg. Ved denne disciplin er der altså også tre, som skal arbejde sammen: høg, fritte og falkoner. Høgen lærer her, at fritten er en vigtig del af teamet.
VIDEO: “harris hawk hunting rabbits with ferrets 015-016”
Jagten på hare foregår på klassisk haretramp maner. Falkoneren går med sin høg på hånden, og når haren stødes, sendes høgen sendes afsted. Her kan afstanden og selve jagten foregå over en længere distance, og det kan være ganske svært! Bedst som tror, at høgen vil sætte sine fangere i den flygtende hare, kan den give et gevaldigt hop og nå op over høgen, der derved mister sin chance.
3. Jagt med ørne
Det er ganske få ørnearter, som egner sig til at drive jagt med. De mest anvendelige er høgeørne og kongeørne. Kongeørnen er udpræget storvildtjæger. Dens force er den gode størrelse samt dens temperament, der gør, at den ikke går af vejen for at jage et bytte, som er betydeligt større end den selv. Kongeørnen bruges til jagt på hare, råvildt, ræv mv. Jagten er ofte anstandsjagt eller “trampejagt”.
VIDEO: “Best of Falconry 2008”
Genindførslen af falkejagt i Danmark vil højst sandsynligt ikke omfatte jagt med ørne, men efter en senere evaluering vil det måske være muligt i begrænset omfang.
Forslaget er “vedtaget”, men det skal i høring i dette efterår, hvor forskellige organisationer kan gøre eventuelle indsigelser.
Flere politiske partier har budt ind med støtte til genindførslen, bl.a. Dansk Folkeparti: “Jagt med rovfugle er en ældgammel jagtform på naturens præmisser, hvor man udnytter rovfuglenes fænomenale jagtegenskaber og falkonerens omhyggelige træning af dem. Falkejagt er en krævende og elegant jagtform, og Dansk Folkeparti har længe kæmpet for, at det fremover igen skal være muligt at praktisere falkejagt i Danmark. Derfor er jeg glad for, at der kommer en permanent ændring af loven, så det bliver muligt”, siger Pia Adelsteen, miljøordfører for Dansk Folkeparti.
Der vil også blive set på, om rovfugle kan trænes til at jage måger og råger, så kolonier af måger og råger skræmmes væk fra de områder, hvor borgere føler sig generet af kolonierne.
Genindførslen har som nævnt generel støtte hos den del af befolkningen, som har interesse for jagt og natur i det hele taget. I større bymæssig bebyggelse hvor man har længere afstand til naturen, har man til gengæld væsentlige problemer med måger og andre “skadefugle”. Her har befolkningen stor interesse i regulering med rovfugle i bymæssig bebyggelse. Det er nemlig de færreste, som synes det er hyggeligt at blive vækket kl. 02.00 hver morgen af skrattene fugle.
