TEKST OG FOTO: JENS E. PERTO
I de senere år er der kommet stigende fokus på de sundhedsmæssige aspekter ved brug af jagtprojektiler, som indeholder bly. Problemet blev tydeliggjort gennem undersøgelser af store rovfugle, som æder de indvolde, jægerne efterlader i naturen. Det begyndte med den udryddelsestruede californiske kondor, hvor undersøgelser viste, at de store ådselsædere havde bly i sig efter at have ædt indvoldene fra dyr nedlagt af jægere. Det samme formodes at være tilfældet med en blyforgiftet kongeørn i Nordjylland, som en jæger fandt i hjælpeløs tilstand. Ørnen kom i pleje og blev afgiftet for siden at blive genudsat. Men episoden har fået Dansk Ornitologisk Forening til at kræve et forbud mod at anvende blyholdige riffelkugler i naturen.
Men det er ikke bare ådselsædere, som er i risiko for at indtage bly med føden. Talrige undersøgelser har vist, at der er rester af bly i kødet fra hjortevildt, nedlagt med blyholdige kugler. Ofte er fragmenterne så små, at man ikke opdager dem. Mange blyholdige projektiler mister helt op til 40 % af deres vægt under passagen af vildtkroppen, og der er eksempler på fund af små blyfragmenter helt op til 45 cm fra indgangshullet. Fragmenterne er ofte så små, at man ikke opdager dem i forbindelse med tilberedningen af vildtkødet.
En videnskabelig undersøgelse fra North Dakota viste, at de deltagere, som spiste vildt, havde 50 % mere bly i blodet end de deltagere, som ikke gjorde det. I Grønland, hvor man spiser meget vildt nedlagt med blyholdig ammunition, har talrige undersøgelser også påvist et højere blyindhold i blodet end for danskere i øvrigt. De negative sundhedsmæssige konsekvenser af at bruge blyholdige riffelprojektiler er efterhånden blevet så tydelige, at noget må gøres.
Danmarks Jægerforbund anerkender da også, at bly i riffelammunition er problematisk, og går ind for at udfase blyholdige projektiler, når der findes tilfredsstillende alternativer. Der er derfor ringe tvivl om, at til jagtbrug går riffelammunitionen samme vej, som haglpatronerne begyndte at gøre for 35 år siden.
Børnesygdomme
Præcis, som det var tilfældet da stålhaglpatronerne begyndte at komme på markedet for over 30 år siden, skal både patronproducenterne og jægerne lære sig at tænke i nye baner. Det er der intet nyt i. Jægerne er erfaringsmæssigt et konservativt folkefærd og skeptiske over for ændringer. Det gjaldt både, da man gik over fra sortkrudt til røgsvage udgaver, og fra skivelukkede til stjernelukkede patroner.
Allerede i 1980’erne lancerede man i USA eksperimenter med jagtprojektiler af homogene materialer. Først var de af rent kobber, siden af messing eller en anden legering. I starten var der en del børnesygdomme med de nye projektiler. For eksempel gav rene kobberkugler en kraftig materialeaflejring i riffelløbet, som selv med skrappe kemikalier var besværlige at fjerne. De første kugler gav også en upålidelig ekspansion, som tillige var meget afhængig af den hastighed, hvormed projektilet ramte målet.
Da vi gik over fra blyhagl til stålhagl, var der også en del børnesygdomme. Producenterne skulle udvikle nye haglskåle og jægerne vænne sig til at bruge lavere ladninger med større hagl. I dag er stålhaglpatronerne bredt anerkendt som fuldgode alternativer til blypatroner.
En helt tilsvarende udvikling har de blyfrie kugler gennemgået. Børnesygdommene er ved at være overståede, og der findes i dag masser af velfungerende blyfrie jagtprojektiler på markedet. Producenterne så skriften på væggen for mange år siden, og alle de kendte mærker har udviklet blyfrie projektiler i de fleste kuglediametre, ligesom de laver færdig ammunition i de mest populære kalibre.
Der er en del ammestuesnak omkring effektiviteten af blyfrie kugler, der formentlig skyldes de børnesygdomme, som de første udgaver havde. Mange tror for eksempel, at blyfrie kugler ikke ekspanderer nævneværdigt, og at vildtet derfor har en meget længere flugtstrækning end ved tilsvarende skud med kugler, som har en blykerne. Det er blevet grundigt tilbagevist i omfattende undersøgelser. Blandt andre har DEVA-instituttet i Berlin udført undersøgelser i forbindelse med nogle af de tyske delstaters hele eller delvise forbud mod at anvende blyholdige kugler til jagt. Kort sagt har samtlige undersøgelsers resultat været, at der ikke er nogen påviselig forskel på dræbeevnen eller antallet af anskydninger, når man sammenligner moderne jagtprojektiler med og uden bly. Alligevel skal man tænke i andre baner end hidtil, når man går over til blyfrie projektiler.
