Den danske bukkejagt er knap nok slut, før en ny begynder. Det er selvfølgelig den svenske bukkejagt, der starter den 16. august, jeg hentyder til. De svenske bukke er generelt større af krop end de danske, hvilket også betyder større kranier og ikke at forglemme større opsatser. Hvis vi holder det op mod, at det er et lige så godt trofæår i Sverige, som det i år har været i Danmark, er mulighederne for at nedlægge bukke med særdeles store opsatser helt klart til stede.
Der er flere årsager til, at den svenske bukkejagt er så populær blandt de danske bukkejægere: For nogle er det den korte transportafstand, for andre er det trofæernes størrelser, og for de fleste er det formentlig en kombination at store opsatser og brunstjagten, altså håbet om at kunne blade/kalde den store pladsbuk på skudhold.
Hvis man vil skyde ældre pladsbukke, underforstået store trofæer, er der ingen tvivl om, at chancerne for, at dette skal lykkes, er størst under brunsten. Under brunsten ændrer de ældre og normalt forsigtige pladsbukke nemlig markant adfærd. Ud over at være betydeligt mere aktive, i sammenligning med resten af året, bevæger de sig ud på åbne arealer, de normalt ikke ville betræde i dagtimerne, i deres ihærdige søgen efter råer, som er klar til at blive beslået.
Behersker du bukkekaldets lyde, har du derfor under brunsten en stor chance for at kunne lokke bukken til dig.
De svenske bukke er ikke kun kendt for de store og tykke opsatser, men også for at kunne opsætte meget høje opsatser.
De svenske bukke er generelt større af krop end de danske, hvilket også betyder større kranier og ikke at forglemme større opsatser.
Brunstperioden
Hvis man teoretisk set skulle sætte datoer for, hvornår brunstperioden for råvildtet i Danmark og Sverige ligger, ville de fleste nok konkludere, at det er mellem den 15. juli og den 16. august. I teorien holder datoerne, men enhver, som interesserer sig lidt for biologi og natur, ved, at en brunstperiode ikke kører slavisk efter en kalenderdato, men styres af miljø- og vejrmæssige fænomener og derfor kan rykkes i begge retninger.
Om det er forbrunsten eller en snert af selve brunsten, man oplever i Danmark, når man i slutningen af den danske bukkejagt ser bukke følge råer eller oplever, at nogle bukke reagerer på bukkekaldet, ved jeg af gode grunde ikke. Man kan blot konstatere, at det sker.
Hvis man vil jage i brunstperioden, er det den svenske bukkejagt, man skal satse på, da man i Sverige har større chancer for at lokke bukkene til sig efter den 16. august end i slutningen af den danske bukkejagt. Som regel rammer man slutningen af brunsten, når bukkejagten starter op den 16. august i Sverige. Men det er også sket, at brunsten er overstået den 16. august. Når dette sker, er alle bukke ligesom sunket i jorden.
Forbrunst og brunsten
Naturen er så snedigt indrettet, at når råen nu kun kan blive beslået og tage imod bukken i ét højst to døgn pr. år, så sikrer råen sig, at hun altid har en buk i nærheden, når hun er klar til at blive beslået. Råen har derfor en forbrunst, som indikerer over for områdets bukke, at nu går det snart løs.
Råens forbrunst kan indtræffe to til tre dage eller helt op til et par uger før den ægte brunst. Grunden til, at råen har denne forbrunst, skyldes, at naturen vil være sikker på, at hun bliver beslået og kan føre arten videre, da råen som sagt kun kan blive beslået i ét højst to døgn hvert år.
Som udgangspunkt bliver alle smaldyr og voksne råer beslået af en voksen buk. Så det, vi kalder goldråer (råer, som ikke sætter lam), er derfor en sjældenhed. Det er muligt, at man ser voksne råer uden lam, men disse lam kan være gået til, eller en ræv kan have taget lammet.
