AF: SØREN STENHØJ JØRGENSEN OG PER KAUFFMANN.
FOTOS: LENE MORTENSEN OG SEROVA EKATERINA/SHUTTERSTOCK
“Bretonbanden” består af meget aktive ejere af den lille franske fuglehund. Antallet af bandemedlemmer varierer lidt fra år til år, for det er vigtigt, at der sker små udskiftninger, og at især nye hundeejere inviteres med. Grundstammen de sidste mange år har været parrene Merete Larsen/Bent Olsen samt Kisser Borg/Hans Kurt Jeppesen for ikke at glemme “alle hundes legeonkel”, Claus Nielsen, som gerne tager sig af de mange unge hunde uanset træningsaktiviteten. Bandens øvrige medlemmer befinder sig over hele Sjælland, og bevæger man sig over Farøbroen til Lolland og Falster, har man også ambassadører boende der.
Bretonbandens aktivitetstilbud til bretonejere er et supplerende tilbud til de mange jagtforeningers hundearbejde, som naturligvis er det primære omdrejningspunkt for træning af jagthunde.
Bretonbanden
Merete og Bent, som bor i Jørlunde, fik i 1991 deres første breton ved en tilfældighed. Det var en toårig hanhund, som skulle placeres for fjerde gang. Han blev en god jagthund. Selvfølgelig skulle han afløses af en breton, så i 2003 købte Merete og Bent en tæve. De lovede opdrætteren, at de ville stille på én prøve. Det er blevet til mange prøver siden da, og begge er blevet uddannet hundeinstruktører. Bent og Merete har i dag 4 bretoner.
Claus fra Hillerød begyndte at lede efter en jagthund, da han og konen i 1993 langt om længe fik mulighed for at få hund. Claus havde ikke lagt sig fast på, hvilken jagthunderace han gerne ville have. Han mødte pludselig en gammel skolekammerat, som havde bretonhvalpe til salg. Claus købte en hvalp, og hurtigt blev han taget under vingerne af lokale bretonfolk. Claus har været formand for den lokale jagtforenings hundeudvalg, og han er i dag jagthundeinstruktør og markprøvedommer. Claus har 3 bretoner.
Hans Kurt og Kisser, Frederikssund fik deres første breton i 2002. Deres første møde med bretonfolk var, da Kissers far lagde jord til en bretondag. De blev overtalt til at deltage på markprøve, og i dag er der tre bretontæver i hjemmet, hvor den sidste er eget opdræt. Pt. er et nyt kuld hvalpe blevet opfostret, og det kribler vist lidt i Kisser for at beholde én.
Årets gang med Breton
Året har sin helt egen rytme, når man har en breton og deler sin interesse for arbejdet med sin stående jagthund med andre ”lidelsesfæller”. Når antallet af jagtbare vildtarter indsnævres kraftigt ved årsskiftet, er Bretonbanden klar med vinterens og forårets aktivitetsprogram, som alle nye og gamle bretonejere inviteres til at deltage i. Nu skal hunden gøres klar til næste jagtsæson, og allerede i januar er der kaldt til samling. Den står på lydighedstræning i Vallensbæk Jagtforening, der både har store indhegnede udendørsarealer og et klubhus, hvis vejret bliver for vådt. Bretonbandens medlemmer er hvert år imponerede over, at man bare kan slippe 40 hunde løs sammen, uden at der opstår slagsmål blandt tæver og hanhunde – unge og gamle. Merete og Claus tager sig gerne af de helt unge hunde (og de uerfarne hundeførere). En charmerende jagthund kan let snøre hele familien, men både hund og familie har størst fornøjelse af hinanden, når hunden er veldresseret og lystrer i alle sammenhænge. Når jagtinstinktet tager over, er hundeføreren oppe imod voldsomme kræfter. For mange bretonejere starter de første skridt mod at få en lydig hund her i Vallensbæk.
