Vildtkamera: Kæmpe guide

Foto: Kim Lindgren samt Danler, Lisa Carter, Philip Kinsey, Marie Kaz, Gonin, Imagentle, Riko Best, Oleksii Fedorenko, Sergei Primakov og Keith Bell/Shutterstock.

Et vildtkamera kan erhverves fra en plovmand og op til flere tusinde kroner. Men hvad er forskellen på de mange vildtkameraer, ud over prisen. Som forbruger kan vi hurtigt beslutte os for, i hvilket prisleje vildtkameraet skal ligge. Men hvis der er flere mærker og modeller, hvor prisen ikke forskrækker, hvilket vildtkamera skal man så vælge?

Her er det, at man skal gå ind og kigge på beskrivelse, tekniske data, eller hvad forhandleren kalder det, og her er det de fleste kommer til kort. For hvad betyder triggertid, timelaps, IR-dioder, delaytid, MMS/GPRS, photo burst, LCD, sms switch osv.

Jagtbutikker, internetbutikker og byggemarkederne bugner her op til jul med gode tilbud på vildtkameraer, og det er fuldt forståeligt, hvis man mister overblikket over mærker og modeller, da udbuddet af vildtkameraer aldrig har været større, end det er i dag. For at hjælpe dig, eller måske gøre dig lidt mere forvirret, vil jeg i alfabetisk rækkefølge opliste nogle af de mærker, du i dag i kan købe.

Berger & Schröter, BigEye, BolyGuard, Browning, Buchnell Buchwhacker, Burrel, Covert, Denver, HCO, Hunter Basic, König, Minox, Moultrie, Nedis, Nightowl,  Primos, Reconyx, Rollei, ScoutGuard, Seissiger, Spromise, SpyPoint, Stealth Cam, Techmaxx, Trail Cam, Uovision, WGI, Wildgame, Wildlife, Wildwiew m.fl.

Ja, det kan være svært et bevare overblikket omkring de mange forskellige mærker, og forvirringen bliver ikke mindre, når man finder ud af, at nogle af vildtkameraerne er fuldstændig identiske. Flere af mærkerne har blot fået et andet navn afhængig af, i hvilket land de markedsføres. For at gøre forvirringen total kan det også oplyses, at de fleste vildtkameraer produceres på de samme fabrikker.

Hvordan dannes et digitalt billede

Et digitalt billede er et billede, som er lagret elektronisk, og i dag lagrer alle vildtkameraer billeder elektronisk.

“Digitalt” kommer af det latinske ord digitalis, og let oversat betyder det – noget, der kan tælles. Når noget er digitalt, be­tyder det, at det er skrevet i et sprog, som en computer kan forstå. I dag kan en computer kun forstå to ting, nemlig tal­lene 0 og 1. Det lyder ikke af meget, men bare der er nok 0’er og 1’ere i forskellige kombinationer som eks. 000010000 eller 010011010, er der uanede muligheder for, hvad de 2 tal kan beskrive.

Men hvordan kan kameraet tælle sig frem til farvenuancerne i en solopgang. Det sker ved, at det digitale kamera inddeler motivet (eksempelvis solopgangen) i en masse små felter, som kaldes pixels. Disse små pixels (felter) samles i grupper, der tilsam­men måler på henholdsvis rød, grøn og blå (RGB), og tilsam­men kan de danne alle regnbuens farver samt sort og hvid.

Når billedet tages, analyserer kameraets billeddannende elektronik, pixelgruppe for pixelgruppe og blandingsforholdet mellem de tre grundfarver rød, grøn og blå (RGB).

Straks, efter at billedet er taget, har det digitale kamera foretaget en registrering af farverne overalt på billedfladen og kan derfor gendanne motivet i form af et digitalt billede. Fordi billedet er defineret digitalt, kan det kopieres til andre computere, CD’er og så videre uden kvalitetstab.

MP (Mega pixel)

MP står for megapixels. M står for million, og P står for pixels. Står der MP8, betyder det, at kameraet har 8 millioner pixels. Står der MP4 betyder det, at kameraet har 4 millioner pixels og så videre.

