TEKST: PHILIP VON ARENSTORFF. FOTO: PHILIP VON ARENSTORFF , STEEN ANDERSEN, ROBERT HALENIUS SAMT EDE ANTOINE, FABIAN PLOCK FRA SHUTTERSTOCK
Det lyder altsammen meget romantisk, at droppe det normale liv, løsrive sig helt fra den sikre, og behagelige tilværelse, du har bygget op, til fordel for et liv dedikeret fuldt ud til jagten. Leve ud af en rygsæk, hvor du tager fra den ene eksotiske jagtdestination til den næste i din søgen efter den næste ubeskrivelige jagtoplevelse, efter dyr de fleste kun tør drømme om at opleve. Så hvorfor dropper alle ikke bare deres hyggelige, trygge liv, og drager ud i verdenen i jagten på eventyr og et simplere liv uden bekymringer?
Spørgsmålet, der holder de fleste tilbage, er, om livet som jagtguide virkelig er så rosenrødt, som det ofte lyder. For hvem ved på forhånd, hvordan livet ser ud, når bålet er slukket, gæsterne er gået i seng, og der stadig er et par timers arbejde, før man selv kan hoppe i seng. Her er mit syn på sagen efter seks år som hjemløs i jagten på det næste store jagteventyr.
Løn som fortjent
Folk snakker ofte om, hvor heldig jeg er, at jeg kan leve min drøm fuldt ud. At jeg bruger størstedelen af året på jagt efter det næste store trofæ. Ja, jeg føler mig da helt sikkert også privilegeret, elsker mit liv og ville ikke bytte det for noget som helst andet. Men jeg er ikke heldig. Jeg er ikke kommet sovende til det. Jeg har lagt mit blod, min sved og mine tårer i det. Brugt måneder i fjeldene med at slæbe rygsække på op til 100 kg. fyldt med dødt kød uden at blive betalt med andet end oplevelsen. Brugt utallige nætter på den bare klippe mellem løver og hyæner, bevæbnet med en pin og et kamera i jagten på krybskytter.
Selvfølgelig er det et privilegium at leve af sin passion, men der er også en bagside på den skønne medalje, og den vil jeg gerne berette om her:
Man husker kun det gode
Som man sagde i militæret, det er 90 % lort og 10 % ubeskrivelige oplevelser, de 10% gør de 90% værd at udholde, og er man skør nok, begynder man faktisk at synes om de 90% lort, for man ved, hvad der følger med, og at det aldrig ville føles lige så godt, hvis du ikke skulle lide for det.
På nuværende tidspunkt har jeg arbejdet i Sydafrika, Cameroun og Grønland. Alle steder under betegnelsen jagtguide, skønt alt fra arbejde til leveforhold har været så forskelligt, som noget kan blive. Det ene sted bor du i et lille telt, lever ud af den rygsæk, du bærer rundt på dag efter dag i jagten på dyr, som du så i selvsamme rygsæk kan bære hjem igen, når du har skudt det. Andre steder bor du i lerhytter med rigtige madrasser og sengetøj, og jagten foregår med at tracke dyrene utallige kilometer gennem Afrikas brændende hede.