På et tilstødende træningsareal er Bent i fuld gang med at herse med de øvede hunde. Glade bretonejere møder trofast op hvert år, så Bent og gæstedressørerne er tvunget til at finde på nye og svære øvelser. Der er fuldt hus hver gang, og den sidste samling afsluttes med en prøve for både unge og gamle hunde.
Pølsedisciplinen
Finalerne afvikles til stor morskab for alle med den svære pølsedisciplin, som indebærer at hunden under sine øvelser skal ignorere provokerende skåle med små pølser. Mens lydighedstræningen har pågået, har bandens mange hjælpere fået styr på træningsterræner til at gennemføre jagt- og marksøgstræning i februar og marts måned. Denne træning foregår på stubmarker eller marker med vinterafgrøder. Her træder flere af klubbens rutinerede hundeførere til og bistår som instruktører. Træningen er især målrettet de unge hunde og de uerfarne hundeførere. Hundens anlæg for at jage skal styrkes med forsigtig bistand fra jægeren, og det er utroligt vigtigt, at føreren ikke træner sin hund forkert. Hunden har nemlig et naturligt anlæg for at finde vildt på marken. Når den har mødt agerhøns og fasan tilpas mange gange, skal den faste stand gerne indfinde sig. Der, hvor hunden mærker fuglens fært og stivner på en fornuftig afstand, så fuglen trykker og bliver liggende. Det er en helt ubeskrivelig oplevelse for en bretonejer, når han/hun oplever sin hunds første stand. Næste ubeskrivelige oplevelse er, når øvelsen gentager sig i jagtsæsonen, hvor jægeren nu har mulighed for at fælde fuglen.
Agerhøns er dog det bedste
De fleste deltager i jagttræningen for at få inspiration til efterårets jagter, og så er det i øvrigt spændende at følge agerhønsenes udparring på nærmeste hold. Det foregår netop sidst i februar og i starten af marts. Noget med lyset, siger de kloge. Enkelte deltagere bliver fanget af spændingen ved jagt på åben felt med stående hund, og de begynder at deltage i særlige markprøver og konkurrencer for de stående jagthunde. Prøverne afvikles typisk i marts/april og i september/oktober. Bretonbanden er flittige gæster på disse prøver, og både Claus, Bent og Hans Kurt har mange præmier på deres hunde. Claus fører i det interne for-sjov-regnskab, da han har opnået en vinderplacering på et Danmarksmesterskab med sin allerførste breton. Til gengæld har Hans Kurt haft en breton, der kunne finde fugl i en telefonboks.
På spørgsmålet om, hvorfor prøvesæsonen kun er i marts/april og september/oktober kommer banden med et hurtigt svar. Fra og med maj skal vildtet have ro, fordi ynglesæsonen starter. Først sidst i august og starten af september er markerne høstet og fasan- og agerhønsekyllingerne store. Der er så mulighed for lige at pudse formen af, inden jagtsæsonen rigtig kommer i gang medio oktober. Og hvorfor holde prøver i jagtsæsonen? Al træning har jo netop været målrettet, at den enkelte jæger har sin jagthund klar, når det rigtigt gælder.
Breton og apporteringstræning
Nu kan man også træne hund i ynglesæsonen. Kisser, der styrer økonomien med hård hånd, har sørget for, at bretonbandens store kummefryser er fyldt med gamle brevduer og lidt kaniner. I maj, juni og juli står den nemlig på apporteringstræning i Frederikssund, Herfølge, Hillerød og ved Nørre Alslev på Falster. Enkelte gengangere fra vinterens træning deltager, men en hel del nye folk møder op nu. Igen overstiger det samlede deltagerantal 40 hunde og hundeførere, og igen er det Claus, Merete og Bent, som har instruktørtjansen, mens Hans Kurt og Kisser sørger for alt det praktiske. Apportering af fældet vildt har altid været højt prioriteret af Dansk Breton Klub. Claus fortæller, at hunde som skal på jagtprøver, skal have bestået en anerkendt apporteringsprøve. Herudover har Bretonklubben udviklet sin egen svære prøve, hvor det hele foregår med skjulte udlagte duer og ænder – både på land og på søbred. Endelig skal hunden selvstændigt følge et spor på 250 meter og finde en forendt kanin/hare, som så skal bringes hele vejen tilbage.