Vægt og stigning
Da både kobber og de forskellige legeringsmetaller er noget lettere end bly, bliver projektiler af disse materialer meget lange, hvis man fastholder samme vægt som for kugler med blykerne. Faktisk bliver de så lange, at rifler med normal stigning i riffelgangene ikke kan give projektilerne en stabil kuglebane.
Stigningen i en riffelpibe er et fagudtryk for, hvor stejl en vinkel riffelgangene skruer sig ud gennem løbet med. Størrelsen udtrykkes som den afstand, hvor riffelgangen har tilbagelagt en hel omgang, og måles ofte i engelske tommer (25,4 mm). I de mest gængse riffelkalibre fra 6,5-8 mm er stigningen oftest et sted mellem 1:9 og 1:12 tommer.
Størrelsen af stigningen bestemmer, hvilken længe af projektiler, piben kan præstere en stabil kuglebane med. Hvis stigningen er for lang, vil projektilet vælte i luften. Generelt forholder det sig også sådan, at jo længere et projektil i en given diameter er, desto kortere skal stigningen være for at man opnår stabilitet. Hensynet til stabiliteten af kuglebanen sætter med andre ord en grænse for, hvor langt et projektil en given riffel kan bruge.
Når man skal designe et blyfrit projektil til brug i en riffel designet til brug med blyholdige kugler, ligger både kuglediameteren og riffelstigningen naturligvis fast. Stigningen for en given kaliber/patronkonstruktion har inden for temmelig snævre rammer ligget nogenlunde fast lige siden 1880’erne, hvor de kappeklædte kugler blev udviklet.
For at opnå god præcision og små skudgrupper må producenterne derfor reducere det blyfrie projektils vægt, så det kan anvendes i piber med traditionel stigning for den pågældende patron/kaliber. Derfor ser man ikke lige så tunge blyfrie kugler på markedet, som man gør med blyholdige udgaver. Lavere kuglevægte end dem, man hidtil har kunnet vælge, er derfor det første, man skal vænne sig til ved overgangen til blyfrie kugler. Det vender jeg tilbage til.
Mange krav
Der stilles store krav til det ideelle jagtprojektil. Det skal ikke bare have en flad ydre ballistik, men også præstere en kontrolleret ekspansion i vildtkroppen – den såkaldt terminale ballistik. Ekspansionen skal ske inden for en meget bred vifte af anslagshastigheder på dyr, hvis vægt kan variere fra en snes til flere hundrede kilogram. Projektilet skal tillige ekspandere kontrolleret – uanset, om det rammer dyret i maveregionen, på bladet eller knækker svære knogler.
Hertil kommer, at der alt efter omstændighederne ofte er modstridende ønsker til projektilets adfærd. Til alle former for jagt er det af både etiske og praktiske årsager ønskværdigt med en knald-og-fald-effekt. Denne effekt kan dog være vanskelig at opnå på større vildtarter, da den normalt kræver træffere ganske nær centralnervesystemet eller i de store nervebaner ved overgangen mellem hjerte og lunger.
En kraftig ekspansion med mange fragmenter øger chancen for denne chokvirkning på dyret, men kun hvis kuglen når ind til og ekspanderer i de vitale dele. I modsat fald vil der blive tale om en anskydning med en lang flugtstrækning og stor risiko for et resultatløst eftersøg. Derfor har mange producenter udviklet de såkaldte ”premiumkugler”. Typisk har premiumkugler enten to adskilte blykerner, eller en massiv bagende af kobber eller en kobberholdig legering. Blykernen kan også være loddet sammen med kappen.
Premiumkuglerne er især designet til jagt på store og skudstærke vildtarter. Til disse typer af vildt er både en stor sårkanal og gennemskud ønskværdigt, og derfor designes premiumkugler til både at have en kontrolleret ekspansion og en høj restvægt. Det giver både en god skudvirkning inde i de større dyr og høj sandsynlighed for gennemskud.
Ved pürschjagt – hvor skud ofte afgives på større afstande end under drivjagt – er det hensigtsmæssigt, at kuglen trænger helt igennem dyret. Det øger sandsynligheden for at gennemskyde de vitale dele, og for at der er blodspor til en eventuel eftersøgning. Det øger også sandsynligheden for at opnå knald-og-fald-effekten. De fleste blyfrie projektiler har en virkning, som minder meget om den, man opnår med premiumkugler. Til pürschjagt er der derfor ikke mange problemer ved at gå fra blyholdige til blyfrie projektiler.
