Pas på din bedste jagtkammerat
Når man ser hunde på jagt, er det faktisk fantastisk at de ikke kommer mere til skade. En jagthund arbejder ofte i tæt vegetation som brombær, tjørnekrat, rør og sivskær – den springer over væltede træer og træstød – forcerer hegn –den springer over grøfter, og springer op og ned af diverse jagtvogne
Som jagthundeejer gælder det først og fremmest om at forstå at hunden ikke selv har evner, der sætter den i stand til at vurdere hvad der er farligt.
Hunden vil, hvis det er en hund med ordentlige jagtegenskaber, gå lige på og hårdt, ofte med noget der ligner dødsforagt.
Det skyldes ikke dumhed hos hunden, men derimod det faktum at hunden er fremavlet med jagtegenskaber, og da det er en hund, så handler den modsat mennesker, instinktivt.
Det er derfor klogt at man som jagthundeejer altid husker selv at være opmærksom på hvornår en situation kan blive farlig for hunden.
Eksempelvis vil en passioneret vandapportør, springe ud i vandet, men det vil den gøre også selvom der er meget langt ned til vandspejlet og uden tanke på om der er farlig vegetation i vandhullet.
Det er altså vigtigt at man passer på sin hund, men det er også vigtigt at man forbereder hunden fysisk til jagten.
Før jagten
Der er jo ingen mennesker der vil stille op til hverken en halv eller hel maraton, eller nogen anden idrætsgren, uden at have bygget formen op gennem systematisk træning.
Foruden træningen vil idrætsudøveren have planlagt sin kost meget nøje, for at kunne yde det optimale.
På jagt er det altså hunden der skal yde en toppræstation, og det er beskæmmende gennem et lang liv med jagt og jagthunde, igen og igen at have set jægere møde op med hunde d. 1.oktober, som ikke bare er overvægtige, men også indlysende i utrolig dårlig form.
Det er utroligt hensynsløst og bemærkninger om at den nok skal komme i form i løbet af jagtsæsonen, viser en utrolig mangel på forståelse for hundens helbred og dyrevelfærd i almindelighed. Her er jo ikke tale om kompliceret træning af hunden, men blot om at sørge for at den er i nogenlunde fysisk form.
God motion
Det er bedre og nemmere at holde sin hund løbende i form hele året.
Det anbefales at jagthunden får en god og afvekslende motion, som kan bestå af at hunden kan løbe frit på områder uden vildt, samt at hunden kommer til vandet forår og sommer, og for mulighed for en masse svømning.
Man kan også konditionstræne sin hund, ved at lade den løbe i trav ved siden af cyklen, og så får hunden jo en god motion, hvis den bliver trænet hele året.
Fodring
De fleste jagthunde fodres i dag med et færdigfoder.
Det er en udmærket ide´ især hvis man køber et ordentlig kvalitetsfoder.
Sørg for at hunden holdes i en passende foderstand, ikke for tyk og ikke for tynd.
Jeg oplever tit at hundeejere har en hund som er på den ene eller den anden side af en korrekt foderstand.
Hundeejeren fortæller så at hunden bliver fodret efter de forskrifter og anbefalinger, der står på foder sækken.
Men det er jo kun vejledende, så det er vigtigt at kigge på hunden.
Hunde har som mennesker ikke alle den samme forbrænding, så mens nogle hunde er lette at holde i god foderstand, så er andre sværere, enten fordi de forbrænder meget, eller fordi de let bliver overvægtige.
Holdningen til kostindtagelse i forbindelse med fysisk aktivitet, har løbende ændret sig for sportsfolk, men ikke i samme grad for hunde.
Et er dog sikkert, at mens man i gamle dage aldrig fodrede hunden før jagt, så foretrækker de fleste i dag at fodre hunden om morgenen før jagten.
Det er da også det eneste fornuftige, så hunden har noget energi til jagtdagen. Enkelte hunde har så stor forbrænding at det kan være en god ide´, at give lidt foder midt på jagtdagen.