Jo flere pixels kameraet har til rådighed for at gengive eksempelvis en råbuk, desto mere detaljeret bliver billedet af råbukken, og desto skarpere vil menneskets øje opfatte billedet. Man taler i den forbindelse om kameraets opløsning – altså, hvor mange pixels kameraet inddeler (eller opløser) billedet i. Jo højere opløsning/flere pixel des bedre detalje- og farvegengivelse og derved også en bedre billedkvalitet.

Nogle tror, at hvis to kameraer har den samme pixels/opløsning, kommer der også den samme billedkvalitet ud i den sidste ende. Men dette er ikke korrekt, da andre faktorer også spiller ind.

Der kan være stor forskel på kvaliteten og ikke mindst størrelsen på den CCD eller CMOS sensor, der rummer de mange pixels. Hvis sensoren rent fysisk er større og opløsningen den samme, vil hver pixels være større, hvilket som regel giver bedre billeder. Linsen (det korrekte ord er objektivet) spiller en stor rolle i hele dette spil.

Et dårligt objektiv, som primært er placeret i de billige vildt- og overvågningskameraer, magter ikke at lave den helt fine detaljegengivelse, og så kan kameraets elektronik være nok så fremragende, uden at det færdige billede bliver bedre af den grund. Derfor kan man opleve, at et kamera med eksempelvis 5MP kan levere bedre og skarpere billeder end et kamera med 8MP. Dette skyldes som regel et dårligere objektiv i det kamera med 8MP.

Når al denne tekniske snak om megapixels er overstået, skal man vide, at man kun har brug for rigtig mange pixels, hvis man vil forstørre sit billede op i eksempelvis plakat-størrelse. Og hvem har egentlig behov for dette i forbindelse med et vildt- eller overvågningskamera? Et godt vildt- eller overvågningskamera opbygget af de rigtige kvalitetsenheder og fremstillet af en seriøs producent, vil med kun 4-5 Megapixels kunne levere billeder, som uden problemer kan forstørres op i A4 størrelse.

Trigger-tiden / Reaktionstid

Trigger tiden er den tidsperiode, der går fra vildtkameraets sensor opfatter/registrerer en bevægelse, til kameraet aktiveres og tager billeder eller starter videooptagelser.

Der er meget stor forskel på billederne afhængig af, om vildtkameraet har en triggertid / reaktionstid på kun 0,7 sekunder eller eks. 3,0 sekunder.

Ved en langsom (læs lang) reaktionstid er det svært at få fanget og optaget billeder eller videooptagelser af dyr eller mennesker, som i søgefeltet bevæger sig fra højre til venstre eller omvendt uden at stoppe op midtvejs. Bevæger et dyr sig eksempelvis fra højre mod venstre i søgefeltet på en afstand af 12 meter fra vildtkameraet, vil dyret kunne bevæge sig i 3,0 sekunder, før kameraets sensor registrerer bevægelsen – vel at mærke hvis kameraet har en reaktionstid på 3,0 sek. Kameraet skal nok få taget et billede af dyret afhængig af dyrets hastighed. Men hvis dyret passerer kameraet på få meters afstand i hastigt tempo, er det ikke sikkert, at kameraet med en reaktionstid på 3,0 sek. når at lagre bevægelsen og derfor først tager billedet, efter at dyret er trådt ud af søgefeltet. Resultatet bliver et tomt billede eller et billede, hvor du kun kan se bagenden af dyret, hvilket er ret upraktisk, hvis man gerne vil se opsatsen på bukken.

Hvis du kun skal bruge kameraet til at overvåge et foderhus, har reaktionstiden ikke den store praktiske betydning, da dyrene som regel vil stå stille ved foderhuset i længere tid, og man derved nok skal få rigeligt med billeder af dyrene, selv med et kamera med lang reaktionstid.

Hvis du vil have dit vildtkamera til at tage billeder eller video af dyr, som krydser en veksel eller skovspor, er det vigtigt, at kameraets reaktionstid er så lille/kort som muligt, for at kameraet kan nå at fange dyret i søgeren.

Når man vurderer trigger-tid / reaktionstid, skal man huske at tage kameraets sensorvinkel / overvågningsområde med i sin betragtning.

Sensorvinkel

Nogle vil også kalde det overvågningsområdet.