Skudvirkning kontra sikkerhed
Ved tryk- og drivjagter er der imidlertid ekstra store krav til sikker skydning. Der er andre skytter posteret i terrænet, samt drivere og hunde i såten. Hertil kommer, at der ofte må afgives skud til dyr i bevægelse, og skytten har kort tid til at sikre sig et ideelt kuglefang. Derfor stiger risikoen for, at der opstår rikochetter efter et gennemskud og et ikke ideelt kuglefang i skudøjeblikket.
Af denne grund er det på drivjagt ikke hensigtsmæssigt at bruge det, der ofte kaldes ”Premiumkugler”, da de næsten altid giver gennemskud.
For at undgå gennemskud og dermed mindske risikoen for rikochetter, har mange jægere til drivjagt hidtil valgt at bruge klassiske blyholdige kugler, som hurtigt ekspanderer og ofte i nogen grad går i stykker under passagen af vildtkroppen. Disse kugler får en stor diameter under ekspansionen og/eller en lav restvægt efter denne. Man opnår tillige ofte den ønskede knald-og-fald-effekt, som er særlig ønskværdig på selskabsjagter, da man så undgår tidkrævende eftersøg.
På mange revirer er det af samme grund en fast regel, at hvis man ikke fra sin post kan se det først påskudte dyr ligge forendt efter skuddet, så må man ikke skyde til flere dyr i den pågældende såt.
Relativ lav restvægt og større ekspansionsdiameter giver mindre sandsynlighed for gennemskud og ringere risiko for rikochetter, selv hvis kuglen går helt igennem dyret. Traditionelle kugler, som gennemskyder et stykke vildt splintres ofte ved møde med kuglefang, og fragmenterne bliver så små, at de har en kort flyvestrækning.
Problemet med kugler af homogene materialer er, at de er sejere og mindre tilbøjelige til at ekspandere end blykugler med en tynd kappe. De fleste blyfrie kugler er som nævnt designet med henblik på at opføre sig som premiumkugler. De har derfor en relativt stor restvægt og giver dermed oftest gennemskud. Det er ideelt til pürschjagt, hvor eventuelle rikochetter fra kuglefanget normalt ikke vil give sikkerhedsmæssige problemer. Men til brug på drivjagter er det ikke helt så enkelt at vælge blyfrie kugler. Her er skudholdene korte, og kuglebanen ikke af nævneværdig betydning, men af hensyn til ekspansionsforløbet må hastigheden af homogene kugler være ganske høj.
Udvalg
Alle de store ammunitionsproducenter verden over laver i dag jagtammunition med blyfrie kugler i de gængse kalibre/patronkonstruktioner.
Har man en riffel i et af de lidt sjældnere kalibre, må man dog ty til håndladning, og her har man så til gengæld et endnu større udvalg af projektilkonstruktioner. Der er kun meget få kuglediametre, som man endnu ikke kan få blyfrie kugler til.
Ejere af dobbeltrifler kan få et problem med blyfrie kugler. Dobbeltriflers piber er regulerede til at have (næsten) samme træfpunkt på en given afstand. Medmindre dobbeltriflen er ganske ny, vil reguleringen være sket med blyholdige kugler, og det er langtfra givet, at riflens piber samskyder med et lettere og/eller længere projektil end hidtil. I de fleste tilfælde vil man dog kunne løse problemet ved at håndlade ammunition, som giver den ønskede samskydning.
Når man skal vælge blyfri kugle til sin riffel, er der groft sagt to grundtyper at vælge imellem. Den ene er designet til at ekspandere som et klassisk blødnæset projektil med blykerne, så projektilet kommer til at ligne en paddehat. Da kobber/kobberlegeringer er sejere end bly og kræver en større modstand for at deformere, tilføjer mange producenter en kile af plast eller andet materiale for at forøge hastigheden af ekspansionens forløb.
Den anden type blyfrie projektiler tilstræber bevidst at få projektilets forreste del til at fragmentere for at øge skudvirkningen. Det opnås typisk med en opsplitning af projektilnæsen, samt en udboring af og/eller en kile. På markedet findes snesevis af producenter, som fremstiller blyfrie kugler, og de fleste er af den første type, hvis ekspansionsforløb minder om premiumkuglernes.
I Danmark produceres to udgaver af blyfrie jagtprojektiler. Den ene hedder Sonic Ballistic Hunt (testet i JVV nr. 37/2019), og den anden hedder DK Bullets. Begge projektiler er fremstillet af messing og er designet til, at forreste del skal fragmentere på kontrolleret vis for at øge skudvirkningen.
