TEKST OG FOTO: KIM LINDGREN
Forskel på kropsstørrelsen
Jeg har gennem årtiers studier af råvildtet og praktisk råvildtforvaltning med henblik på produktion bukke med trofæer i medaljeklassen kommet til den erkendelse, at store og sunde råvildtkroppe er et must, for at bukkene senere kan udvikle store opsatser. Dette er selvfølgelig også gældende for råvildtet i Sverige, og da den svenske råvildtstamme er betydelig større kropsmæssigt end den danske, er det derfor helt naturligt, at svenske bukketrofæer, i sammenligning med de danske, er betydelig større. At de svenske bukke opsætter større opsatse end de danske bukke, ses allerede blandt årsbukkene, og denne udvikling vil blive mere markant, jo ældre bukkene bliver. Når og hvis de svenske bukke får lov til at få nogle år på bagen, ender mange af dem trofæmæssigt i den absolutte topklasse i Europa.
Har du styr på bukkene?
Selektiv afskydning af bukke er næsten umuligt at praktisere som dansker med et jagtrevir beliggende i Sverige. For at man kan selektere sin afskydning blandt revirets bukke, kræver det, at man har kendskab til de fleste af de bukke, man har stående på reviret. Som dansk jæger med bukkejagt i Sverige er det så godt som umuligt at få et korrekt overblik over dette, da det selvsagt er begrænset, hvor tit man har mulighed for at køre en tur på reviret og spotte bukkene og deres adfærd.
Den Svenske Råvildtstamme er Større af Krop end den Danske Stamme, og i Den Forbindelse Skal Man Huske på, at Større Kroppe Genererer Generelt Større Opsatser. På Billedet Ses en Almindelig ”Svensker-Buk” med en Typisk Høj Opsats. Opsæt Vildtkameraer
Den eneste måde, man kan overvåge ens revir i Sverige, er ved at bruge vildtkameraer. Hvis man investerer i 5-8 vildtkameraer, er man godt på vej. Disse vildtkameraer placeres, hvor råvildtet færdes, hvilket indebærer, at man skal lave lidt forarbejde, som går ud på at finde de veksler, råvildtet færdes på. Når disse veksler er fundet, opsættes vildtkameraerne ved vekslen. Vær opmærksom på hvor solen i forhold til vildtkameraets placering står op og går ned. Undgå at opsætte kameraet, så det peger direkte mod øst eller vest, da du derved risikerer, at solen ”blænder”, og billederne bliver overbelyst, når solen står lavt ved solopgang eller solnedgang.
Opsæt vildtkameraet i ca. 1,5 meters højde med en nedadgående hældning på ca. 10o afhængig af terrænets udformning. Placer kameraet et par meter ved siden af vekslen, pegende i en af vekslens retninger.
Herved får du billeder af alt, som bevæger sig på vekslen i en retning væk fra eller hen imod kameraet. Du vil få nogle billeder af bukke bagfra, men da råvildtet færdes i begge retninger på vekslen, vil du også få nogle gode billeder af bukke forfra eller skråt forfra.
Der findes i dag et meget stort udvalg af vildtkameraer på markedet, og ligesom alt andet hænger pris og kvalitet sammen.
Hvis man vil have, at vildtkameraet, som udover at tage billeder, når kameraets sensor aktiveres, også skal kunne sende MMS billeder til mobil og email, kræver dette desuden indkøb af et simkort, som sættes i kameraet. Billedkvaliteten af de sendte billeder vil altid være begrænset, da de sendes i lav opløsning (kb), mens de billeder, som lagres på SD kortet, gemmes i høj opløsning (MB).
Der findes i dag et stort udvalg af vildtkameraer på markedet, og det bør ikke komme bag på nogen, at pris og kvalitet hænger sammen.
Man har altid sagt, at forskellen på drenge og mænd er prisen på deres legetøj, og et vildtkamera, som sender billeder direkte til ens mobil og email, ja det er elektronisk legetøj for mænd. Dette er formentlig forklaringen på, at der sælges så mange MMS-vildtkameraer, vel vidende at et almindeligt godt og solidt vildtkamera sagtens kan løfte opgaven, når man skal danne sig et overblik over råvildtet på reviret.
Det er ikke et must, at vildtkameraet skal kunne sende billeder, og man hurtigt bliver træt af at modtage billeder på alle tider af døgnet. Hvis man har lyd på, for hver gang man modtager en besked på sin mobil, bliver man meget hurtigt træt af disse MMS beskeder.
MMS kameraer bruger en del strøm, da de skal bruge strøm, hver gang der sendes et billede fra vildtkameraet, ligesom en sikring af mobilsignal også tærer på batterierne. Et opsat solpanel kan selvfølgelig afhjælpe dette, men jeg har altid arbejdet ud fra devisen ”Keep it simple”.
