Blandt de større pattedyr er vildsvinene antageligt en af de mest udbredte arter og den forekommer da også på samtlige klodens kontinenter bortset fra Antarktis.
Tilbage i 2005 blev der en form for videnskabelig enighed om, at der nok forekommer 16 forskellige underarter af vildsvin, som fordeler sig på fire regionale grupperinger, der inddeles efter kraniets højde og på tårebenets længde (os lacrimale – som er en lille knogle inde bag næsebenet).
Vildsvinene regnes for at være LC – ikke truet af IUCN, og artens oprindelige største udfordring har været ulve, om end det i nogle fjerne eksotiske egne har været tigerne og komodovaranerne, der har udgjort vildsvinenes værste trussel.
Trofæerne
For vildsvinenes vedkommende er det tænderne, der er trofæet, selvom dyret i sig selv er en smuk skabning og kraniet bestemt også tager sig flot ud i en trofæsamling.
I modsætning til hjortene er der konsensus om at lade sine vildsvinetrofæer opgøre i begge de fremherskende målesystemer CIC og SCI.
Opmålingen efter CIC-metoden er den mest komplekse, hvor såvel tændernes længde, omfang, skønhed og mangel på samme har indflydelse på de point, et sæt tænder kan opnå.
I SCI-systemet – som jo er amerikansk – måler man i tommer ned til sekstendedele. Alle fire tænders længde og omkreds lægges sammen og resulterer i pointsummen.
Skema, der viser medaljekravene til trofæer af vildsvin opmålt i CIC-systemet:
| Art | Guld | Sølv | Bronze |
| Vildsvin | 120 | 115 | 110 |
Skema, der viser medaljekravene til trofæer af vildsvin opmålt i SCI-systemet:
| Oprindelse | Guld | Sølv | Bronze |
| Europa | 22 1/8 | 19 | 15 |
| South Pacific | 19 1/2 | 17 1/2 | 15 |
| Sydamerika | 22 1/16 | 19 5/8 | 15 |
Vildsvinenes mobilitet
En gruppe ungarske forskere har set nærmere på vildsvinenes bevægelsesmønstre ved hjælp af GPS-mærkede svin på to forskellige revirer i Rumænien. Det ene beliggende i lavlandet, det andet i mere bjergrigt terræn.
Resultaterne viser, at svinene i lavlandet er mindre tilbøjelige til at bevæge sig end dyrene oppe i højlandet.
Den daglige bevægelse for vildsvinene i lavlandet var på 60-112 hektar/dag, mens dyrene oppe i højderne dagligt fouragerede på et område varierende fra 113 til 125 hektar.
Kernehabitaterne blev beregnet til at være omkring 1.200 hektar for dyrene i lavlandet, mens de vildsvin, der levede i bjergene, havde et habitat på omkring 9.000 hektar.
Samtidig fandt forskerne, at uanset, hvor vildsvinene forekommer, så foretrækker de grønne skove *1
*1 Wild Boar (Sus scrofa) Home Range and Habitat Use in Two Romanian Habitats