Jo større vinkel (sensorvinkel) kameraet har, jo større chancer har man for at få billeder eller videooptagelser af et objekt, som diagonalt bevæger sig hurtigt fra eks. højre mod venstre – tæt på kameraet. Et vildtkamera, som kun har en sensorvinkel på 40 grader, har selvsagt et betydeligt mindre synsfelt, end et kamera med en sensorvinkel på eksempelvis 82 grader.

På billedet ses tydeligt et vildtkamera med en stor sensorvinkel (illustreret med den hvide vinkel). Den gule vinkel illustrerer en lille sensorvinkel. Med den lille sensorvinkel havde vildtkameraet ikke taget et billede af dyret endnu, da dyret endnu ikke er kommet ind i sensorvinklen. Når man vurderer sensorvinkel / overvågningsområde, skal man huske at tage kameraets trigger tid / reaktionstid med i sin betragtning.

Det er helt normalt, at en bredere sensorvinkel har en kortere sensor-rækkevidde.

Sensor-rækkevidde

Sensorens rækkevidde har direkte indvirkning på, hvor langt væk et vildtkamera kan registrere en bevægelse. Dette betyder også, at jo kortere rækkevidde sensoren har, jo tættere skal dyr eller mennesker være på kameraet, før kameraet tager billeder eller starter videooptagelse. Modsat kan et kamera med en lang sensorrækkevidde tage billeder eller starte videooptagelse på objekter, som befinder sig betydeligt længere væk fra kameraet. Hvor meget vildtkameraets sensor rækkevidde skal være, er afhængig af, hvad det er, du skal overvåge. De fleste vildtkameraer har en sensor rækkevidde på 14-18 meter. De færreste når over 25 meter. For at en rækkevidde skal nå det optimale, kræver det, at kameraet er monteret korrekt.

Når man taler om rækkevidde, er man også nødt til at læse om, hvilke muligheder man ydermere får med et vildtkamera med Timelaps.

Timelaps

Timelaps er en genial opfindelse, hvilket betyder, at du kan benytte dit vildtkamera til opgaver, som tidligere ikke var mulige. Kort fortalt kan du med Time­laps overvåge et stort område uden for kameraets normale sensorområde (så langt øjet rækker og selvfølgelig afhængig af kameraets tekniske formåen). Hvis man ikke kan få gratis software til det vildtkamera, man køber, er Timelaps stort set ubrugeligt (læs mere nedenfor).

Man kan altid vælge, om Timelapsfunktionen skal være aktiveret eller deaktiveret på kameraet.

Er Timelaps deaktiveret, virker kameraet som et almindeligt vildtkamera. Er Timelaps aktiveret, skal man huske at indstille, hvornår kameraets Timelaps skal tage billeder uafhængigt af sensoren.

Har du sat Timelaps til at tage et billede eksempelvis hvert 5. minut, vil kameraet tage et billede hvert 5. minut. Kommer der et dyr eller menneske ind i sensorområdet inden for de forud indstillede 5 minutter på timelapsen, vil kameraet også tage dette billede. Det vil sige, at timelaps kører uafhængigt af kameraets øvrige funktioner.

Hvis du har sat kameraets timelaps til at tage et billede hvert 5. minut, vil kameraet tage 12 billeder i timen / 288 billeder i døgnet /2.016 billeder på en uge og så videre.

I starten vil det altid være sjovt og spæn­dende at gennemgå alle billederne fra dit vildtkamera, men tro mig, du bliver hurtigt træt, ja meget træt af denne tidskrævende sortering.

Hvis dit vildtkamera på en uge har taget over 2.000 billeder, er du jo kun interesseret i de billeder, hvor der også er aktivitet, og det er her, at Timelaps-softvaren kan gøre dit arbejde. Den sorterer blandt alle billeder på SD ko­rtet, så du får en fil med alle billeder med aktivitet på. De resterende “tomme” billeder kan du efterfølgende slette.

Softvaren til timelaps virker på følgende måde. Du indsætter dit SD kort i din comput­er, og det i forvejen installerede program starter op. Her ser du et tomt billede fra kameraet, men opdelt i rigtig mange felter. Felterne er hele synsfeltet for kameraet og derfor også områder, som ligger eksempelvis 100 meter væk fra kameraets placering.

