
Der mangler ikke dyr og jagt i Peter Berg Terp Nielsens liv. Hverken på væggen eller på kroppen. Den 28-årige konservator fra Vejen driver sammen men sin bror Hubertuskonservering og skaber trofæer fra hele verden til jægere i hele Danmark.

Men den brændende interesse for dyr og jagt ses allerede, inden Peter fortæller om sit daglige arbejde. Han er nemlig prydet med tatoveringer af dyr og trofæer fra mange jagter.

En enkelt tatovering er dog helt speciel for Peter. Den sidder på højre arm og viser en stærk seksender fra en vellykket bukkejagt for snart 10 år siden. En oplevelse, der ikke efterlod Peter i tvivl om, hvilket motiv hans første tatovering i sin tid skulle have.

Sverige
Jagten på den særlige buk foregik i Uddevalla nord for Göteborg i Sverige. Peter og familien har en fast tradition for at mødes til svensk bukkepremiere hvert år i august.
”Det er et smukt område med en robust og god bestand af råvildt, som vi har stor glæde af at følge. Bukken på armen er måske ikke helt unik, men historien var sjov- og ikke mindst for mig,” forklarer Peter og smiler.
Hans bror havde nemlig aftenen inden...