Efter at råen har startet sin forbrunst, vil hun konstant have en buk i hælene, indtil hun er klar til at tage imod. Det er råen, som bestemmer, hvornår hun skal beslåes, og inden hun er klar til at tage imod bukken, bevæger hun sig rundt med bukken lige i hælene. Man kan observere, at bukken ligesom forsigtigt stanger hende i bagkøllerne for at holde hende i gang.
Bukken er fuldstændig ligeglad med omgivelserne, hvorfor man kan se en normalt meget sky buk eller en ældre/større buk holde sig i nærheden af råen og kun have sin opmærksomhed rettet mod hende, selvom han har registreret menneskets tilstedeværelse.
Under brunsten nedtones de ældre bukkes naturlige og erfaringsmæssige forsigtighed væsentligt og bliver i stedet erstattet af dyrets stærkeste drift, nemlig en overlevelsesdrift, som skal sikre artens overlevelse.
Ældre bukke
Årsagen til, at ældre bukke bliver ældre på et jagtrevir, er ikke kun afhængig af jagttrykket, en god biotop og forvaltningen, men også af det faktum, at bukkene gennem erfaring i takt med alderen bliver meget forsigtige og ikke tager nogen unødige chancer.
Uden for brunsten holder de sig mere skjult, og ser eller hører disse ældre bukke det mindste mistænkelige, tager de omgående flugten. Modsat en årsbuk, som kan finde på at blive stående på 30 meter og kigge på en i meget lang tid, tager de ældre bukke ingen chancer.
Jeg har oplevet at se ældre bukke under brunsten i Danmark, som jeg ikke tidligere havde set på reviret, selvom jeg kørte igennem det dagligt. Det var ikke bukke udefra, som pludselig havde bevæget sig ind på det store 450 hektar store revir, nej, det var bukke, som formåede at holde sig skjult før brunsten, og som i øvrigt ikke blev set resten af året.
Hvis man skal sætte nogle ord på de ældre bukkes adfærd før og under brunsten, kan man roligt sige, at under brunsten nedtones de ældre bukkes naturlige og erfaringsmæssige forsigtighed væsentligt og bliver i stedet erstattet af dyrets stærkeste drift, nemlig en overlevelsesdrift, som skal sikre artens overlevelse.
Hvor mange råer kan en buk nå at beslå?
Hvor mange råer en buk kan nå at beslå i løbet af brunsten, er der delte meninger om. Nogle teoretikere mener max. fem råer, andre syv eller flere. Jeg har studeret råvildt i så mange år, at jeg ikke skal komme med en entydig udmelding, udover at jeg ikke tror, at der er nogen, som har et endegyldigt svar. Dette er nemlig afhængigt af antal af bukke, antal af hundyr, aldersfordeling, forhold i han- og hundyr og meget mere.
Jo ældre buk man forsøger at lokke til sig med bukkekaldet, des dygtigere skal man være til at frembringe de rigtige lyde, specielt når man nærmer sig slutningen af brunsten.
Bukkekald
Hvis du vil have succes med at bruge et bukkekald/lokkekald til at kalde bukke, og specielt de ældre bukke, til dig, skal du være man bekendt med, hvilke lyde du skal bruge, samt have styr på de forskellige lyde, som bukkekaldet kan frembringe. Derudover kræver det selvfølgelig, at du bruger bukkekaldet i den rigtige periode på året, nemlig i råvildtets brunstperiode.
Lydene, man bruger
Uanset hvilket bukkekald du anvender for at kalde bukken til dig, arbejder man som regel med tre forskellige lyde. Det er alle lyde, som bukken kender og reagerer på under brunsten:
• Kontaktlyd fra lam
• Kontaktlyd fra rå
• Hetzlyd fra rå
Kontaktlyd fra lam
De fleste jægere har hørt, når et lam søgende går rundt på reviret og kalder på gammelråen. Dette kald er nemt at frembringe, og det er formentlig også det kald, som vi bukkejægere bruger mest, da mange netop har haft succes med dette kald.