I det område på skærmen (med de mange felter), hvor du er interesseret i aktivitet, skriver du et tal mellem 1 og 9 (prioritering af forandring i feltet). Jeg skriver normalt tallet 7, for skriver jeg 9, vil jeg også få billeder med, hvor solen har påvirket lyset i billedet. Når jeg har skrevet et tal ind i hvert af de felter, jeg ønsker at se dyr eller mennesker på, klikker jeg på GO, og programmet vil i løbet af få sekunder gennemgå alle billederne taget med Timelaps (4.000 biller i minuttet). Programmet danner en fil til dig med alle de billeder med aktivitet på ud fra de områder, du har valgt at være interesseret i. De resterende “tomme” billeder kan du herefter slette.

Timelapsfunktionen virker kun i Fotomode ved optagelse af billeder og ikke i Video-mode.

Flash

Også kendt som blitz, som vi kender fra gamle kameraer. Erfaringerne med flash/blitz er forskellige alt efter, hvem man spørger. Mine erfaringer med flash/blitz er, at råvildtet i starten reagerer kraftigt på dem, altså bliver bange og flygter (afhængig af hvor stresset dyrene er). Men efter nogle dage vænnes dyrene til det og reagerer ikke så kraftigt på flash/blitz mere. Vildsvin og kronvildt, som af natur er meget forsigtige, er ikke glade for flash/blitz.

Jeg er blevet vist billeder af råvildt, som ikke reagerer på flash/blitz, så man kan ikke generalisere og sige, at flash/blitz skræmmer alle dyrene væk. Jeg vil dog stadig påstå, at skal man have billeder af ældre, forsigtige bukke (eller kronvildt og vildsvin), skal man ikke bruge flash/blitz. Der er ingen tvivl om, at et højt jagttryk og jævnlige forstyrrelser på jagtreviret er med til at gøre dyrene mere skræmte, hvorfor dyrene på et revir med højt jagttryk generelt vil reagere kraftigere på flash/blitz end dyr på et revir med knapt så højt et jagttryk og mindre stress.

Diskussionen, om man skal have flash/blitz eller IR (infrarødt lys), er snart overflødig, da de fleste vildt- og overvågningskameraer, der fremstilles i dag, er med sort IR.

IR dioder, antal, synlige, usynlige

IR-lys står for infrarødt lys. Et IR-lys er et lys, der udsendes i et højere frekvensområde end den del af lysaspektret, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte. Det betyder kort fortalt, at IR-lys er svært eller umuligt at se for de personer, der går forbi et vildtkamera med IR, mens kameraerne til gengæld udnytter lyset til fulde. IR lampens lys begrænses af et filter, der frasorterer lyset under en given frekvens. Det er med andre ord selve filtret, der bestemmer IR-diodens “usynlighed” kvaliteter. Kvaliteten af IR dioderne kan også svinge meget fra kamera til kamera, hvilket afspejles i prisen på kameraet.

Filterne opdeles normalt i 3 modeller: – 730nm – giver et klart rødt skær, svarende til et trafiksignal. – 830nm – giver et lille, svagt skær, mens – 940nm – kun kan ses på en afstand af 4 meter (også kaldet Low Glow).

De fleste vildtkameraer er påført et yderligere filter, så det kommer helt op på – 1020nm -, hvilket er helt usynligt for det menneskelige øje.

Jo højere filter, desto mindre synligt er lyset. Til gengæld reduceres effekten af lyset over for kameraet tilsvarende, hvorfor det er vigtigt, at der er mange IR-dioder i et vildtkamera.

Batterier

Et vildtkamera fungerer ikke uden strøm, hvorfor der benyttes bat­terier til at give denne strøm. De fleste kameraer bruger AA batterier, men andre bat­terityper bruges også – Nikkel Metal Hybride (NiMH) genopladelige og Alkaline og Litium batterier. Vær opmærksom på kun at bruge batterier, som er kompatible til de forskellige mærker af kameraer på markedet.

Indenfor batterimærker er der også stor forskel på priserne, og de billigste batterier er som hovedregel også dem, der holder strøm i kortest tid. Ligesom så meget andet hænger pris og kvalitet også sammen, når man taler om batterier. I alle de år, jeg har brugt vildtkameraer, har det evige problem været holdbarheden, specielt når det bliver koldt i vejret.