På jagt
Man kan sige at jagt på mange måder har ændret sig.
Mens man måske i gamle dage mere gik nogle få jægere og skød over hundene, så er nutidens jagt mere som selskabsjagt, hvor jagten er opdelt i såter og hvor man i bedste fald går igennem en gang og står for en gang.´
Der er stor forskel på hvor fysisk krævende de to jagtformer er for hundene.
Den første jagtform som i dag har fået den engelske betegnelse ”rougshooting” kendetegnes jo ved at hunden er i centrum. Kun når hundene jager er jagten i gang, så det betyder næsten uafbrudt aktivitet.
Her kræves fysik af jægeren og meget god fysik af hunden.
Det vigtigste under denne jagtform er at have vand med til hunden, for en lille smule vand, giver omgående ny energi til den jagende hund.
Mange har lært deres hund at drikke direkte fra en vandflaske, og jeg kan anbefale de samme vandflasker der bruges til sport, fordi de har en åbne og lukke funktion.
Der er også kommet nye vandflasker på markedet som har skål indbygget, således at man blot ved en vippefunktion får skålen fri og med et træk i flasken åbner den og hælder vand direkte ned i skålen.
Til denne jagtform foretrækker jeg at medbringe en ”gamebag” en taske hvor jeg både kan bære vildtet i net samt have vand til hunden og eventuelt til mig selv,
Hvis tasken hænger over højre skulder, kan man uden problemer skyde.
På selskabsjagten er der jo indlagt pauser mellem såterne, ligesom man sjældent går igennem mere end hver anden gang. Der afbrydes også for frokost, hvor hunden kan få lidt vand og et hvil i bilen, så denne jagtform er jo langt mindre krævende for hunden rent fysisk.
At der så er andre faktorer med meget vildt, skydning og apportering, inden for kort tid, som kræver at hunden kan holde hovedet koldt, det er en anden sag.
Dyrker man andejagt, vil det jo typisk være på aftentræk.
Her er jagten kort, men kan til gengæld være fysisk krævende med svære apporteringer i vand, og især sidste på sæsonen hvor vandet er koldt, bruger hunden meget energi på at holde varmen.
Mange jægere apporterer løbende det vildt der skydes, men hvis det er et kort træk er der også mange der venter og apporterer når der er blæst af.
Andejagten først på sæsonen er i virkeligheden i dejligt varmt vand, fordi vandet er længe om at blive varmt om foråret og længe om at blive koldt igen til efteråret.
Alt med måde
Men i november og december måned der er vandet koldt og man skal være opmærksom på at hunden kræver meget energi for at kunne arbejde i koldt vand.
Hvis man gerne vil være god ved sin hund, og i øvrigt have den sund og rask i mange år, så er det en god ide´at behandle den godt.
Alt for ofte ser man en gennemvåd hund, blive sat ind i en iskold bil, mens ejeren går ind i den varme jagthytte , for at få en sludder med jagtkammeraterne.
Her må jeg sige at det rigtige er at starte bilen og sætte varme på til hunden, og det er også en god ide ´at have et håndklæde med og tørre hunden.
Dækner er fra Siccaro
De nye dækkener til jagthunde er også fantastiske, de både varmer og tørrer, og kan og bør også bruges hvis hunden er kold og skal vente på at komme i gang igen.
Da dækkener til jagthunde kom frem, for forholdsvis få år siden, var der mange, sikkert konservative jægere, der syntes at det vat noget værre pjat, og hunden klarede sig nok, det havde den jo altid gjort.
Men jægernes forhold til deres hunde har ændret sig, og hunden er en vigtig del af jagten, men også af familien, og er som sådan værdiladet på en helt anden måde end i gamle dage.
Og sandheden er at en hund som er våd og kold efter jagten og ikke bliver behandlet hensynsfuldt, den får det sværere med helbredet når den bliver gammel, så der er god grund til at vise hensyn her.
Skader og fare for hunden på jagt
Faktisk er der ingen ende på de farlige situationer som jeg selv har oplevet på jagt.