Jagt og overlevelse
Mit liv består af to grundlægende dele; jagtsæsonen, hvor jeg guider trofæjægere fra hele verden og presser lidt jagt ind til mig selv, hvis det er muligt. Sådan har det været mange forskellige steder under meget forskellige forhold. Og så off season hvor første prioritet er at finde et sted at bo. I tidens løb har det været på sofaer hos venner, et udslidt værelse oven på en bar, til at måtte flytte hjem til de gamle igen. Eneste krav har været, at det skulle være billigst muligt, som betyder helst gratis. Når sengen er fundet, er næste opgave et arbejde, der kan betale for grej og flybilletter til næste guidejob. Her kan du ikke være kræsen, for de gode job hænger sjældent på træerne, når du kun vil have et arbejde i en begrænset periode. Mit CV er på denne måde blevet uoverskueligt langt, men jeg kan nævne: grill-kok, rigtig kok, vandrerhjemsbestyrer, bartender, fiskepakker, og meget mere. Men selv det mest usle arbejde er overskueligt, når man ved, at det kun er for en kortere periode, før du så kan komme på jagt igen. Det værste er, når du ikke kan få et arbejde, eller et sted at sove for den sags skyld. I den slags situationer kan man godt gå hen og blive en anelse stresset. Hvis du er smart, har du godt nok ikke de store udgifter, i og med at du ikke har bolig eller andre normale ting, der skal betales, men mad er jo alligevel meget rart en gang imellem, og dine støvler, der ved at falde fra hinanden, ville det da også være rart at få skiftet ud. Mine pæne bukser er gået hen og blevet et par fjeldræven, da det er de eneste, der ikke er i camomønstre og de eneste, som nogenlunde er fri for blodpletter. Jakke er jeg ikke blevet så fin på. Den består enten i en skaljakke eller dunjakke, og begge jakker er i camo. Så, som du nok kan høre, er det ikke tøjet, man bruger til at gå med på de fine natklubber i København, men det har jeg alligevel ikke pengene til. Så det kan jo være godt det samme, og jeg har det alligevel bedre i jagttøj. Det er nok mere kæresten, der en gang i mellem gerne ville se mig i normalt tøj, og jeg har da også måtte bukke mig og kravle rundt på min fars loft i jagten efter et jakkesæt, da det var et krav til nytår (det problem er løst i år, da jeg er på jagt i Cameroun).
Begyndelsen
Hvis du er et nogenlunde normalt fungerende individ og tænker, at dette på ingen måde er et liv, du gider leve, så kan jeg godt følge dig. Den samme tanke har da også strejfet mig utallige gange, men giv mig en uge tilbage i den normale verden, og jeg længes efter at komme ud i fjeldene igen. Hvis du dog stadig tænker, at det kunne være spændende at prøve kræfter med, måske ikke for evigt, men bare lige for at se den verden, du holder så meget af fra den anden side, da vil jeg anbefale dig at prøve en enkel sæson, så kan du altid tage tilbage til dit normale liv, når sæsonen er færdig, med rygsækken fyldt med jagterfaringer, det er svært at få på et helt jagtliv under almindelige forhold.
Det nemmeste er nok at finde et sted i Europa, hvor du kan hjælpe til, og mere kan jeg ikke sige om den sag, da jeg aldrig selv har guidet i Europa.
Mit eventyr tog sin begyndelse i Sydafrika, som på mange måder er et rigtig fint sted at starte. For her er der både spændene jagt, en masse forskellige vildtarter, og normalt er leveforholdene mere luksuriøse. I hvert fald når jeg sammenligner med, hvad jeg ellers har oplevet. Der kan selvfølgeligt være stor forskel på forholdene i Sydafrika, men i de fleste tilfælde ender man dog i en rigtig bolig eller i en teltcamp. Og på disse kanter er der ofte tale om rummelige telte med trægulv, en rigtig seng, og alt, hvad der ellers følger med i et hus. Dit job vil ofte bestå i at tage dig af kunderne, sørge for, at de har, hvad de skal bruge, hjælpe til på jagten, og hvad der ellers forekommer af opgaver. Til gengæld er der ansatte til de fleste ting såsom rengøring og madlavning. Skinningen er et helt kapitel for sig, og her kan du lære en masse af de professionelle skinnnere. Det giver samtidig muligheden for at se en masse forskellige trofæer, og derved lærer man hurtigt, hvordan et godt trofæ skal se ud. Og det er en vigtig viden især i Afrika, hvor du har utrolig mange forskellige arter at holde styr på.
Endnu vildere
Syntes du, at en seng er alt for behagelig, og at være våd og kold er det fedeste i verden, er backcountry-jagt måske mere dig. Her er en teltcamp vitterligt en teltcamp, hvor der ikke er nogle fine senge og trægulve. Hvis du er heldig, får du en feltseng, og under alle omstændigheder er dynen skiftet ud med en sovepose.
Du står op om morgenen, laver morgenmad, vækker kunderne, bruger det meste af dagen på at vandre rundt i søgen efter dyr, og så går jagten ellers ind og ender forhåbentligt med, at I har et dyr på jorden.
