Denne uge sluttede 45 års streng beskyttelse af grå ulve i Europa, efter at EU tirsdag vedtog at nedgradere ulvens beskyttelsesstatus fra strengt beskyttet til beskyttet. Dermed er ulvene stadig beskyttede, men ikke helt umulige at regulere.
Rent praktisk sker det ved at grå ulve vil blive flyttet fra Annex II (strengt beskyttet) til Annex III (beskyttet) i den såkaldte Bern-konvention. Senere er det så tanken at det bliver en del af EUs Habitatsdirektiv når EUs ministerråd også har stemt.
Når det kommer dertil vil det fjerne en del af den voldsomme beskyttelse som har gjort det muligt for ulvebestanden, at vokse markant i Europa de seneste 25 år. Formelt bør det betyde, at hvert enkelt EU-land fra begyndelsen af marts næste år vil kunne fastsætte en årlig kvote af ulve, der kan nedlægges for at forvalte bestanden. Dermed kan der sættes ind lokalt der hvor især landmænd, men også almindelige borgere oplever særligt store udfordringer med ulve. Det er dog stærkt usandsynligt at arbejdet med at føre sagen gennem EUs mange lag er færdig til den tid.
I argumentationen for ulvens ændrede status påpegede EU kommissionen blandt andet, at antallet af ulve i EU er næsten fordoblet, fra 11.000 i 2012 til over 20.000 i dag og at de forårsager store skader på husdyr og landbrug en del steder i Europa. Især lande som Bulgarien, Grækenland, Italien, Polen, Rumænien og Spanien har oplevet at være hårdt ramte.
Ikke overraskende er et antal dyreorganisationer og grupper af aktivister og ulveentusiaster utilfredse med beslutningen, som de kalder ”ekstremt skuffende”.
“Ulvebestande i Europa er knap kommet sig efter at være uddøde i de fleste dele af Europa, og svækkelse af deres beskyttelse kan bringe dette skrøbelige opsving i fare,” sagde WWF i en erklæring.
Organisationen beskyldte også Kommissionen for at prioritere politiske beslutninger frem for videnskab og sagde, at beslutningen var påvirket af “personlige årsager, efter at kommissionsformand Ursula von der Leyens pony Molly blev dræbt af en ulv i 2022”.
Ulvevenner har argumenteret for, at forbedrede beskyttelsesmetoder, herunder trænede fårehunde, ville være en bedre løsning end at svække beskyttelsen. De påpeger også at, at ulve holder antallet af hjorte og vildsvin nede og dermed giver færre skader på træer og afgrøder – en observation som mange jægere også har gjort sig, men ikke nødvendigvis ser som noget positivt. Nogle steder i Europa mener vildtforvaltningsfolk og jægere, at ulvene tager mere end halvdelen af hjortene og mange andre dyr, hvilket ikke mindst er et problem, da ulvene tager de små og unge dyr og dermed gør det svært at forvalte de lokale bestande ordentligt. Det efterlader naturligvis også markant mindre til jagt, som nogle steder bidrager betydeligt til skovdriftens økonomi. Nogle steder i Polen vurderer de lokale jægere at ulvene tager omkring halvdelen af deres hjortebestand.
Overfor det påpeger ulvevenner at ulve forhindrer spredning af sygdomme ved at spise syge dyr. Organisationerne påpeger også at et potent argument imod at skyde ulve er, at de jager i flok på fem til otte (normalt et par og deres afkom). Hvis de ældre ulve bliver skudt, går flokken i stykker, hvilket gør det sværere for de unge at jage hjorte og vildsvin. Der skulle dermed blive større risiko for flere angreb på tamme dyr og husdyr.
I en EU-rapport fra 2023 pegede ulveforkæmpere også på at kun omkring 50.000 af Europas 68 millioner får og geder bliver dræbt af ulve hvert år – 0,065 % af det samlede antal. Dermed mener de, at den samlede indvirkning af ulve på EU’s husdyr er “meget lille”. Desuden har det været påstået, at der ikke har været fatale ulveangreb på mennesker i 40 år, hvilket dog er direkte forkert.
Endelig har det været argumenteret at det er dobbeltmoralsk at Europæerne kræver at indere beskytter tigere og afrikanere beskytter elefanter, men selv ikke kan tolerere nogle ulve. Heller ikke det argument var dog nok til at få EU kommissionen til at tøve med at gøre det lettere at regulere lokale ulvebestande i EU landene.
Overfor ulveforkæmperne stod især de europæiske landbrugere, som i en del lokalområder har oplevet stigende problemer med angreb på husdyr. Jægerne har ikke spillet den store rolle i debatten, men der er nok ikke den store tvivl om, at jægere flere steder i Europa har været overraskede over hvor voldsomt de mange nye ulve har taget for sig af hjortevildt, elge og vildsvin.
De første lokale tiltag for at forvalte lokale ulvebestande (gennem jagt) kan formelt sættes i værk i marts 2025. Præcis hvordan det skal foregå er ikke klart endnu, men det mest sandsynlige er, at lokale myndigheder får tilladelse til at udstede licenser på ulvejagt i områder, der oplever problemer. Sandsynligvis efter konsultationer med eksperter på området.
Det er dog usandsynligt, at det hele når at blive afklaret til den tid, da der er flere trin i den endelige godkendelse af den nye lovgivning som ikke er på plads endnu. Ikke mindst den endelige afstemning i EUs ministerråd.
