TEKST: MORTEN S. KNUDSEN.
FOTO: MORTEN S. KNUDSEN SAMT DENNIS JACOBSEN/SHUTTERSTOCK
En ny jagtsæson med start i sommerferien
I omkring 20 år har jeg skudt duer på Amager. Det startede som jagt fra den 1/9., men med de mange birdstrikes i lufthavnen fik vi for omkring 10 år siden tilladelse til regulering fra 1/7. for at sænke antallet af birdstrikes. Det er også lykkedes fint med en reduktion på 75 % fra den gang, da vi startede.
Reguleringen gør, at jeg hvert år kan starte haglsæsonen med at skyde duer i shorts og t-shirt. Det er en fantastisk jagtform, og hvis jeg kun måtte dyrke én enkelt form for jagt, ville det nok være denne, da glæden ved at mærke solen og vinden på en lun sommerdag med mulighed for at få de blå til at blafre i vinden er unik for mig.
Den første dag
I år var vi kommet lidt tilfældigt i gang, da vi normalt først starter, når der er høstet, men da naboerne også var gået i gang, og der var græs på arealerne, tog vi også fat.
Jeg mødtes med Bo og hans datter, Esther ude på jagten. Bo er først startet på jagt i en moden alder, men som de fleste andre modne nyjægere er han nysgerrig på alt, hvad der har med jagt at gøre. Vi mødtes på terrænet i hans første sæson, og han var meget spørgende og nysgerrig, så på kort tid havde han fået tilegnet sig de vigtigste informationer og teknikker til at få succes med duejagt.
Siden da har han fået hul på mange andre jagtformer, og det er en fornøjelse at møde jægere med glød i øjnene og evner til at omsætte teori til praksis.
Bo’s datter, Esther var med, og hun havde også stor interesse og havde været med ude flere gange. Undervejs var det Esther, som hjalp med fuglene og var med til at udpege, hvor de næste kom fra.
Vejret
Det var nu ikke, fordi optimismen var høj på vej til jagten, da det var helt vindstille, og oven i købet lå der tåge overalt, som der gør nogle sommermorgener. Glæden var dog stor ved at komme i gang, så med alt udstyret på skuldrene gik vi ud på arealerne.
Vi besluttede os for at starte ved et skjul, hvor der er udsyn til den største mark, som også ligger op ad lufthavnen. Her satte vi lokkerne ud og fik drukket den først kop kaffe.
Tågen var stille forsvundet, og vinden begyndt at tage lidt til. Det gjorde, at vi kunne se, at der trak duer nede i det ene hjørne af marken.
På duejagt skal man hele tiden gå efter, hvor duerne trækker, og så flytte sig efter dem, hvilket vi så gjorde.
Vi havde ikke fået sat lokkerne ud endnu, før den første chance kom, og den kom dejligt højt og spidst, som jeg allerhelst vil have dem, og årets duejagt var nu officielt i gang, da den krøllede sammen i mit første skud.
Herligt!
Dejligt, at tingene lykkes fra starten.
Hjælp til selvHjælp
Vi fandt hurtigt ud af, at duerne trak hen over den lille skov i hjørnet af marken. Jeg stillede mig med front mod skoven, og så “kaldte” Bo duerne, når de var på vej over mod os. Det gik rigtigt fint, for der var kort tid, og de var høje, så der skulle reageres hurtigt. Det gav en 3-4 duer – og så byttede vi plads. Jeg kaldte dem til Bo, og han fik også fat i det. Dejligt, at vi kunne hjælpe hinanden.
En af de gode ting ved duejagt er, at man kan tale sammen undervejs og hjælpe hinanden, uden det går ud over jagten.
Jeg sad bag et lille træ og kiggede over mod Bo og den lille skov og havde Esther på en stol i Camo med sin iPhone, så tiden ikke blev alt for lang. Der blev spillet lystigt på telefonen, mens jagten udfoldede sig, og det er helt OK, synes jeg for, det er jo mest spændende for jægerne og ikke nødvendigvis hele tiden for dem, som er tilskuere.
Igennem træet kunne jeg se en due langt ude, som havde retning mod mig, og efterhånden kom den helt tæt på. I en glidende bevægelse rejste jeg mig op fra min rygsækstol og trak geværet op samtidigt med, at duen kom fri fra træet og var i en god skudposition.
Glæden, når det hele passer sammen, er høj samtidigt med, at det bare ser rigtigt godt ud, når sådan en due krøller sammen og er lang tid om at komme ned fra himlen.
Skønt!
Nye muligheder
Efterhånden var trækket ebbet lidt ud, så vi gik ned mod det sted, hvor vi startede, da vi kunne se, at der kom duer dernede. Undervejs var der pludselig et par duer, som kom trækkende hen over os, og sæsonens første doublé lå foran os. Det handler nemlig om at være på tæerne hele tiden på duejagt, for muligheden kan opstå ud af ingenting, og så skal man slå til.
Afslutning
En dejlig morgen med duerne var slut. Andre arrangementer og familie trak, og det var fint at slutte med en doublé.
Elleve duer fik vi, og dem fik Bo og Esther med hjem, for Bo går virkelig meget op i at lave mad ud af det vildt, som kommer med hjem.
Det er den helt rigtige tilgang, og jeg håber snart at møde ham og Esther på jagten igen.