Køb batterier de steder, hvor der sælges mange batterier (stor omdrift), da batterier mister strøm, mens de ikke bruges.

I de kolde vintermåneder og frostvejr falder holdbarheden markant hos samtlige batterityper. Kulde er noget af det værste for bat­terierne, hvilket de fleste også har oplevet med deres ældre bil, som har svært ved at kunne trække motoren rundt efter en nat med 15 graders frost.

Jo flere billeder kameraet tager, jo flere gange kameraet skal aktivere IR dioderne (lys om natten), og jo flere IR dioder kam­eraet er fyldt med, jo mere strøm skal der til for at få det hele til at virke optimalt. Til nogle kameraer kan man få ekstraudstyr som solceller eller mulighed for tilslutning af et eksternt batteri, alt sammen for at kompensere for nogle kameraers store forbrug af strøm – og derved også en dårlig batterilevetid.

Du skal regne med, at batterierne i kameraet kan holde mellem 3 og 8 måneder af­hængig af, hvilket kamera man taler om. Lad være med at købe de billigste batterier på markedet, og hav mindst et sæt ekstra batterier klar til kameraet. Man løber næsten altid tør for strøm på de mest ubelejlige tidspunkter. Når der på databladet for et vildtkamera står en tidsperiode for, hvor længe et kamera kan fungere ved fuldt opladede batterier, skal man lige tage højde for, hvordan man er kommet frem til dette resultat. De udregninger, som bruges, er hvis kameraet tager nogle få billeder i dagtimerne og nogle få billeder i nattetimerne (med IR), alt imens temperaturen er som på en lun sommerdag. Hvis kameraet tager mange billeder om da­gen, ligeså om natten (hvor IR bruges), og det samtidig er vinter med 10 grad­ers frost, tja så kan enhver regne ud, at den oplyste batterilevetid ikke holder.

Video opløsning

Videoopløsningen kan være i forskellige kvalitet, eks. fra 640×480 til 1280×720, som er i HD kvalitet, og det bedste. Man kan i dag ikke sende video med MMS kameraerne, da videooptagelser fylder for meget.

Billedopløsning / contra vejret

Uanset hvor gode og skarpe billeder vildtkameraet tager, har vejret en indflydelse på billedkvaliteten.

I regnvejr, dis eller tåge kommer selv det bedste vildtkamera til kort. Specielt i tåget og diset vejr er det næsten umuligt at se noget på billederne – uanset den normale billedkvalitet.

Det er absolut ikke nødvendigt at have et 12MP kamera for at kunne tage skarpe billeder, da objektivet på stort set alle vildtkameraer er af en billig kvalitet.

Alligevel vil jeg anbefale, at du sætter billedopløsningen på dit vildtkamera så højt som muligt.

Vær opmærksom på, at de billeder, som sendes fra dit MMS/GPRS kamera, via MMS eller GPRS til mobiltelefon eller emailadresser, sendes i lav opløsning (under 100Kb), mens de billeder, som lagres på SD-kortet, gemmes i 1MB-3MB.

MMS

MMS er en forkortelse for Multimedia Messaging Service og betyder, at man kan sende og modtage beskeder, som indeholder tekst log billeder. De fleste vildtkameraer, som sælges i dag, og som kan overføre data trådløst, sender billederne som MMS. Når billederne bliver sendt som MMS, er det begrænset, hvor mange data, der kan overføres, hvilket har ind­flydelse på kvaliteten af de sendte billeder. Den bed­ste overførsel af trådløse billeder fås, hvis kameraet kan sende trådløse billeder via Mobilt internet/ GPRS. Husk på, at kameraet altid vil gemme billederne på SD kortet i den højeste opløsning, hvis det er indstillet til det, lige­som man ikke kan sende videooptagelser.

Mobilt Internet / GPRS

Mobilt Internet eller også kaldet GPRS står for General Packet Radio Services. Det er en måde at sende billeder via trådløs dataoverførsel. Når du sender billederne via GPRS, kræver det, at du har et Data Simkort. Sendes billederne via GPRS, kan du kun modtage billeder på din email. Det kan sagtens lade sig gøre også at modtage GPRS billederne på din mobiltelefon, det kræver bare, at du kan se dine mails på din mobiltelefon, hvilket de fleste kan i dag.