Merete og Bent har udmærket sig flere gange på den svære apporteringsprøve med deres hunde, og de har begge vundet den sjællandske pokal. Igen er det dog Claus, som fører i det store interne regnskab. De bedste 12 bretoner fra hele landet samles nemlig til en klubmesterskabsprøve, som foregår på en stor klap- eller drivjagt, hvor der fældes over 100 fugle – ænder og fasaner. Claus har med sine hunde vundet denne prøve tre gange. Hans Kurt får lige indskudt, at han da én gang også har været udtaget til mesterskabsprøven.
Breton eksamen i august
I august er det så eksamenstid, og her står Bretonbanden som arrangør af klubbens officielle apporteringsprøve på Sjælland, hvor der typisk stiller 30 hunde på enten den almene eller den svære prøve. Dette er så årets sidste tilbud, og herefter er man på egen hånd inden jagtsæsonen. Opstår der problemer med hunden, eller har man et hurtigt spørgsmål, findes telefonen, så kan man bare ringe for råd og vejledning. Hvad er det, der driver værket? Her er bandens medlemmer meget enige. Først og fremmest er det den fælles interesse for at arbejde med bretonen som familie- og jagthund. Dernæst det gode kammeratskab blandt alle bretonejerne. Det er ingen tilfældighed, at næsten alle deltagere på forårets træningssamlinger møder op til årets sommerfest, hvor de fremmødte skal medbringe det sidste års erhvervede præmier og diplomer, der udstilles på et særligt opstillet præmiebord. Denne aften uddeler Bretonbanden også årets talentfløjte, som går til en ny og urutineret hundefører, som på en eller anden måde har markeret sig positivt i året, der er gået. Fløjten, som er 40 centimeter lang, skal bæres synligt på prismodtagerens første officielle prøvestart efter prisoverrækkelsen. Når Bretonbanden har afsluttet årets sjællandske apporteringsprøve i august, er der mulighed for at tage en slapper. Det gjaldt så ikke lige i 2013, da bandens medlemmer var med til at arrangere Dansk Breton Klubs 50 års jubilæum i dagene 27. til 29. september. Kisser og Hans Kurt bistod med afvikling af fredagens skydekonkurrencer og apporteringsprøver, som blev afviklet på Køge-/Herfølge Jagtforenings dejlige arealer. Bent og Merete havde ansvaret for fredagens udstilling, som i jubilæumsåret blev dømt af en fransk dommer. Endelig havde Claus det overordnede ansvar for lørdagens og søndagens markprøver, hvor det blev til 200 starter de tre dage. Der er altid nok at se til, og så er det jo rart at have en stor omgangskreds af aktive bretonejere, som man kan trække på.
Bretons i Danmark
De første bretons blev importeret til Danmark i 1960. I 1963 stiftedes Dansk Breton Klub, og klubben blev optaget i Dansk Kennel Klub. Breton fik hurtigt tag i den danske jæger, og klubben blev på kort tid den fjerdestørste klub af de stående jagthunderacer i Danmark. Kun klubberne for den ruhårede og korthårede hønsehund og kleiner münsterländeren er større. Klubben har i dag cirka 550 medlemmer, og det årlige hvalpetillæg er på små 130. Det er praksis, at opdrætterne melder hvalpekøbere ind i klubben. Der er i dag fire velfungerende aktivitetsudvalg spredt over det ganske land. Det sikrer, at alle bretonejere – og andre interesserede – får mulighed for at træne og udveksle erfaringer med ligesindede.
Breton’en er en let og livlig hund, kendetegnet ved dens store jagtlyst. Bretonen må kategoriseres som en mellemstor hund med målene for tæver på 47 – 50 centimeter og for hanner 48 – 51 centimeter. Breton’en skal være kompakt og kvadratisk. Bretonén efterlever til fulde sit motto, nemlig et maksimum af kvalitet i et minimum af krop.
For mere information se www.breton.dk
