TEKST: SØREN STENHØJ JØRGENSEN. FOTO: LENE MORTENSEN, M.FL.
Maksimum af kvalitet i et minimum af krop
Søger du den unikke jagtoplevelse, så er jagt med stående hund – breton – en oplevelse ud over det sædvanlige. Breton’en fryser i stand og nagler den trykkende fugl. Jægeren kommer op til hunden. Trancen brydes med en kort kommando. Hunden går frem og rejser sneppen, der forender for jægerens haglbøsse. Fuglen bringes hurtigt og effektivt til jægeren.
Det med snepperne kommer sig af, at bretonen stammer fra det centrale Bretagne i Frankrig. Bretonen er uden tvivl en af de ældste, stående jagthunderacer i Frankrig og selektiv avl har givet racen den faste stand, vi kender i dag. Bretagne er bl.a. kendt for sit barske terræn med uigennemtrængeligt krat, hedestrækninger og sumpe. Her er bretonen siden tidernes morgen blevet brugt til al slags jagt – Især er og var og bretonen fremragende til jagt på snepper, som der i Bretagne findes tusindvis af på træk.
Fra starten af dette århundrede fik andre end blot Bretagnes jægere øje på racens fortrin som jagthund, og den blev efterhånden en af de mest populære stående jagthunde i Frankrig, USA og Canada – måske den mest udbredte stående jagthund i hele verden? I 1960 var de første 2 bretons blevet importeret her til landet fra Norge, og den næste import fra Canada af 4 bretons skete i 1961. Derefter kom der 3 bretons fra Frankrig. Med udgangspunkt i disse importer startede avlsarbejdet med bretons i Danmark i begyndelsen af tresserne.
Racen fandt hurtigt fodfæste blandt de danske jægere – især dem med børnefamilier. Bretonen er nemlig den mindste stående jagthunderace og er nem at have i hjemmet og i bilen. Og så kan bretonen – uagtet sin størrelse – til fulde matche alle de øvrige stående racer i Gruppe 7 Stående jagthunde, når det gælder mark- og apporteringsarbejde. En breton evner nemlig at tilpasse sit jagtlige arbejde til terrænet – mark, skov og mose. Ud over at bringe fugl for bøssen kan den selvfølgelig apportere på land og i vand og desuden gå spor.
Bretonen har i dag indtaget pladsen som den 4. største specialklub efter ruhårsklubben, korthårsklubben og kleiner münsterlænderen.
Dansk Breton Klub blev stiftet den 29. september 1963. Klubben har fra starten målrettet sit arbejde mod den danske jæger, og klubben har helt naturligt indarbejdet DEN DANSKE JÆGER i sin målsætning for avl af bretons. Ud over at bretonen på markjagt formatmæssigt til fulde skal kunne matche de engelske racer (settere og pointere), har apportering af det forendte eller anskudte vildt fra dag ét været yderst højt prioriteret i klubben, der som den eneste stående hunderace har sin egen mesterskabsprøve i apportering på en større driv-/klapjagt.
Årets gang i dansk bretonklub
Året har sin helt egen rytme, når man har en breton og deler sin interesse for arbejdet med sin stående jagthund med andre ”lidelsesfæller”. Når antallet af jagtbare vildtarter indsnævres kraftigt ved årsskiftet, står klubbens mange aktivitetsudvalg klar med vinterens og forårets aktivitetsprogram, som alle nye og gamle bretonejere inviteres til at deltage i. Nu skal hunden gøres klar til næste jagtsæson.
Typisk er der fokus på lydighedstræning, når jagtsæsonen er afsluttet. Mens lydighedstræningen pågår, skaffes der terræn til at gennemføre jagt- og marksøgstræning i februar og marts måned. Denne træning foregår på stubmarker eller marker, hvor årets afgrøde blev sået i efteråret. Her træder flere af klubbens rutinerede hundeførere til og bistår som instruktører.
Træningen er især målrettet de unge hunde og de uerfarne hundeførere. Hundens anlæg for at jage skal styrkes med forsigtig bistand fra jægeren, og det er utroligt vigtigt, at føreren ikke træner sin hund forkert. Hunden har nemlig et naturligt anlæg for at finde vildt på marken. Når den har mødt agerhøns og fasan tilpas mange gange, skal den faste stand gerne indfinde sig – lige der, hvor hunden mærker fuglens fært og stivner på en fornuftig afstand, så fuglen trykker og bliver liggende. Heraf kommer begrebet den stående jagthund. Det er en helt ubeskrivelig oplevelse for en bretonejer, når han/hun oplever sin hunds første stand. Næste ubeskrivelige oplevelse er, når øvelsen gentager sig i jagtsæsonen, hvor jægeren nu har mulighed for også at fælde fuglen. Det sker, når hundens trance brydes med en stille ordre fra jægeren, og hunden går frem til fuglen, der går på vingerne og flygter i skudafstand.
