TEKST OG FOTO: MATS GYLLSAND OVERSÆTTELSE: NIELS DYGAARD.
Vi sidder ved køkkenbordet i den lille jagtstue, mens maden simrer på komfuret og nyder et glas vin.
Menuen står på frisk pasta med bacon, revet parmesan ost og flødesovs. Maden indtages i stilhed. Jeg ved ikke hvorfor, men mad smager allerbedst under ydmyge forhold, ikke mindst når det er efter en fantastisk jagtdag.
Tidligere på aftenen har vi jaget bævere ved Kvavsjö gård lidt udenfor Lindesberg.
Det er sent på eftermiddagen, da vi begiver os ud i skoven.
”Vi må være der i god tid. Senest klokken 7 skal vi være på plads ved søen” siger Roland Pettersson.
Vi efterlader bilen ved en lille skovvej, tager alt vores grej med os og går så ned til søen.
Da vi har gået et par hundrede meter, åbner skoven sig.
Den lille skovsø ser virkelig ud som et bæverparadis, og vi ser spor efter dem overalt.
Vi passerer en bæverdæmning og skræver over fældede stammer. Der er bæverstier, som fører ned til søen. Vi lægger riflerne fra os, krænger rygsækkene af og slår vores stole op på det sted, som Roland har udset sig.
– Se der! Siger Roland og peger mod en lille vig 50 meter fra os.
I vigen er der et stort bæverbo. Vinden fører fra boet og hen imod os, så da vi har siddet lidt, mærker vi tydeligt den kendte bæverlugt.
”Da jeg var her for et par aftener siden, sad der en bæver oven på boet. Jeg nåede ikke at skyde den. Men de er her” siger Roland og spejder ud over søen med sin kikkert.
Roland lægger kikkerten fra sig og fisker en æske tændstikker frem. Han stryger en af, lukker æsken igen og ser på den hvide røg, som langsomt stiger til vejrs i den lette vind. Røgen blæser imod os, så vindforholdene er stadig gunstige. Det tegner til at blive en vellykket bæverjagt.
Flere gange bliver vi opmærksomme på, at der er noget, der bevæger sig ude i vandet.
I kikkerterne ser vi til sidst, at det er en and, som svømmer rundt derude. Den er helt uvidende om vores tilstedeværelse, da vi sidder godt gemt og helt stille.
Der sker ikke noget som helst henne ved bæverboet, så efter en times tid tager vi en kaffepause.
Sort kaffe, rygende varm direkte fra termokanden og et par sandwiches forsvinder hurtigt.
Mens vi sidder og drikker kaffen, småsludrer vi sagte sammen.
Roland fortæller om sin gård og siger, at han har skudt bævere der i flere år.
– Jeg skød en bæver lidt herfra i sidste uge, men det sted gemmer vi til lidt senere, siger han.
Vi har allerede planlagt morgendagens jagt, men nu er det her, det gælder.
Klokken nærmer sig syv, og vi har endnu ikke set nogen bævere, blot et par luftbobler i vandet.
Luftboblerne kommer med garanti fra en bæver, som har forladt boet og er svømmet ud i søen, men på søens overflade er alt roligt.
Selv anden, som tidligere svømmede rundt derude, er forsvundet. – Nu varer det ikke længe, siger Roland efter at have set på sit ur.
Bævertimen nærmer sig. Den indtræffer ifølge Rolands forudsigelser mellem klokken 19.30 og 20.30.
– Det er på det tidspunkt, de plejer at dukke op. Da er der som regel mest aktivitet i søen, siger Roland ret selvsikkert.
En time senere må vi konstatere, at han denne gang har tog fejl. Der er stadig ikke sket noget som helst.
Inden lyset helt forsvinder, beslutter vi os for at gå hen til et andet sted ved søen for at se, om der er mere aktivitet der.
Vi forlader vores lille skjul og går op til en skovvej, der følger søbredden.
Vi går stille forbi bæverboet, som der ligger friske grene og kviste ved det. Man kan se at der går stier ind i skoven, hvor der ligger fældede træer.
Da vi har gået et par hundrede meter, stopper vi op og kigger ud over søen.
Vi har ikke stået der ret længe, før der sker noget.
Vores opmærksomhed er lidt sløvet efter al den venten, så vi bliver ganske overraskede, da der pludselig kommer noget svømmende nogle meter ude i søen.
Det er en stor bæver, som netop har forladt det bo, hvor vi lige præcis har siddet og ventet.
Det kunne tyde på, at vinden, som tidligere var til vores fordel, nu er på bæverens side.
Det er et spørgsmål om sekunder, før den vil få fært af os og forsvinde.
– Skyd, skyd, skyd, hvæser Roland til Rickard, som vi har aftalt skal have aftenens første chance.
Rickard tøver lidt.
Lidt for længe mener Roland, som utålmodigt hæver sin egen riffel, men inden han når at skyde, smælder det fra Rickards riffel.
Rickard har afgivet et perfekt skud, som træffer bæveren, der forsvinder med et stort plask.
Vi lykønsker ham og går ned til søen for at bjærge den døde bæver.
Senere fortsætter vi rundt om søen.
Vi ser ikke flere bævere, men overalt er der spor efter deres aktivitet.
”Vi går hen til et andet sted. Jeg har en anden sø, hvor det plejer at være rigtig godt” siger Roland.
Det nye sted ligger ved en lille vig i en lidt større sø. For at komme hen til den må vi gå langs med en lille bæk, som flere steder har forvandlet sig til noget, der snarere ligner en flod.
Bæverne viser gang på gang prøver på deres ingeniørkunst.
– Dæmningerne er for store til, at de kan fjernes med en gravemaskine. Den eneste mulighed er at sprænge dem i luften, hvis man vil fjerne dem, siger Roland, da vi forsigtig går op over en af dem.
Vi passerer flere store vådområder, inden vi er fremme ved vigen. Vi slår os ned og spejder ud over søen med vore kikkerter.
Der er ingen aktivitet at se, så inden det bliver helt mørkt, bryder vi op og går ud til vejen.
Uden for jagthytten finder Roland et par øl frem.
Velfornøjede skåler vi for en god jagtaften.
”Jeg synes nu alligevel, at det er mærkeligt. Vi burde have set flere bævere, der plejer at være flere” siger Roland.
Uanset hvad, er vi andre tilfredse med den chance, vi fik, ikke mindst Rickard, som aldrig tidligere har skudt en bæver.
Senere sidder vi og snakker i det lille køkken
Da vi har spist aftensmad, må Rickard forlade os. Han skal hjem til familien, for i morgen er det skoledag, og han skal følge sit barn i skole.
Roland og jeg overnatter i hytten, for vi vil gøre et nyt forsøg i de tidlige morgentimer.
Ved firetiden ringer vækkeuret. Udenfor er det ved at blive lyst, og nattens lette tågebanker opløses.
Vi forlader den varme hytte og går ud i skoven og ned til det samme sted, hvor vi i aftes skød bæveren.
Der er helt vindstille, og søen ligger spejlblank.
Vi slår os ned og venter på, at der skal ske noget.
Efter et par timer giver vi op. Vi har ikke set nogen aktivitet ved søen, og da vi forlader den, indser jeg hvorfor.
Det er det forkert tidspunkt til en vellykket jagt.
Der Er Tolv Timer Til Bævertimen. Lorem Ipsum Dolor Sit Amet, Consectetur Adipiscing Elit. Praesent Efficitur Euismod Arcu Sit Amet Venenatis.