Som nævnt er blyfrie kugler nødt til at være lettere end blyholdige projektiler. Men det kan faktisk være en fordel i mange henseender. Da homogene kugler har en højere brudstyrke, kræver den større modstand for at ekspandere. Det kan man opnå ved at øge kuglens anslagshastighed – og dermed dens udgangshastighed. Med et lettere projektil kan man opnå en højere udgangshastighed uden at overskride det tilladte gastryk for den pågældende patron, og det vil alt andet lige give en øget ekspansion af projektilet.
Den del af projektilet, som har berøring med løbet under affyringen, kaldes føringsdelen. For at mindske friktionen mellem løb og kugle er mange blyfrie projektiler fremstillede med tværgående riller i føringsdelen. Hermed kan man opnå både en højere udgangshastighed end ellers og samtidig mindre aflejring af materiale i løbet.
Uheldige lovkra v
Mens vi har over 100 års erfaring med blyholdige jagtprojektiler, er vi stadig i pionerfasen med blyfrie kugler. Producenterne betoner næsten alle den høje restvægt og store gennemtrængningsevne i beskrivelsen af deres produkter. Måske gør de en dyd af nødvendigheden, for kobber/messingkugler er mere trægt ekspanderende end klassiske jagtprojektiler med blykerne og kobberkappe.
Desværre tager den gældende lovgivning på området ikke højde for de anderledes egenskaber for blyfrie kugler, men er baseret på erfaringerne fra brugen af klassiske jagtprojektiler med kobberkappe og blykerne. Mindstekravet om en 9-gramskugle til større arter end råvildt er uhensigtsmæssig for blyfrie projektiler. I en række gængse patronkonstruktioner vil man vanskeligt eller slet ikke kunne præstere de nødvendige udgangshastigheder for at opnå en tilfredsstillende ekspansion af homogene projektiler. Med blyfrie kugler vil det være langt mere hensigtsmæssigt at anvende lettere kugler, som både kan opnå stor anslagshastighed, stor ekspansion og lille risiko for gennemskydning/rikochetter.
Nu er der heldigvis ikke tale om en naturlov, men noget som man kan lave om. Man behøver ikke at lave store og grundlæggende ændringer af loven. En nem tilgang ville være at udelade krav om mindste kuglevægt og fastholde de nuværende krav om mindste anslagsenergi.
Konsekvensen af de gældende lovkrav er, at man stadig må vælge mellem to onder, hvis man ønsker at bruge blyfrie kugler på selskabsjagter. Enten risikoen for at vildtkødet indeholder små fragmenter af bly eller en øget risiko for rikochetterende kugler.
Konklusion
Jeg har desværre ikke personlige erfaringer med mere end nogle få af de mange blyfrie kuglekonstruktioner på markedet, hvorfor jeg her vil afholde mig fra at foretage konkrete sammenligninger af deres præstationer.
I deres markedsføringsmateriale understreget næsten alle producenterne imidlertid, at deres kugler har både en kontrolleret ekspansion og en høj restvægt for at opnå gennemskud – selv når kuglerne er designede til at have en kontrolleret fragmentation og dermed vægttab.
Det indebærer, at de fleste blyfrie kugler har samme egenskaber som blyholdige premiumkugler. Eftersom de samtidig har meget høj restvægt, og kobberkuglerne ikke så let deformeres, bliver risikoen for rikochetter større.
Mig bekendt er der endnu ikke nogen producent, som har viet blyfrie projektiler til drivjagt særlig opmærksomhed. En mulig undtagelse kan være RWS Evolution Green, der fragmenterer voldsomt inde i vildtkroppen, men selv her betoner producenten, at kuglen giver ”et pålideligt udgangshul”.
For at mindske risikoen for rikochetter efter gennemskud er det til brug på selskabsjagter derfor hensigtsmæssigt at gå så langt ned i kuglevægt og så højt op i hastighed som lovligt og muligt.
Lav kuglevægt giver højere anslagshastighed og dermed øget grad af ekspansion. Et let projektil har alt andet lige også en lavere gennemtrængningsevne end et tungt.
Blyfrie projektiler, der er designede til at have en kontrolleret fragmentation, vil alt andet lige have en lavere restvægt og vil derfor være lettere at stoppe. Til gengæld virker den resterende del af projektilet som en fuldkappet kugle, hvorfor gennemskud stadig vil forekomme hyppigt. Men indtil lovgivningen moderniseres, er de formentlig det mindst ringe valg af blyfrie kugler til selskabsjagt.