Hukommelseskort / SD kort

I dit vildtkamera skal der bruges et hukommelseskort også kaldet SD kort. Hukommelseskortet bruges til at lagre de billeder- eller videooptagelser, som vildtkameraet tager. Brug den type hukommelseskort, som sælgeren af kameraet anbefaler, da nogle vildtkameraer fungerer bedst med ét bestemt kort frem for et andet. Skulle der mod forventning senere opstå problemer med kameraet, er det altid bedst, hvis man har brugt de hukommelseskort, som sælgeren af kameraet anbefalede. De fleste vildtkameraer kan indeholde hukommelseskort op til 8GB, andre op til 16GB 32GB eller mere. Et SD kort på 8GB dækker de flestes behov.

Jeg vil klart anbefale, at man har to hukommelseskort til hvert kamera. Hvis man har to hukommelseskort til kameraet, er det dejlig nemt at udtage det ene hukommelseskort, isætte et nyt tomt kort og efterfølgende tage hukommelseskortet med billeder eller videooptagelser med hjem til computeren, mens kameraet i skoven stadig er aktivt.

Lydoptagelse (ved video)

Nogle vildt- og overvågningskameraer kan optage lydfiler, mens der optages videosekvenser. En smart finesse, som mere er tilegnet tyveriovervågning end vildtovervågning.

Dato, klokkeslet, månefaser, temperatur, tekst

På dit vildtkamera skal man kunne se dato og klokkeslet, som vises i bunden af hvert billede eller i forbindelse med afspilningen af en videooptagelse. Månefaser kan være vigtig information, såfremt vildtkameraet skal bru­ges til overvågning af vildsvin. På den måde kan man registrere, hvordan månefasen har været ud fra billeder af vildsvin fra vildtkameraet. Ved denne måde ved du, hvornår vildsvinene vil besøge foderpladsen i forhold til de registrerede månefaser.

Kan du skrive en Tekst/Name på kameraets billeder, så det fremgår på hvert billede, hvilket kamera som har taget billedet, er det en stor fordel, specielt hvis man har flere kameraer ude i naturen. Temperatur og lignende er jo meget “nice”, men absolut ikke et must.

Overwrite

Overwrite betyder, at når SD kortet er fyldt, begynder kameraet at optage nye billeder oven på de gamle. Det vil sige, at det billede, der er taget først, slettes og erstattes af et nyt billede.

Hvis vildtkameraet ikke sender billeder (MMS eller GPRS), skal du ikke aktivere Overwrite, da du risikerer at brugbare billeder mistes. Hvis du derimod modtager billeder fra vildtkameraet på din mobil eller computer, kan du godt aktivere Overwrite, da du hele tiden bliver opdateret med de billeder, dit vildtkamera tager, og på din mobil eller computer kan gemme dem. Vær opmærksom på, at de billeder, som lagres på SD kortet, er i betydelig bedre opløsning (MB) end de billeder, du modtager på din telefon via MMS (Kb).

Laser til indstilling

En laserstråle til indstilling af centrum i dit søgefelt findes på flere vildtkameraer i dag. Ved opsætningen af kameraet aktiverer man laserstrålen, hvorefter man kan se (hvis man kan se og følge laserstrålen, hvilket er svært i dagslys), hvor søgerens centrum er placeret, hvilket på det færdige billede gerne skulle udgøre midten af billedet.

Sensor til indstilling

Indstilling ved sensorbevægelse er en god ting. Efter, at du har opsat kameraet, hvor du ønsker dette, kan du sætte kameraet på Setup. Herefter aktiveres sensoren, og du kan bevæge dig rundt foran kameraet. Hver gang kameraet registrerer din bevægelse, vil en lille lampe på forsiden af kameraet blinke.

På denne måde kan du teste, hvor kameraet vil fange en eventuel bevægelse. Vær opmærksom på, at du er betydeligt højere end de fleste dyr, hvorfor du bliver nødt til at gøre dig mindre foran kameraet for at sikre, at kameraet nu også fanger bevægelser i rævehøjden.

