TEKST: ROLF ANDERSEN.
FOTO: DANSKE JAGTMEDIER.
Mange jægere affinder sig med at deres hund kun tilnærmelsesvis afleverer ordentligt. Du ser måske igennem fingre med, at din hund lægger fuglen foran dig, eller lige skal en tur rundt om dig, før den kommer med apporten. Det har måske stået på i årevis, og du har opgivet. Men det behøver ikke at være sådan – disse fejl kan enhver hundeejer med lidt arbejde få rettet op på!
Det at få fuglen til hånd ser jo ikke kun pænt ud, det er den sikreste måde at modtage en anskudt fugl på. Smider din hund en anskudt fugl, er der al for stor risiko for, at fuglen når at smutte, før du får fat i den.
Unode
Hvis din hund smider apporten/fuglen, når den er kommet hjem til dig med den, er årsagen sandsynligvis, at du gik frem mod hunden da den var lille og kom tilbage med dummyen. Måske har du også grebet ud efter den. Du har kort sagt lært din hund at skynde sig at smide dummyen.
Det, du nu skal gøre, når hunden kommer med dummyen eller fuglen er at ramme præcis det splitsekund, hvor du ved, at nu vil den smide apporten. Sig tydeligt: ”Nej!”, og gå i samme nu baglæns og ned i knæene med begge hænders håndflader opad og hænderne tæt på kroppen. Altså ikke noget med at række ud efter apporten! Samtidig kalder du venligt på hunden og roser den, så den ikke er i tvivl om, at dét den gør, er det rigtige.
DistraKTION
Det du vil opnå her er at distrahere hunden, så den glemmer at smide. Det kræver lidt øvelse med timingen, men det kommer. Din hund vil efterhånden glemme de gamle vaner og komme helt hen til dig. Her roser du, men kun så længe hunden har apporten. Hvis du laver denne øvelse i lidt højt græs, bliver det faktisk meget hurtigt bedre. Hunde afleverer bedre i vegetation end på en flad mark og senere, når færdigheden sidder fast, vil den også gøre det på flad mark. Men husk: små skridt. Lav delmål – det hele kommer ikke på en gang. Hvis din hund alligevel smider apporten, så skubber du til den med foden og siger: ”Saml op!”, mens du går baglæns. Til sidst vil din hund tage apporten op og komme med den. Her må du ikke komme hunden i møde ved at gå frem og samle op. Det er din hund, som skal blive ved, til afleveringen er tilfredsstillende. Din hund vil gerne gøre det rigtige, men har været forvirret over dine signaler, som den ikke har kunnet tolke som ønsket.
Supplér denne øvelse med en anden, som styrker hundens tryghed ved at aflevere. Skil afleveringen fra apporteringen. Sæt hunden foran dig når der er ro på, for eksempel når du sidder hjemme og alt ånder fred. Giv din hund en dummy i munden. Ros den og klø den på brystet nedefra. Her vil den løfte hovedet. Når du synes det må være nok siger du ”slip” eller ”tak”. Samtidig holder du hånden under dummyen, og tager imod den. Når det fungerer, lægger du dummyen på gulvet ca. en meter foran hunden, som sidder over for dig. Ligeledes skal der også være ca. en meter mellem dig og dummyen. Sig: ”Apport!”. Hunden vil nu gå denne meter frem og tage dummyen. Så kalder du med lys stemme, så din hund nu går endnu en meter hen til dig. Hold hænderne tæt til kroppen, og modtag dummyen. Pointen er her, at kan din hund aflevere i denne situation (og det kan den), så kan den også lære at gøre det på længere afstande.
Afstand
Din næste opgave er at sætte mere og mere afstand på. Forklaringen på, at du skal kalde så snart din hund har dummyen, er igen at distrahere hunden, så den glemmer at smide det, den har i munden. Når denne øvelse virker – og det vil den – , er det på tide at sætte afleveringen sammen med apporten. Det gør du et sted hvor din hund ikke opdager dig, før den kommer meget tæt på dig med apporten. Den smider nemlig ikke apporten, før den ser dig! Stil dig bag en busk, husk at rose hunden når den er helt inde ved dig, pas på med at bøje dig ind over hunden, så du ”trykker” den og får den til at slippe apporten. Gå ned i knæ, når du modtager, og tag apporten med underhåndsgreb. Det samme gælder som da du øvede det indendørs – overhåndsgreb trykker din hund.
Det tager lidt tid og kræver tålmodighed, men det vil komme til at virke. Bliv ikke vred og lad være med at skælde ud. Det virker alligevel ikke, og det er jo ikke din hund, som har gjort noget forkert, men dig.
Timing og omtanke
Nøgleordene hér er timing og omtanke. Forskellen på succes og fiasko er splitsekunder. Tryghed og glæde ved at arbejde for dig, er andre nøgleord. Derfor er det også vigtigt, at du tænker dig om i dagligdagen.
Hvis din unge hund stolt kommer med mors fineste selskabssko, så dur det ikke at skælde ud – eller endnu værre, rive den ud af munden på hunden. Den kan endnu ikke forstå, at du bliver glad når den bringer en dummy, men vred over at modtage en sko. Her må du spille med, rose hunden, modtage skoen, og så sørge for at der for fremtiden ikke ligger ting fremme, som du ikke vil have hunden skal tage. Når din hund er voksen, holder den i kraft af træningen op med at tage ting inde huset, så problemet har en begrænset varighed.
En anden synder er trækkelege. Hvis du selv eller din familie leger trækkelege med hunden, lærer I den, at det er en leg at beholde dummyen i stedet for at aflevere. Din hund opfordrer dig jo til at løbe efter den og kan ikke vide, at den ene dag leger vi tagfat, mens den næste dag skal dummyen bare prompte apporteres og afleveres.
Husk, at du – bevidst eller ubevidst – træner hunden i alle dens vågne timer, og ikke kun når I er ude på træningspladsen. Brug tiden uden for jagtsæsonen til at få det på plads.
God fornøjelse – det kan sagtens lade sig gøre!
