For Rikke Wagner Jacobsen er jagt ikke bare at trykke på aftrækkeren. Jagt giver noget af det bedste kød, de mest fantastiske oplevelser – og så giver det hende mulighed for, at dele sin passion med sine kære, og ikke mindst lære fra sig. Som den 1. juni, en stille aften.
På jagt efter en helt bestemt buk
”Vi havde netop gået langs en Kløvermark og spottet en del fine dyr imellem. Vi var ikke på jagt efter hvem som helst, men en lille spidsbuk, som ikke havde haft det nemt over vinteren. Han havde endnu ikke smidt basten, og kroppen var skravlet og pelsen grålig. Solen var langsomt ved at gå ned, så rød og flot. De andre bukke begyndte så småt og spise færdig, for så at gå ind i skoven igen. 20 minutter før lukketid, kommer der en lille krop gående forsigtigt ud fra skovens dybe ro. Kigger op og orientere sig om eventuel fare på færde. Jeg tager riflen op og kigger i kikkerten. Rigtigt nok er det vores ‘lille spids’. Skuddet falder, og han falder med.
Denne jagt på ‘lille spids’ var noget helt specielt, fordi jeg havde én med, som for mig er helt speciel. Min veninde havde aldrig været på jagt før og ejer endnu ikke et jagtlicens, men nu kan hun slagte og flå helt alene. Dét er imponerende.
Så ‘lille spids’ er for mig ikke kun kød og en god oplevelse i naturen, men en påmindelse om hvor vigtigt det er at bruge min tid på at lære og fortælle mine kære om processen før, under og efter jagt, så jeg gør jagt mere åben og normalt at tale om.”