Buejagt nu tilladt i Holland, Belgien og Luxembourg

Det bliver nu lovligt gå på jagt med bue i hele Belgien, Holland og Luxembourg

Den Europæiske Buejagtforening (EBF) ser vedtagelsen af Benelux Ministerielle Beslutning M(2025)1, 15. juli 2025, som et stort skridt fremad mod bæredygtig og integreret vildtforvaltning. Det betyder, at Belgien (inklusive både Flandern og Vallonien), Holland og Luxembourg har bemyndigelse til at indføre bue og pil som et lovligt jagtvåben.
Beslutning er et stort skridt fremad for buejagt i Europa og en klar anerkendelse af den moderne bues plads i ansvarlig vildtforvaltning. Det bringer Benelux-landene på linje med udviklingen i flere EU-lande de seneste år og åbner døren for, at myndigheder kan godkende buejagt under en robust og sikkerhedsfokuseret ramme,” udtaler Anders Gejer, formand for Den Europæiske Buejagtforening. “I de regioner, der beslutter at gøre brug af denne mulighed, vil EBF fortsat støtte dem med anerkendt træning, evidensbaseret vejledning og samarbejde med interessenter for at sikre høje standarder på området.”

Anerkendelse af buejagt som effektivitet og lydløst reguleringsværktøj

Benelux-beslutningen giver klare og detaljerede specifikationer for tilladte piletyper, som er udviklet til det specifikke vildt, der jages. Dette skal sikre overholdelse af etiske jagtstandarder og de højeste niveauer af dyrevelfærd. De afspejler en velovervejet balance mellem sikkerhed, effektivitet og ansvarlig vildtforvaltning, som er hjørnestenene i nutidens jagtlovgivning.
Ud over at være et almindeligt og effektivt jagtredskab er buen også stille, præcis og meget kontrollerbar. Disse egenskaber gør buen særligt velegnet til brug i områder, hvor skydevåben kan være mindre passende, som for eksempel i byer og forstæder.
Netop præcision, kontrol og lydløshed understreger yderligere buens egnethed til jagt i eller nær rekreative områder, hvor støjreduktion og sikkerhed er altafgørende. Ud over dens succesfulde anvendelse i flere spanske og franske by-zoner har buen også vist sig at være yderst effektiv i økologisk følsomme naturreservater som Camargue i Frankrig, hvor buejægere hjælper med at forvalte vildsvinebestande med minimal miljømæssig forstyrrelse.

Fuglebeskyttelse nyder godt af regulering med bue i USA

På samme måde har Audubon Society, USA’s største non-profit organisation dedikeret til fuglebevaring og habitatbeskyttelse, med succes engageret licenserede buejægere i over to årtier i Greenwich Audubon Center i Connecticut. Dette langvarige projekt, der koordineres med lokale- og statslige myndigheder, har hjulpet med til at regulere antallet af Virginia hjorte i skovrige reservater, genoprettet lokal vegetation og beskyttet ynglepladser for sårbare fuglearter. Disse tiltag er med til at understrege buens unikke værdi som et præcist, stille og økologisk ansvarligt redskab i bæredygtig vildtforvaltning.

(Foto: Preben Henrichsen)

Buejagt på større hjortearter i Danmark vedtaget

Det er værd at bemærke, at Vildtforvaltningsrådet i Danmark enstemmigt anbefalede ministeren at indføre buejagt på sika-, då- og kronvildt. Denne anbefaling blev støttet af DOF BirdLife Danmark, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.
Jagt med bue har i mange år været støttet af hele det europæiske jægerfællesskab gennem FACE, Den Europæiske Sammenslutning for Jagt og Bevaring, hvoraf EBF er et anerkendt associeret medlem. I en udtalelse fremmer FACE udtrykkeligt buejagt og bekræfter:
“FACE anser buejagt for at være et ligeværdigt alternativ til jagt med skydevåben med sine egne karakteristika. Når jægere kender og respekterer begrænsningerne i det udstyr, de bruger, og endnu vigtigere, deres egne begrænsninger, er skydevåben og buer placeret på samme niveau, da de overholder de to faktorer, der muliggør et ansvarligt skud. De er præcise og har tilstrækkelig energi til at afgive et dødeligt skud, i modsætning til fordomme, som nogle mennesker stadig tror på.”
Det er værd at bemærke, at jagtbuen er fuldt ud forenelig med principperne i EU’s Habitatdirektiv (92/43/EØF), især dets mål om bæredygtig brug af naturressourcer og bevarelse af biodiversitet, hvilket også afspejles i EU’s Charter om Jagt og Biodiversitet.

 Fremtidige udsigter for buejagten

I de fleste europæiske lande undervises der i buejagt gennem strukturerede og internationalt anerkendte træningsprogrammer. Den Europæiske Buejagtforening (EBF) går ind for høje standarder inden for uddannelse, regulering og etik for at sikre offentlighedens tillid og en ansvarlig udøvelse af buejagt i alle regioner, hvor det er tilladt.
Benelux-beslutning M(2025)1baner vejen for den formelle introduktion af buen som et yderligere jagtredskab i Belgien, Holland og Luxembourg. Mens Vallonien allerede tillod buejagt, gør denne harmoniserede Benelux-ramme det nu muligt for Flandern, Holland og Luxembourg at følge trop. Det giver nationale og regionale myndigheder det juridiske grundlag for at godkende buejagt under deres egne regler, hvilket gør det muligt at indarbejde jagtbuen ved siden af eksisterende metoder som rifler og haglgeværer.

Læs mere

Nyheder