Så blev det august og dermed tid til at påbegynde den ulige kamp med de store antal skarver der efterhånden er faste gæster i Danmark. Sidste sæson som løber fra august til april skød jeg og mine gæster 366 skarver på Fyn. Da jeg kom til samme plads i fredags på premieremorgenen kunne det slet ikke ses, tværtimod sad der tættere på 700 skarver, end de 500 vi har haft de senere år.
Skarvregulering er efterhånden afgørende for naturens balance og fremtid.
I de seneste år har skarven været et varmt emne i Danmark. Med sin imponerende evne til at dykke og fange fisk har skarven etableret sig som en udbredt og effektiv jæger i danske farvande. Dog har dens vækst i antal skabt udfordringer, især for fiskebestande og biodiversiteten. Derfor er regulering af skarvbestanden blevet en nødvendighed.
Her ser vi nærmere på årsagerne til skarvregulering og giver praktiske råd til, hvordan du som jæger kan søge tilladelse til regulering af skarv.
Hvorfor skal man regulere skarv?
Skarven er en kolonifugl, der i store antal kan udgøre en betydelig trussel mod både fiskebestande og biodiversitet.
De vigtigste årsager til at regulere skarven er:
1. Fiskebestandene er under pres
Skarven er primært en fiskespisende fugl, og dens tal har været stigende i Danmark, især i de sidste 20-30 år. Dette har ført til et markant pres på lokale fiskebestande, særligt i indre farvande, søer og fjorde, hvor skarven ofte samles i store flokke.
Skarven er i stand til at fange og konsumere store mængder fisk. I gennemsnit fortærer hver skarv et halvt kilo per dag Derfor har skarven en have direkte negativ indvirkning på fiskebestandene.
2. Skader på ynglepladser
Skarven er en kolonifugl, hvilket betyder, at den yngler i store grupper på bestemte områder, ofte i træer eller på klippeøer. Skarvens kolonier kan dog få alvorlige konsekvenser for andre dyrearter, især når dens antal bliver for højt. Skarvkolonier kan overtage ynglepladser, som tidligere var hjemsted for andre fuglearter, og fortrænge disse arter fra deres naturlige levesteder.
Derudover kan de store mængder af afføring fra skarver i kolonierne forurene området, hvilket både kan skade andre dyrearter og vegetationen i området. Skarvens afføring indeholder ofte høje koncentrationer af næringsstoffer som fosfor og kvælstof, som kan føre til skader og forurening af vandløb og søer.
3. Ødelæggelse af vegetationen
En stor skarvkoloni kan forårsage alvorlige skader på de træer, som fuglene yngler i. De tunge fugle og store mængder afføring kan få træerne til at gå ud og til sidst falde om, hvilket kan ødelægge vegetationen og påvirke biodiversiteten i området. De udgåede træer risikerer at vælte og kan udgøre fare for både fiskere ved kyststrækningen og for jæger og hunde, når der drives såter af.
Udstyr til regulering af skarv
Mit udstyr til reguleringen er min gamle baikal 12/76. Det er en haglbøsse, der er umulig at slide op. Min har skudt upåklageligt i 24 år nu. Af patroner benytter jeg enten 32 g 1´ er hagl i 12/70 eller min foretrukne 28 g 2´ere i 12/76. De kan uden problemer trække skarver ned fra 30 m. Men mit råd er, at du skal gå ud at testskyde et par forskellige mærker for at se, hvad der passer bedst dit jeres gevær. Skarven er skudstærk, og der skal noget til at få dem ned.
Er skarven så et monster der bare skal skydes ned fra en ende af? Nej på ingen måde. Der skal selvfølgelig være skarver tilbage i naturen, ligesom det gælder for alle andre dyr, som vi regulerer. Problemet lige nu med skarver er simpelthen antallet.
Sådan får du tilladelse til regulering af skarv
Hvordan søger man tilladelse til skarvregulering?
Skarven er beskyttet under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at det kun er tilladt at regulere skarvbestanden, hvis der er tale om en konkret og dokumenteret trussel mod biodiversiteten eller pga. økonomiske interesser. Reglerne omkring regulering af skarv er derfor strenge, og det kræver en godkendelse fra relevante myndigheder, før reguleringen kan finde sted.
Følgende tages skal i betragtning for at få regulerings tilladelse:
1. Dokumentation af problemet
Inden du ansøger om tilladelse til at regulere skarv, skal du kunne dokumentere, at der er et konkret problem. Dette kan være i form af observationer af store skarvkolonier i området, rapporter om nedsatte fiskebestande eller dokumentation for, at andre dyrearter bliver fortrængt eller skadet.
For at styrke din sag er det vigtigt at indsamle data om skarvbestanden i området, herunder antallet af skarvkolonier, fiskebestanden og de skader, der er sket. Du kan også kontakte lokale fiskere, naturforvaltere og andre, der kan tænkes at vide noget om emnet. De ved som regel noget, man måske ikke selv har tænkt over.
2. Ansøgning til relevante myndigheder
Når du har dokumentationen på plads, skal du indsende en ansøgning til de relevante myndigheder. I Danmark er det Naturstyrelsen, der administrerer tilladelser til skarvregulering. Du kan finde ansøgningsskemaer og vejledninger på Naturstyrelsens hjemmeside, sgavmst.dk
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om det område, hvor reguleringen skal finde sted, hvilke metoder der ønskes anvendt, og en konkret beskrivelse af de problemer, som reguleringen skal afhjælpe. Det er vigtigt at præsentere et klart og konkret behov for regulering og at sikre, at reguleringen vil have en målrettet og bæredygtig effekt.
3. Følg reglerne og anbefalingerne
Når du søger om tilladelse til skarvregulering, er det vigtigt at følge de gældende regler og retningslinjer. Naturstyrelsen vil ofte stille krav om, at reguleringen skal være målrettet og ikke føre til en overjagt af skarvbestanden. Reguleringen skal have en dokumenteret og positiv effekt på fiskebestande og biodiversitet.
I nogle tilfælde vil myndighederne også kræve, at reguleringen sker i tæt samarbejde med andre der synes skarver volder problemer, som lokale fiskere, naturforvaltere og andre jagtforeninger.
Min opfordring er at flere burde gøre som jeg, og komme ud og hjælpe til med at nedbringe bestanden af skarver lidt, om man skyder 1 eller 400 så gør det en forskel i det store hele.
Knæk og bræk til alle nuværende og kommende skarvjægere!