Sensor

Sensoren i vildtkameraet reagerer på bevægelse og varmeforskelle. Når sensoren registrerer en bevægelse eller udsving i varmeforholdende, giver sensoren besked til kameraet, som starter med at tage billede/billeder eller starter videooptagelse. Hvis det er overskyet, og solen pludselig bryder frem, kan der ske det, at jorden, en sten, eller andet, hurtigt bliver opvarmet af solens stråler, hvorved sensoren reagerer på den pludselige varme (læs justér sensorfølsomhed).

Justerbar sensorfølsomhed

Man kan normalt justere følsomheden for sensoren mellem Høj, Middel eller Lav.

Jeg har den altid stående på Høj, da jeg hellere vil have for mange billeder end for få. Står den på Høj, vil du blandt andet ved et foderhus kunne registrere, om der kommer rotter til foderhuset.

Med Timelaps aktiveret er det lige meget, hvor mange billeder der er, da softwaren kan sortere billederne for mig.

Vær altid opmærksom på højt græs eller grene fra buske/træer, som hænger ned umiddelbart foran kameraet. Hvis vildtkameraets sensorfølsomhed står på Høj, og der er grene eller højt græs umiddelbart foran kameraet, vil det tage rigtig mange billeder af ingenting, da kameraets sensor vil reagere hver gang et enkelt græsstrå eller en gren umiddelbart foran kameraet bevæger sig i vinden. Da sensoren også reagerer på varmeforskelle, vil solens varmepåvirkning også påvirke sensoren, specielt hvis sensorens indstilling er sat til Høj. Dette kommer specielt til udtryk, hvis det en dag veksler meget mellem sol og skygge på det samme sted.

Antal foto per aktivering

På nogle vildtkameraer kan man indstille det til at tage 1, 2 eller 3 billeder hurtigt efter hinanden, hver gang sensoren bliver aktiveret. Jeg foretrækker normalt at lade kameraet tage 3 billeder ved hver aktivering. På den måde er jeg sikker på, at kameraet får taget mange billeder, og derved er der også flere chancer for, at jeg får et billede af dyret, hvor jeg bedst kan betragte sundhedstilstand, opsats eller gevir.

Hvis man har et vildtkamera, som sender billederne via MMS eller GPRS, vil det kun være det første billede af de 3 hurtige billeder ved aktiveringen af sensoren, som sendes til mobiltelefonen og / eller emailen. Alle 3 billeder lagres selvfølgelig på det hukommelseskort, som sidder i kameraet.

Forsinkelse / Delaytid

Forsinkelse / Delaytid, betyder, hvor lang tid vildtkameraet sover (ikke er aktiv), efter at det har været aktiveret. Indstiller du denne Delaytid-interval til eksempelvis 5 minutter, betyder det, at, efter kameraet har været aktiveret og taget billede eller optaget en videosekvens, går der 5 minutter, før sensoren igen giver kameraet besked på at tage et billede eller optage video af det, som kommer ind i søgefeltet.

Det vil også sige, at, hvis der to minutter efter den sidste aktivering kommer et dyr eller menneske ind foran kameraet, vil det ikke tage billeder eller starte en videooptagelse, da kameraet jo er sat til at sove i 5 minutter.

Jeg plejer at indstille Delaytiden til 20 sekunder på ikke-MMS kameraer. På den måde mister jeg ikke mange optagelser. Jeg vil nemlig hellere have for mange billeder – end for få.

Hvis du vil bruge dit vildtkamera med MMS, bør du også indstille Delaytiden. Da det tager cirka 45-50 sekunder fra billedet er taget, lagret på SD kortet, og færdigsendt til din mobil og/eller mail, vil jeg anbefale, at du indstiller Delaytiden til 1 minut på MMS kameraerne, hvis du ønsker at modtage så mange billeder som muligt.

Nogle vildtkameraer kan komme i en indre konflikt, hvis du indstiller Delaytiden til et kortere interval end den faktiske tid, det tager for vildtkameraet at lagre på SD kortet og få færdigsendt et billede til din mobil og/eller mail.

LCD skærm

LCD betyder (Liquid Crystal Display).