Nu kan kunden så slappe af, og du kan gå i gang med at slagte dyret, spænde alt kødet på rygsækkens ramme, og så går turen ellers tilbage til lejren. Når du kommer tilbage, har du mest af alt lyst til at smide tasken og lave ingenting, men sådan fungerer verden bare ikke. Nu kan du starte med at få ordnet kødet. På Grønland pakkede vi det enten vandtæt og smed det i et vandløb, eller gravede det ned til permafrosten. Når det er klaret, kan du så gå i gang med maden og efterfølgende opvask, sørge og for, at campen er ren og pæn, så gå i seng og gøre det hele om igen dagen efter. Det lyder hårdt, og det er det også, men du får nogle fantastiske naturoplevelser er væk fra al civilisation, og så får du virkelig lov til at være med lige fra start til slut – helt klart en unik oplevelse.
Når du har været ude og se lidt, og stadig synes, at det er en fantastisk verden, har du måske fået blod på tanden til vildere eventyr. Du har nu været længe nok i denne jagtverden, til at du har hørt vilde historier fra steder, du aldrig havde hørt om før. Lande, du ikke kunne finde på landkortet, men eventyreren i dig begynder at trække. Kan der virkelig stadig findes disse uopdagede perler ude i verden, hvor arter der normalt kun ses på naturhistorisk museum, stadig findes og løber rundt, som de har gjort i tusinder af år.
Du begynder at kigge rundt på nettet efter outfittere, der opererer i disse områder. De er svære at finde, og der er få af dem, men det er jo netop det, der trækker – det ægte eventyr, at sætte fødderne på uberørt jord.
Der er selvfølgelig en grund til, at det er de få, der går denne vej. Der en grund til, at eventyret stadig eksisterer. Og det er, fordi disse lokaliteter er besværlige på alle tænkelige måder. Vejnettet er dårlig. Regeringen er korrupt. Alle de ting, du skal bruge, skal du have med dig, for de findes ikke lokalt. Visum skal ordnes, vacciner skal tages, jobbene er svære at få, generelt er alt en kamp disse steder.
Afrika
For mig endte min søgen efter fjernt eventyr i Cameroun, og allerede i lufthavnen startede problemerne. Jeg måtte bruge en time i et mørkt, beskidt lokale, mens jeg blev forhørt af nogle meget sure betjente på fransk. Besværligt for det er et sprog, jeg ikke mestrer.
Brugte efterfølgende 12 timer på at komme ud til det første jagtområde, hvor jeg får en lerhytte, jeg kan kalde mit hjem, og så bruger jeg ellers den næste måned på at sætte camps i stand, og lave antikrybskyts. Herefter overgik jeg tre uger til fuldtidsbekæmpelse af krybskytter. Det er hårdt, men spændende. Og så begynder jagten, og så husker man, hvad grunden er til, at man er taget derned. Jagten er fantastisk
Du er trådt ind i en tidslomme med store flokke af dyr, som de fleste aldrig har set eller bare hørt om for den sags skyld. Du jager dem, som man har gjort det i gamle dage. Dagen er lang til fods med trackere, der kan finde selv de mindste spor, her går du så dagen lang under Afrikas brændende sol. Du støder på flokke af bøfler, elefanter og en enkel leopard til tider. Når du så har fået dyret til at ramme den røde jord, gælder det om, at finde en måde at få bilen derhen på. Så i gang med macheten for at hugge en vej gennem tjørnekrat og termitbo.
Når du kommer tilbage til campen, skal du sørge for, at de har fået tændt bål under de gamle olietønder, der fungerer som vandvarmere. Vaske det tykke røde støv af, der i løbet af dagen er blevet et nyt lag hud og næsten kræver en skraber at få af. Så kan du tage en tur forbi skinnerhuset og tjekke, at skindene bliver behandlet ordenligt, og så det ellers om at sørge for, at kunderne er glade. At de får en god middag, efterfølgende sørge for alle de problemer, der med garanti er opstået i løbet af dagen, og så ellers gå i seng og starte forfra igen dagen efter.
Der lyder måske meget traurigt, men skal jeg være ærlig, må jeg tilstå, at jeg aldrig vil lave andet, så hvis man er lige så fucked op som jeg, så kan jeg ikke sige andet end: Gør det!
Og sidder du i stedet og tænker, at det måske ikke lige er dig, så bare husk at sige tak til guiden næste gang, du tager på jagtrejse, for han er oppe før dig, og går i seng længe efter, at du er faldet trygt i søvn.