De fleste deltager i jagttræningen for at få inspiration til efterårets jagter, og så er det i øvrigt spændende at følge agerhønsenes udparring på nærmeste hold. Det foregår netop sidst i februar og i starten af marts. Det har noget med lyset at gøre, siger de kloge. Enkelte deltagere bliver fanget af spændingen ved jagt på åben felt med stående hund, og de begynder at deltage i særlige markprøver og konkurrencer for de stående jagthunde. Prøverne afvikles typisk i marts/april og i september/oktober. Her er strikse regler for, hvordan hunden skal opføre sig, så lydigheden er yderst vigtig. For eksempel må en hund ikke løbe efter hare og råvildt. Men det er også yderst positivt at hårvildtet findes.
Sidst i april skal vildtet have ro, fordi ynglesæsonen starter. Først sidst i august og i starten af september er markerne høstet og fasan- og agerhønsekuldene er vokset til, og vi kan igen tillade os at gå på marken og pudse formen af.
I fuglenes ynglesæsonen er det helt naturligt at bruge tiden på apporteringstræning. Som tidligere nævnt har apportering af det på jagt fældede vildt altid været højt prioriteret af Dansk Breton Klub helt fra klubbens start. Hunde, som skal på jagtprøver, skal have bestået en anerkendt apporteringsprøve. Her skal hunden apportere to duer og en kanin på land, og en due eller and i vand.
Klubben har udviklet sin egen svære prøve, hvor det hele foregår med skjulte udlagte duer/ænder – både på land og på søbred. Endelig skal hunden selvstændigt følge et spor på 250 meter og finde en forendt kanin/hare, som så skal bringes hele vejen tilbage.
Lige inden jagtsæsonen rigtigt går i gang kan man deltage i særlige jagtprøver, hvor der fældes fugl over hunden. Dernæst afvikles vinderklasse-konkurrence med fældning af fugl for de bedste hunde. Selv om bretonen er en kontinental hund, så konkurrerer den i Danmark med settere og pointere. Et helt bevidst valg fra klubbens start, da en racetypisk breton skal kunne dække store markarealer i en høj fart, hvilket man ikke ønskede at gå på kompromis med. Det hele sluttes af med et Danmarksmesterskab for de bedste. Her gør bretonen jævnligt en god figur, og bl.a. kom en breton i 2013 helt øverst på podiet. I 2016 blev det til en 3. plads.
På jagt med bretonen
Bretonen – den stående jagthund – er simpelthen komplet. Hunden skal kunne afsøge store såvel som små tætte arealer af for sin fører. Netop standen skal sikre, at jægeren kan komme frem til fuglevildtet, så jagten er effektiv – også på lange afstande. Stand for hare eller en trykkende ræv i tæt krat ses tit på jagt, og igen giver det jægeren mulighed for at komme tæt på. Hunden skal kunne apportere – både på land og i vand. Bretonen skal også kunne gå spor, og en den kan da også trænes til at gå schweiss. En velopdragen og trænet stående jagthund kan altid anvendes på jagt.
Mange jyske jægere og øboere (især på Læsø og f.eks. Fanø) har stor glæde af den stående hund på efterårets sneppejagter, da de netop har adgang til de rigtige terræner, hvor sneppefald er udbredt. På Læsø har en bretonejer igennem flere år konkurreret med den lokale fiskehandler om at være årets største sneppejæger. Der er nok samlet over 2000 penselfjer over årene!
Skribenten af denne artikel har som mange andre danske jægere haft stor fornøjelse af at tage sine bretons med på rypejagt i Norden, hvor færdighederne også blev testet af på både tjur og urfugl.
Man møder bretonen på alle slags jagter herhjemme – selv på store drivjagter på kronvildt. Men, mon ikke det er på den almindelige danske jagt med lidt mark, hegn, remise og skov, at vi især ser bretonen i det daglige, og så selvfølgelige ved aftentid, når man slutter af med lidt andejagt nede ved vandhullet. Alsidigheden kender ingen grænser, når det gælder en breton.
Fakta om bretons i Danmark
Klubben har i dag ca. 500 medlemmer, og det årlige hvalpetillæg er på små 150 individer. Det er praksis, at opdrætterne melder hvalpekøbere ind i klubben.
Bretonen er en let og livlig hund, kendetegnet ved dens store jagtlyst. Breton’en må kategoriseres som en mellemstor hund, med målene for tæver på (46) 47 cm – 50 cm(51) og for hanner (47) 48 cm – 51 cm (52).
Bretonen er typisk hvid/orange eller hvid/sort, men andre farvekombinationer findes.
Breton’en skal være kompakt og kvadratisk. Bretonen efterlever til fulde sit motto:
Maksimum af kvalitet i et minimum af krop.
For mere information se www.breton.dk
Formand Søren Stenhøj – 2025 7430
Hvalpeformidler Winnie Beuchert Larsen – 7586 3703
DBK har produceret en jagtorienteret DVD. Denne kan rekvireres via DBK´s hjemmeside.
(Kilde: Dansk Breton Klub)
