”Pas på, der er bambier på vejen”. Sådan lød det fra trafikværten på P4 Nordjylland, da jeg en morgen var på vej på arbejde. Det blev endda gentaget to gange, og det var ikke en sjov eller kæk bemærkning. Efterfølgende kommenterede de to værter på redaktionen heller ikke på bambierne på motorvejen, så de må åbenbart synes, det er helt normalt, at der hopper bambier rundt ude i trafikken, som vi skal passe på.
Det er et af mange eksempler på, hvorfor der er brug for at sætte fokus på natur kendskab og debat om natursyn. Vores natursyn påvirkes af vores opvækst og den kultur, vi er en del af. Vi påvirkes også af vores livserfaringer og interesser i naturen. Det er der ikke noget mærkeligt i, men tingene kan komme i konflikt, hvis vi ikke har kendskab, forståelse eller viden om naturen og vores forskellige natursyn.
TV2 Nords ”vilde” indslag
Sen mandag eftermiddag i uge 42 blev jeg kontaktet af en journalist fra TV2 Nord. En af deres fotografer havde filmet, at to svaner var oppe at slås, og de ville have en kommentar på, hvad pokker der skete, for det så meget voldsomt ud. Indrømmet, det første, der røg gennem hovedet på mig, var: ”Orker jeg at gå ind i det her? For det kommer helt sikkert til at køre helt af kommentar-sporet på Facebook.”
Men jeg tog mig sammen, for som naturvejleder i en kommune, hvor vi ”tør” sætte natursyn på som tema i vores Grønne Uger, skal jeg også formidle om emner, der for nogen virker barske og brutale. Og det kan netop et slagsmål mellem to svaner være.
Ganske som forventet fik fotografen mange ikke særligt flatterende bemærkninger med på vejen, og min udtalelse om, at naturen er barsk og brutal, toppede journalisterne op med ”barsk, brutal og bestialsk”. De skruede også ekstra op for retorikken, da de i deres teaser til 18-nyhederne kaldte det et ”opråb fra naturvejlederen”. Da vi nåede nyhederne kl. 19.30 og 22.00, blev det til, at jeg ”revsede”.
Umiddelbart synes jeg ikke, at jeg gjorde nogen af delene. Min hensigt var at bidrage med mit kendskab til naturen.
Bambi eller rådyrragout
Ovenstående er en af grundene til at vi i år til Vesthimmerlands Kommunes Grønne Uger i uge 41 og 42 valgte at sætte særligt fokus på natursyn.
Som kommune skal vi være med til at formidle og bringe natursyn til debat. De seneste to generationer har vi mennesker desværre flyttet os længere og længere væk fra det, vi oprindelig er rundet af. Ikke, at vi skal helt tilbage til stenøksen, men vi skal have kendskab til, at kød f.eks. ikke kun er fra produktionsdyr i stalde, som købes i plastikemballage i butikkerne, men f.eks. også fra hjorte i skoven.
I den forbindelse inviterede vi under Grønne Uger til offentligt arrangement med vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen. Ivar skulle flå et rådyr og fortælle om naturpleje og jagt. Efterfølgende skulle Natur Talenterne, en gruppe unge på 13-17 år, tilberede rådyrragout med vilde urter til deltagerne.
Arrangementet havde til formål at informere om jagt og vild mad, men også at give mulighed for at stille spørgsmål til jægeren og naturvejlederen og komme i dialog med de andre deltagere på tværs af generationer og naturinteresser.
Kun positive kommentarer, når vi mødes og tager dialogen
Under arrangementet oplevede vi kun positive tilbagemeldinger. Ingen af deltagerne syntes, det var synd for rådyret, og snakken gik godt under den efterfølgende buffet med smagsprøver. Deltagerne var fordelt over fire generationer, og flere børnefamilier fortalte, at de havde valgt at deltage, da de ville vise deres børn, hvor kød i køledisken også kommer fra.
Vi fik også mange tilkendegivelser på, at deltagerne syntes, at Natur Talenternes mad smagte fantastisk. Flere børn, som normalt ikke spiser sådan noget, smagte og spiste med velbehag til stor forundring for forældrene. Så vores erfaring er, at det gør en stor forskel at mødes og tage dialogen sammen. Derudover er et arrangement med børn og unge som både deltagere og arrangører med til at holde den meget skingre, fjendtlige tone nede eller helt væk.
Der er selvfølgelig modstandere
Det er ikke det samme som, at der ikke er modstandere af at flå et dyr. De dukkede bare ikke op til arrangementet. Det er jo virkelig ærgerligt, for det er min klare erfaring, at egentlig debat på sociale medier flytter meget lidt – hvis noget overhovedet. Det er mest af alt en megafon.
Jeg tror på, at hver gang vi tager dialogen ansigt til ansigt, når vi længere i en fælles forståelse eller anerkendelse af, at vi har forskellige natursyn, men skal kunne være i en positiv dialog alligevel.
Jagt eller ej, så er det en del af vores DNA, så lad os mødes og tage dialogen og blive klogere sammen. Om ikke andet, så skal vi i hvert fald have kendskab til, at det hverken er Bambi, vi spiser, eller som løber rundt ude på motorvejen.
Det er en hjort, og så må vi senere finde ud af, om det er et rådyr, dådyr eller krondyr, der er tale om – og ikke en karakter fra en Disney-film.
Karin Winther
Naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune
Læs mere på Naturekspeditionen.dk
