TEKST OG FOTO: IGOR TIMMERMANS.
En reporter på RTL, Roelof Hemmen, skrev en gang en klumme med titlen: ”Du er så smuk, jeg vil dræbe dig.”
Denne modsigelse slog mig, da der uventet opstod en mulighed for at jage en sort råbuk. Anette ville dele denne oplevelse med en anden, og jeg ville absolut tilslutte mig som reporter og fotograf med en jægers hjerte – eller omvendt om man vil.
Eksperten på området, Kim Jensen, informerede os om, at der var mulighed for at skyde nogle sorte bukke i nærheden af Lüchow.
Fascinerede af dette område, som stadig er et epicentrum for sorte rådyr, tog vi en tidlig morgen afsted til dette mystiske område i det tidligere Østtyskland.
Bukketid
Det er stadigvæk mørkt, da vi klokken fire om morgenen vækkes af brølene fra et firstalligt kor og raslende mælkespande. Rummet dufter af frisk komøg, nyslået græs og myggespray.
Da jeg på tå lister ud til toilettet på de kolde gulvfliser, ser jeg bondekonen, som står og stryger tøj – hun har allerede været oppe i flere timer.
I flere uger har vi set frem til denne tur. Indhentet alle informationer og kontinuerligt fulgt med i vejrudsigten.
Det er den første uge i august: ”Blattzeit”, som man siger her.
Ved femtiden er vores guide, Kim, her allerede. Vi er også hurtigt klar for ikke at sløse tiden bort.
Kim kender dette område som sin egen bukselomme og ved, hvor de mest aktive bukke er. Snart er bilerne parkeret, og vi er alle godt og grundigt indsmurt i myggemidler. Vi må være meget omhyggelige, for fik de chancen, ville myggene uden betænkning æde os rå.
Masser af rådyr
Der går ikke lang tid, før vi ser flere rådyr, men indtil nu har vi ikke set nogle sorte. Sammen med Kim iagttager vi dem et stykke tid, og han peger over mod en bred kanal, hvor tre rådyr uden tøven hopper i og svømmer over.
Jagten fortsætter, og jeg tænker på en stor råbuk, som jeg fik at se på mit tyske revir. At jeg mindes den skyldes, at jeg bare så den én gang, så i min underbevidsthed har jeg jagtet dens skygge lige siden. Samme følelse indfinder sig nu, en mystisk længsel efter et sky dyr.
Vi havde ikke heldet med os denne dag, vi så ingen om morgenen, men vores fornemmelse sagde os, at vi havde været tæt på hele tiden, en følelse af, at vi når som helst kunne se en sort skygge dukke frem i et skovbryn.
En sort buk
Efter en middagslur, omgivet af kvidrende fugle på den livlige gård, får vi en SMS fra Kim. Han har ikke sovet, men brugt eftermiddagen til at være ude at observere på reviret og har fundet en passende buk, en sort buk.
Vi har en plan, og sammen med Kims kompagnon, Jesper Jensen, der selv om han er dansker har en enestående kompetence, tager vi afsted for at forsøge at komme tæt på den sorte buk.
Meter efter meter sniger Anette og Jesper sig frem mod den pil- og poppelomkransede vådeng, hvor bukken sidst blev set.
De bevæger sig frem gennem tidsler og brændenælder, og til sidst kan de puste ud under et par graner med lave overhængende grene. Da vi er på plads, begynder Jesper at studere området gennem sin kikkert. Det første, han ser, er en rå cirka 100 meter borte, men pludselig ser vi en sort skygge komme til syne henne ved hende. Der er han, majestætisk af udseende, og med blikket fokuseret på råen. Vi bemærker, at han halter lidt, det kan være krampe efter en kamp med en rivaliserende buk.
Et fortryllende dyr
Jens finder sit Buttolo-kald frem: Fiiieeepp, fiiiieeepp… fiiieeepp.
Bukken løfter hovedet i et ryk og stamper i jorden. Han er tydeligvis både irriteret og fascineret af den uventede, kvindelige fredsforstyrrer. Han foretager nogle hop og tager et par skridt.
Nu står han med siden til os. Anette lægger riflen til rette, hun er klar.
Bukken tager et par skridt mere og står stille.
Da han falder for skuddet, ser vi med respekt hen mod det statelige dyr. Han er ikke større end bukke er flest, men mere fascinerende og fortryllende.