Men jeg vil nævne nogle meget almindelige men måske alligevel oversete farer.
Biler og jagtvogne
Hver jagtsæson er der hunde der kommer til skade eller omkommer i forbindelse med kørsel på jagten.
De fleste jagthunde er vilde med at køre bil, og alt for ofte ser man hunde løbe frit rundt ved en jagthytte, samtidig med at der ankommer jægere i bil.
Som nævnt har hundene ikke nogen sans for hvad der er farligt, og de vil måske endda løbe hen til de ankommende biler, i forventning om at der er hunde i bilen.
Eller en situation hvor en jæger vil køre hjemmefra uden sin hund, men hvor familien er kommet til at lukke hunden ud alligevel.
Hunden vil i begge tilfælde, løbe om bag bilen, for at komme op i bilen, og sådan bliver der kørt jagthunde over hvert eneste år, så pas på med løse hunde på gårdspladsen.
På selskabsjagt er der ofte transport med en jagtvogn der trækkes af en firehjulstrækker eller en traktor.
Her sker det ofte at køretøjet sættes i gang inden alle er ombord, og jægeren forsøger at komme på i farten, med sin hund, og her er bare en farlig situation hvor hunden kan falde af, hvis den ikke kommer helt op i jagtvognen.
Af og til oplever man også at der køres lidt stærkt, og hundene skal passe på ikke at glide af vognen i farten.
Det værste tilfælde er hvis hunden falder ned mellem det trækkende køretøj og jagtvognen.
Ved denne transport med jagtvogn, er der hunde der kommer til skade hvert år, så pas på hundene, sørg for at der bliver kørt ordentligt og forsigtigt, og ikke før alle er med, og hold hundene koblede
Jagt ved trafikeret vej
Hvis man har jagt der grænser op til en vej med mange biler, skal man passe godt på.
Selvom man jager med en veltrænet hund, kan der ske noget uforudset.
Den mest almindelige ulykke her, er at en hund bliver sendt på en apportering af et anskudt stykke vildt.
Hunden forfølger vildtet, også ud over vejen, og på denne måde bliver der kørt jagthunde over hvert eneste år.
Så her skal man ikke være overmodig, men prøve at undgå den farlige situation.
Ved den mindste tvivl, bør man undlade at sende hunden på en så farlig apportering, det er trods alt bedre at miste en fasan end at miste sin jagthund.
Pigtråd
På rigtig mange jagtterræner, er der pigtrådshegn.
Somme tider intakte hegn og somme tider bare rester af gammelt hegn.
Hunden vil på jagt uden at tøve forsøge at løbe igennem pigtråden i fuld fart, og ofte hænge fast.
Da en jagthund er frygtløs og som oftest hårdt gående i jagtsituationen, så vil den forsøge at rive sig løs.
Jeg har selv haft flere skader på den måde, og i værste tilfælde har det betydet relativ store kødsår, som tog lang tid for at læges.
Så pas på her.
Enten ved ikke at slippe hunden hvor der er pigtrådshegn, eller eventuelt ved at bære hunden over hegnet. Er det på eget terræn, så få fjernet alt det gamle pigtrådshegn en gang for alle.
Hund koblet på post
En situation som stadig kan ses på jagt er en jæger som står på post, med hunden koblet i en line som han har siddende på skrå over skulderen og ned til hunden.
Det er en situation, som selvfølgelig bunder i, at hunden ikke kan sidde afkoblet på post uden at knaldapportere, men det er en meget farlig situation.
I og med at hunden er ophidset under skydningen, så er der en stor risiko for at den vil springe frem når der skydes.
Er der tale om en stor hund, labrador, hønsehunde eller lignede, så kan jægeren blive rykket rundt i skudøjeblikket, og skuddet kan blive farligt.
Det værste tilfælde jeg har hørt om, var en jæger, hvor skuddet gik ned i hunden, som dog heldigvis, og på mirakuløs vis, overlevede.
Så hvis hundes skal tøjres, så skal det ikke være til dig selv, det er alt for farligt.
video