Årsagen til, at gammelråen reagerer på dette kald, er, at de fleste gammelråer efterlader deres rålam i en form for børnehave, mens de selv er i brunst. Moder- og beskyttelsesinstinktet er dog stadig intakt hos gammelråen, hvorfor et lams kald altid vil virke meget stærkt på gammelråen.
Hvis du bruger lammets kontaktlyd, ved bukken, at der er stor sandsynlighed for, at der er en gammelrå i nærheden, hvorfor han ofte vil komme for at tjekke, om gammelråen er i brunst. Der kan også ske det, at gammelråen søger tilbage til lammet, og under brunsten vil sandsynligheden for, at hun har en buk i hælene, være ret stor, da bukken følger hende tæt, så længe hun er i brunst.
Kontaktlyd fra Rå
Kontaktlyden fra råen er lidt mørkere i tonen end lammets kontaktlyd og tiltrækker selvfølgelig bukkene i brunsten. Bukken må simpelthen frem at tjekke, om denne rå, som kalder, er i brunst eller ej.
Hetzlyd fra rå
Denne lyd kan i mange tilfælde få pladsbukken frem, da lyden indikerer, at råen bliver jagtet (og stresset) af en buk. Da det er pladsbukken, som har førsteret til råerne i sit område, kigger han ikke den anden vej, hvis han opdager, at en mindre rangerende buk forgriber sig på hans råer. Hvis det er i den sidste halvdel af brunsten, og pladsbukken har fået beslået flere råer og pt. ikke er i hælene på en rå, vil pladsbukken i mange tilfælde undersøge, hvem der jagter med ’hans’ råer.
På billedes ses fem forskellige bukkekald. Uanset hvilket bukkekald du vil bruge, kræver det, at du kender de lyde, du vil frembringe, hvorefter den står på træning og atter træning.
Træning og atter træning
De unge, uforsigtige og uerfarne bukke lader sig nemt lokke, og selv om de ældre bukke kaster al forsigtighed over styr, når det gælder om at sikre artens overlevelse, kræver det alligevel dygtighed at lokke en ældre buk på skudhold. Det er nemlig ikke tilfældigt, at disse ældre og erfarne bukke, som til daglig lever helt i det skjulte, er blevet så gamle, som de er.
Der findes flere forskellige bukkekald på markedet, og det må være op til den enkelte jæger at vurdere, hvilket bukkekald der er bedst at bruge for vedkommende. Nogle foretrækker at have begge hænder fri, når bukkekaldet bruges, hvilket betyder, at man skal vælge ét af de bukkekald, som man kan have i munden, modsat den kendte Buttolo, som kræver mindst én hånd fri, når den skal betjenes. Andre vælger en kombination af flere forskellige bukkekald, så man har et større repertoire at byde på. Der findes mange gode videoer på YouTube, som beskriver de forskellige bukkekald og de lyde, de kan frembringe. Se disse videoer, og husk: Øvelse gør mester.
10 gode råd
Nedenfor nævnes 10 ting, du skal have fokus på, når du vil lokke/kalde bukken til dig. Som tidligere nævnt kan alle jægere, uden nogen nævneværdig træning, kalde de unge bukke til sig i brunsten. At kalde de ældre bukke til sig kræver derimod lidt mere træning, og efterhånden som brunsten aftager, bliver det langt sværere at kalde bukkene til sig.
De jægere, som behersker et bukkekald og kender råvildtets lyde, får uden tvivl langt flere bukke at se under brunsten end de jægere, som ikke har sat sig ind i denne fascinerende jagtform.
1.
Sørg for at komme på plads uden at blive opdaget af råvildtet, og sørg for at have meget tyndsålede jagtsko / støvler på, så du har mulighed for at mærke grene på skovbunden, inden du træder igennem og knækker disse.
2.