De fleste vildtkameraer er udstyret med en 1,5”, 2,0”, 2,5” eller 3,0” LCD skærm til visning af billeder eller optaget video. Skærmen bruges også, når man manuelt programmerer kameraet. En LCD-skærm består af bittesmå pixelceller, hvor der i hver pixel findes det, man kalder flydende krystaller. Disse flydende krystaller kan dreje og derved lade lys passere frit igennem eller begrænse lysintensiteten. Herefter bruges tre endnu mindre pixels i rød, grøn og blå, som skaber alle farver ved at blande de tre grundfarver. En LCD-skærm kan dog ikke selv skabe lys, så derfor sidder der enten lysstofrør eller lysdioder (LED) bag selve skærmen. LCD-teknologien kan bruges i helt små skærme og op til meget store skærme.

Photo Burst

Under Photo Burst kan du programmere dit vildtkamera til, om det skal tage ét, to eller tre billeder i hurtig rækkefølge efter en aktivering af sensoren. Hvor hurtigt kameraet tager eksempelvis tre billeder efter hinanden, er afhængig af kameraets Triggertid / reaktionstid. Hvis vildtkameraet er sat til at tage 3 billeder ved hver aktivering, sendes kun det første billede, mens alle tre billeder lagres på SD kortet.

Start – Stop

Start – Stop betyder, at du kan vælge, at vildtkameraet kun skal være aktivt, det vil sige være aktiv inden for et bestemt tidsperiode i døgnet.

Hvis du aktiverer Start-Stop i programmeringen, bliver du bedt om at vælge et START-tidspunkt og et STOP-tidspunkt. START-tidspunktet kunne man eventuelt sætte til kl. 18:00, og STOP-tidspunktet kunne eventuelt være kl. 05:30. Når man gemmer denne programmering, vil kameraet kun tage billeder eller optage video (afhængig af hvad det er sat til), i tidsrummet mellem kl. 18:00 og kl. 05:30.

Sagt på en anden måde betyder denne programmering, at kameraet i tidsrummet mellem kl. 05:30 og kl. 18:00 er inaktivt og derfor ikke tager billeder eller optager video.

SMS Switch

SMS Switch findes kun på de MMS-kameraer, hvor man kan sende en SMS-kode til vildtkameraet og fjernbetjene dette. Med SMS Switch aktiveret kan du sende en sms-kode til vildtkameraet, og afhængig af, hvilken sms-kode du sender, kan du betjene vildtkameraet, som om du sad med det mellem hænderne. Du kan altså ændre de forskellige indstillinger på vildtkameraet uden fysisk at komme i kontakt med vildtkameraet.

Hvis du for eksempel vil vide, hvordan vejret er i det område, hvor du har opsat dit vildtkamera, kan du sende en sms-kode til vildtkameraet, som omgående tager et billede (uden at sensoren i vildtkameraet har været aktiveret) og fremsender det til din mobil eller pc.

Password

Man har på de fleste vildtkameraer mulighed for at indtaste en personlig 4-cifret kode, hvilket bevirker, at man ikke kan komme ind i programmeringen, medmindre man først indtaster den 4-cifrede kode.

Koden er ikke en tyverisikring, da en tyveknægt, når han stjæler dit vildtkamera, jo ikke ved, at han skal bruge en kode for efterfølgende at kunne bruge vildtkameraet.

Det er også 100 % sikkert, at tyven ikke kommer og afleverer kameraet tilbage, fordi han ikke kan knække koden.

Det er langt bedre at gravere eller brænde sit navn eller telefonnummer ind i fronten på kameraet, så det let kan genkendes, hvis det stjæles.

Hvis man har indtastet en kode i sit vildtkamera og efter nogen tid ikke kan huske sin kode, bør forhandleren ligge inde med en masterkode. Denne masterkode kan låse dit vildtkamera op, hvorefter du kan vælge en ny kode eller fravælge Password.

Nu håber jeg at du efter at have læst denne artikel er blevet lidt klogere omkring de tekniske data, som oplyses i forbindelse med hvert enkelt vildtkamera på markedet.

Denne artikel følges i Mit Jagtblad op med en artikel om, hvordan du opsætter dit vildtkamera korrekt på dit revir, da det ikke er ligegyldigt, hvordan vildtkameraet placeres i forhold til sol, vind, højde, tyveri m.m.

I samme artikel vil jeg offentliggøre en vildtkameratest af nogle tilfældigt udvalgte vildtkameraer i forskellige prisklasser.