Farvevarianter
Lige så længe, som der har eksisteret rådyr, er der forekommet farvevarianter fra dybt brun til sort, hvid og broget. Dette er genetisk bestemt og påvirkes ikke af biotopen eller føden. Især har den sorte variant altid haft en magisk tiltrækningskraft på menneskene. Referencer til sorte rådyr findes allerede i vikingetiden. For eksempel findes der optegninger fra køkkenet hos biskop Milo von Minden (død i 996), som indikerer, at der hvert år leveredes flere sorte rådyr, som gav ham lejlighed til at nyde stegen fra dem. Bortset fra Tyskland er Nederlandene det eneste område, hvor sorte rådyr er en del af den vanlige stamme.
Allerede i 1950 udgav G.J. van Heek bogen ”Reewild i Nederland”, hvor han skrev: Det er cirka 27 år siden, sorte rådyr for første gang blev set i Nederlandene. Lige før Anden Verdenskrig blev de ganske ofte observeret, men under okkupationen forsvandt de næsten. I dag er et sort rådyr stadigvæk iøjnefaldende mærkeligt, men ikke egentlig noget usædvanligt.
Sjældne farver
For rådyr er den arvelige faktor, som overfører den sorte farve, ikke dominant. Det er den, som giver hvid farve, heller ikke. Begge er recessive. Dette indebærer, at de to forældre må have samme specifikke faktorer for at kunne give sort, hvidt eller broget afkom. Sorte og hvide rådyr har bare den arvelige faktor, som kan overføre sin egen farve.
Rødbrune rådyr kan have arvelige faktorer for både deres egen farve samt den sorte eller hvide farve.
Det er derfor muligt for normalt farvede rådyr at producere sorte eller hvide lam.
Når et rådyr med den normale, brune farve, uden den sorte faktor parrer sig med et sort rådyr, vil der kun blive født rødbrune lam. Selv når en sort råbuk parrer sig med en sort rå, er sandsynligheden for et sort lam lille. Forskere diskuterer stadig dette, men én ud af tre er allerede et højt gennemsnit. Uanset hvad betyder elskerens farve, om han er sort, brun eller hvid, ikke noget for råen.
Bytte-dyr
I jagtlig sammenhæng blev sorte rådyr første gang dokumenteret for over 400 år siden. Det vides således, at omkring 1591 skænkede Hertug Heinrich Julius von Braunschweig et antal sorte rådyr til lensgreve Wilhelm lV. von Hessen-Kassel. Til gengæld fik hertugen nogle fasaner til at live sine jagtmarker op med. Meget taler for, at de adelige herrer især indfangede deres sorte rådyr omkring Lüchow. I egnen omkring den niedersachsiske by ved man således, at der allerede i historisk tid eksisterede en population af sorte rådyr. I de uberørte skove overlevede en stor andel af dyr med genet for den sorte farve både krybskytter og sultne soldater. Biskop von Verden, bror til hertug Heinrich Julius von Braunschweig, tilrådede stor ansvarlighed for dette område, hvilket befordrede en udsøgt byttehandel mellem de adelige herrer. Interessen for sorte rådyr svandt dog hurtigt. For at sikre en tilstrækkelig stor bestand af rådyr med sorte gener, udstedtes der et dekret om at organisere store drivjagter med levendefangst af rådyr. Det var ved en forordning påbudt alle lokale bønder at deltage i indfangningen, hvilket indebar, at der undertiden var 200 til 300 mand ude for at lede efter sorte rådyr.
Kongen manglede dyr
Dette rygte spredtes hurtigt. Alle af højere eller lavere herkomst, som ejede et slot eller et stift, skrev til hinanden for at etablere en eller anden form for byttehandel. Heller ikke de preussiske konger kunne affinde sig med, at der ikke fandtes sorte rådyr på deres kongelige jagtmark, ”Letzlinger Heide”.
I 1734 foreslog chefskovrideren von Bornstedt således, at hans chef, kongen, skulle lade et antal dyr indfange. Der blev derfor sendt herolder ud med den besked, at alle medborgere skulle stille sig til disposition for kongen som drivere i en stor, massiv jagt med net i egnen omkring Gartow.
Formodentlig faldt dette ikke særlig succesfuldt ud, for i oktober 1750 blev folk igen kaldt ud for at gennemsøge marker og skove i en ny indfangningsjagt på sorte rådyr.
Anettes udstyr
”Når det gælder jagt, må jeg kunne stole på mit udstyr.
Jeg anvender altid Blaser R8 Professional Succes. Det kaliber, der er velegnet til det hele, er .308 Winchester, og jeg skyder næsten altid med RWS Evo Green. Den kikkert, jeg bruger, er en Zeiss Victory V8 2,8-20×56, som passer til de fleste jagtsituationer.
Jeg bookede jagten via Kim Jensen. Mail: sortbuk@live.dk.”
