Færre jægere i Norge – samme tendens i Danmark

Mere end 550.000 nordmænd har bestået jagtprøven og står i det norske jægerregister. Ligesom i Danmark kan de selv vælge om de vil gå på jagt, men i de år hvor de gør det skal de indløse jagttegn og betale den såkaldte jægerafgift. Men antallet af nordmænd, der gør det er markant faldende.

Sammenligner man jagtåret 2023-2024 med jagtåret 2020-2021 er faldet på næsten 11 procent. Det vil sige næste 19.000 færre aktive jægere. Det er ikke helt klart hvad årsagen er, men Norges statistiske central bureau (SSB), der hvert år samler tallene, har et par teorier.

”De seneste år har vi haft færre ryper end vi plejer i store del af Norge. Det er sandsynligvis en del af årsagen til at så mange norske jægere har valgt jagttegnet fra,” fortæller Trond A. Steinset fra Statistisk sentralbyrå i Norge i en pressemeddelelse.

Samtidig stiger andelen af kvinder blandt de aktive jægere langsomt, men sikkert. Siden årtusindskiftet er den steget fra 5 til 10 procent i jagtåret 2024-2025, viser tallene fra Statistisk sentralbyrå.

Sammensat billede

Et sted mellem 10.000 og 12.000 mennesker uddannes som jægere hvert år. Men det er en gammel nyhed, at mange nye jægere har en lang vej at gå, og det er en af grundene til, at både Norges Jeger- og Fiskerforbund (NJFF) og Statskog satser på store introduktionsjagter.

– Jeg tror, at Statistisk Sentralbyrå har ret i, at især udsving i småvildtbestandene har betydning. Hvis det er usikkert, om man kan jage, hvorfor så betale afgiften? Samtidig ser vi, at interessen for det nære og naturlige er stigende, så billedet er mere komplekst, end SSB antyder,” siger Line Lillebø Osfoss, informationschef i Norges Jæger og sportsfisker Forbund (NJFF).

Hun peger på samfundstendensen med centraliserede bosætningsmønstre som en del af forklaringen.

– Lengre reisevei og tidsbruk til jaktterreng spiller inn. Det samme gjelder tilgang til selve jakta. Bor du i byen uten å kjenne en grunneier som disponerer jaktrett, kan det være krevende å få innpass. I NJFF er vi opptatt av å senke disse tersklene, sier Osfoss.

Samtidig stiger andelen af kvinder blandt de aktive jægere i Norge langsomt, men sikkert. Siden årtusindskiftet er den steget fra 5 til 10 procent i jagtåret 2024-2025, viser tallene fra Statistisk sentralbyrå.

Samme tendens i Danmark

– men ikke så markant

Også i Danmark falder antallet af jægere, der indløser jagttegn. Antallet af jagttegnsløsere faldt med 2.973 fra 2021/22 til 2022/23, hvor 172.815 jægere indløste jagttegn. I 2024 faldt tallet yderligere til166.891.

Selvom lidt færre danske indløser jagttegn, er det opmuntrende at se at antallet af danske, der går op til jagtprøve for at få jagttegn ikke er markant faldende.

Jagtprøvestatistik, Danmark 2019-2024

Antallet af jagttegnsberettigede og antallet af indløste jagttegn fordelt på alder og køn i Danmark ser således ud:

Jagttegnsberettigede, 2024

Indløste jagttegn, 2024