Sørg for at sidde højt placeret med et godt udsyn, evt. i en hochstand/hochsitz, da du jo ikke på forhånd ved, hvilken retning bukken kommer fra. Jo højere du sidder placeret, desto mindre risiko er der for, at bukken får fært af dig. Vinden kan ændre retninger og snurre rundt, og hvis bukken først får fært af dig, er det 100% sikkert, at den ikke kommer frem.
3.
Bukken føler sig altid bedre ’beskyttet’ inde i skoven, hvorfor det også er betydelig nemmere at kalde en buk frem inde i skoven end ude på åben mark. Derfor bør det sted, du vil kalde på bukken, være et godt sted inde i skoven eller i det mindste i skovkanten.
4.
Når du er kommet på plads, skal du sidde helt stille i de første 10-15 minutter, inden du begynder at bruge bukkekaldet. Hvis bukken hører og reagerer på bukkekaldet, skal du være opmærksom på, at den retter al sin opmærksomhed mod det sted, hvor lyden kommer fra, hvorfor du skal være 100% klar med riflen, før du begynder at bruge dit bukkekald.
5.
Start forsigtigt, hvilket vil sige ikke for høje lyde, men start med nogle små piv, da bukken jo kan stå rimelig tæt på. Hold en pause på nogle få minutter, hvorefter du forsigtigt kan fortsætte med at kalde igen, denne gang med lidt mere lyd på. Hold igen en pause på nogle få minutter, og start igen med at kalde. Denne gang må du godt give den fuld gas, endda så meget, at du tydeligt kan fornemme, at intensiteten og lyden var betydelig kraftigere end ved de to tidligere kald.
6.
Når du bruger bukkekaldet, er det vigtigt, at du tænker over at sende lyden af kaldet i flere forskellige retninger. På denne måde virker det mere naturtro som et dyr, der kalder, mens det er i bevægelse. Du skal passe på ikke at overdrive brugen af bukkekaldet, så hold hellere for lange end for korte pauser mellem kaldene.
7.
Når du får øje på bukken, skal du endelig ikke bruge bukkekaldet, mens bukken er i bevægelse i retning mod dig. Det er nu, dine evner med bukkekaldet skal stå sin prøve. Man kan sammenligne det med at fiske: Bukken er på ’krogen’, og nu skal den forsigtig hales i land. Alle sportsfiskere ved, at fordi man har fået en fisk på krogen, er det langtfra sikkert, at man også får den med hjem.
8.
Årsagen til, at nogle bukke bliver ældre end andre, er bl.a., at de er mere forsigtige og ikke tager nogen chancer. Derfor er det helt normalt, at den ældre forsigtige buk den sidste vej frem mod lyden, hvor kaldet kommer fra, bevæger sig i en halvbue ud til en af siderne, afhængig af hvor vinden kommer fra. Dette gør den for at komme op i vinden og fange færten af en evt. fare.
9.
Vær opmærksom på, at bukken sagtens kan være i bevægelse mod bukkekaldet, men du kan bare ikke se bukken, før den er rimelig tæt på, afhængig af hvor stort dit udsyn er. Det kan tage alt fra 1 minut til 30 minutter at kalde en buk til sig. Er der ikke sket noget efter ca. 45 minutters kalden, skal du nok finde et nyt sted i skoven at kalde fra. Når du beslutter dig for at forlade din plads, bør du have siddet helt stille i mindst 15 minutter, efter du sidste gang har brugt bukkekaldet.
10.
Man ved ikke hvorfor, men nogle bukke reagerer bedre på det ene kald frem for det andet. Man kan komme ud for, at nogle bukke, som ikke er interesserede i lyden fra et bukkekald, lader sig lokke af et identisk bukkekald, som blot har en lille nuance i en højere eller lavere tone. Hvis man virkelig er bukkekalds-nørd, har man derfor medbragt flere bukkekald under brunstjagten.
Hvis du ikke har været på bukkejagt i Sverige før, så er her et sidste rigtig god råd: Husk myggespray eller/og myggenet.