Mit råd til dem, som skal ud og investere i vildtkameraer til overvågning af råvildtet, vil derfor være at købe vildtkameraer, som ikke kan sende billeder. De populære MMS-vildtkameraer er betydelig dyrere end de almindelige vildtkameraer, hvilket betyder, at man kan få næsten dobbelt så mange vildtkameraer for de samme penge, hvis man investerer i de almindelige vildtkameraer, som lagrer alle billederne på et SD-kort.
Brunsten
Normalt ligger råvildtets brunstperiode i perioden fra slutningen af juli til midt i august. Det betyder, at man kan være heldig, at der stadig er lidt gang i brunsten i starten af den svenske bukkejagt den 16. august, men som regel er man på bagkant af brunsten.
Selvom man ikke ser så mange bukke på reviret umiddelbart efter brunsten, er de ikke forsvundet. De er bare ikke så aktive mere og skal komme til kræfter igen, da en voksen buk i brunsten forbrænder enorme mængder af energi.
Perioden fra brunsten slutter og indtil årsskiftet kaldes efterårsfedningen, og fødeindtag, stressniveau m.m., har en meget stor indflydelse på bukkenes opsatsdannelse det efterfølgende år. Efterårsfedningen er også meget afgørende for råens fosterdannelse, som først starter omkring årsskiftet, da råvildtet, som den eneste hjorteart i Danmark, har det, man kalder forlænget drægtighed.
Der lidt gang i brunsten i starten af den svenske bukkejagt den 16. august, men som regel er man på bagkant af brunsten.
Forlænget drægtighed betyder kort fortalt, at efter bukken har beslået råen, flyder de befrugtede æg rundt i livmoderen, og først omkring årsskiftet sætter de befrugtede æg sig fast på livmodervæggen, hvor de begynder at udvikle sig som fostre. At de befrugtede æg først begynder at udvikle sig omkring årsskiftet, er årsagen til, at man kalder det forlænget drægtighed.
Brunstperioden kontra sætteperioden – én af naturens genialiteter
Jeg har altid beundret naturens måde at sikre en arts overlevelse, og én af naturens genialiteter indenfor råvildtverdenen er den måde, den sikrer næste års tilgang af nye lam. Vi ved at brunstperioden, altså perioden hvor voksne bukke beslår voksne råer, ligger indenfor en periode på ca. tre uger. Det ville derfor i en menneskeskabt tankegang være logisk at sætteperioden, altså perioden hvor råerne sætter deres lam, også lå indenfor en periode på ca. tre uger. Dette er ikke tilfældet, selvom tidsperioden, fra fosteret begynder at vokse, og indtil det er færdigudviklet, er rimelig ens uanset alderen på de voksne råer. Sætteperioden strækker sig over en betydelig længere periode, nemlig fra midten af april måned og helt hen i juli måned, og i forbindelse med de store variationer, der kan være de enkelte individer imellem, kan jeg nævne, at jeg et år så levedygtige nysatte lam så tidligt som den 29. marts.
Essensen, i det jeg skriver, er, at råerne beslås over en periode på tre uger, og selvom udviklingen af fostrene tager lige lang tid uanset individ, formår naturen at sikre artens overlevelse, ved bla. at strække sætte perioden over ca. 3 måneder. Hverken ugunstigt vejr eller større miljømæssige forandringer vil påvirke den årlige tilgang af nye lam, hvilket ikke kan betegnes som andet en genialt.
På billedes ses 5 forskellige bukkekald. Uanset hvilket bukkekald, man vil bruge, kræver det, at man kender de lyde, man vil frembringe, hvorefter den står på træning og atter træning. Bukkekald
Brugen af bukkekald er selvsagt meget udbredt i forbindelse med brunstjagt, men uden at kunne frembringe de rigtige naturtro lyde samt have en viden om, hvad de indikerer, får man ikke meget ud af at bruge et bukkekald. Et bukkekald brugt forkert kan gøre mere skade end gavn, og i stedet for at lokke bukken tættere på, risikerer man at jage den væk.
Vi kalder det et bukkekald, men de tre lyde, der primært bruges i forbindelse med bukkekaldet, er ikke lyde, en buk udsteder, men lyde fra lam og hundyr.
”Kontaktlyden fra et lam” er, når et lam går søgende rundt og kalder på gammelråen. Når bukken hører denne kalden, vækker det hans interesse, da der formentlig er en gammelrå i nærheden af lammet.
”Kontaktlyd fra en rå”, altså en rå som kalder, vækker selvfølgelig også bukkens interesse i brunstperioden.
”Hetzlyden” fra en rå udstødes, når hun bliver jaget/hetzet af en anden buk. Denne hetzlyd vækker specielt de lidt ældre og dominerende bukkes interesse, da han under normale forhold vil undersøge, om der er andre bukke, som beslår ”hans” råer.
Gå ind på www.raavildt.dk og læs og lær, hvordan du bruger dit bukkekald.
Få samtidig 10 gode råd om, hvad du skal holde fokus på, når du vil lokke/kalde bukken til dig under brunsten.
Stor, svensk buk i medaljeklassen.
